Idræts- og fritidsaktiviteter hitter blandt børn og unge på Færøerne

Idrættens Analyseinstitut (Idan) og Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) har for første gang kortlagt fritidslivet på Færøerne. Undersøgelsen viser blandt andet, at der er mange ligheder mellem danske og færøske børns fritidsaktiviteter, og at der generelt er en udfordring med at fastholde pigerne, når de rammer teenagealderen.

I forbindelse med undersøgelsen ’Fritidsvaner og fremtidens mødesteder på Færøerne’ er der foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt de færøske skolebørn i 4.-10. klasse. Den viser, at 65 pct. af de færøske børn og unge angiver, at de normalt dyrker sport og motion, mens 43 pct. går til hobby- og fritidsaktiviteter, der ikke er idræt. Det er altså særligt idrætsaktiviteter, der hitter blandt børn og unge.

Undersøgelsen måler idræts- og fritidsdeltagelsen på to forskellige måder, og når man spørger,  hvorvidt de har deltaget i en række konkrete aktiviteter inden for de seneste 12 måneder, har næsten alle børn været aktive: 97 pct. har sat kryds ved minimum en idrætsaktivitet, mens 65 pct. har sat kryds ved mindst én hobby-/fritidsaktivitet.

Størstedelen af de færøske børn og unge (63 pct.) dyrker desuden både idræts- og fritidsaktiviteter, 34 pct. dyrker udelukkende idrætsaktiviteter, mens 2 pct. udelukkende dyrker fritidsaktiviteter (figur 1). Kun 1 pct. af de færøske børn og unge dyrker hverken idræts- eller fritidsaktiviteter, når der spørges ind til konkrete aktiviteter.

Undersøgelsen viser, at der er en sammenhæng mellem det at dyrke idræts- og/eller fritidsaktiviteter og det at have et højt selvværd. Børnene og de unge er blevet bedt om at tage stilling til tre udsagn, som sammenlagt giver et billede af, om de trives eller ej. Resultaterne viser, at børn og unge, der er aktive i deres fritid, scorer højere, end børn og unge, der hverken dyrker idrætsaktiviteter eller fritidsaktiviteter.

Figur 1: Seks ud af ti børn og unge dyrker både idræts- og fritidsaktiviteter (pct.)

Figuren viser, hvor stor en andel der har dyrket 1) både idræts- og fritidsaktiviteter, 2) kun fritidsaktiviteter, 3) kun idrætsaktiviteter og 4) hverken idræts- ellers fritidsaktiviteter (n=1.504).

Særligt teenagepiger fravælger idræts- og fritidsaktiviteter
Selvom det kun er 1 pct. af alle børn og unge, der slet ikke er aktive i deres fritid, er der stor forskel på, hvordan drenge og pigers generelle deltagelse i idræts- og fritidsaktiviteter ser ud. Mens idrætsdeltagelsen for de 9-12-årige børn er ens for både piger og drenge (71 pct.), sker der en forskydning i teenageårene.

Her er der en tendens til at, pigerne stopper med at dyrke idræt i en tidligere alder sammenlignet med drengene. Den største kønsforskel finder man blandt de 16-18-årige, hvor 60 pct. af drengene dyrker sport og motion, mens det kun gælder for 43 pct. af pigerne (figur 2). Den samme tendens gør sig gældende i både Grønland og Danmark og ser altså ud til at være en generel udfordring.

De unge piger har selv flere forklaringer på, hvorfor de ikke dyrker sport og motion i samme omfang som drengene. I den gruppe af piger, der ikke har dyrket sport og motion det seneste år, svarer 38 pct. blandt andet, at det skyldes, at de ikke kan lide at vise deres krop frem, mens teenagepigerne desuden i højere grad end øvrige aldersgrupper peger på, at konkurrenceelementet er en barriere for at dyrke sport og motion. Det afspejler sig også i, at tilslutningen til foreningsaktiviteter, der ofte er konkurrenceprægede, falder med alderen.

Figur 2: Piger mister interessen for sport og motion i en tidligere alder end drenge (pct.)

Figuren viser andelen, som svarer ’ja’ på spørgsmålet ‘Dyrker du normalt sport/motion?’. Fordelt på køn og alder, angivet i andele (n=1.504).

For hobby- og fritidsaktiviteter ser tendensen lidt anderledes ud. Blandt de yngste børn i alderen 9-12 år går flere piger end drenge til fritidsaktiviteter, mens det forholder sig omvendt blandt de ældste børn i alderen 16-18 år. I aldersgruppen 13-15 år dyrker lige mange drenge og piger fritidsaktiviteter (figur 3). Drenges deltagelse er altså forholdsvis stabil, mens deltagelsen falder blandt piger.

Figur 3: Pigernes deltagelse i fritidsaktiviteter falder med alderen (pct.)

Figuren viser svarfordelingen på spørgsmålet ‘Dyrker eller går du normalt til hobby-/fritidsaktiviteter (som ikke er idræt)?’, angivet i andele. Fordelt på køn og alder (n=1.504).

Børn og unge dyrker mange forskellige idræts- og fritidsaktiviteter
De færøske børn og unge har ikke ligget på den lade side det seneste år, men har i gennemsnit dyrket 4,4 forskellige idrætsaktiviteter og 3,0 forskellige hobby- og fritidsaktiviteter. Det kan blandt andet hænge sammen med coronakrisen og nedlukkede aktiviteter, hvor flere børn og unge har måttet finde alternativer til de aktiviteter, de ellers normalt plejer at dyrke, hvilket bringer gennemsnittet af aktiviteter op.

Ser man på tilslutningen til de enkelte aktiviteter på tværs af idrætten og det øvrige fritidsliv, er det i overvejende grad idrætsaktiviteterne, der fylder (figur 4). Gå- og vandreture er den mest udbredte aktivitet blandt børn og unge (55 pct.), hvilket netop skal ses i lyset af coronakrisen, hvor mange aktiviteter har været lukket ned. Styrketræning (48 pct.) og fodbold (45 pct.) indtager henholdsvis anden- og tredjepladsen, efterfulgt af løb (33 pct.) og håndbold (28 pct.).

Undersøgelsen viser også, at styrketræning ofte fungerer som supplement til børn og unges primære idrætsgrene, som f.eks. håndbold, fodbold, roning og svømning. Samlet set er det kun 1 pct. af børn og unge, der udelukkende dyrker styrketræning.

Musik klemmer sig også ind i top-10 over børn og unges valg af aktiviteter, hvilket gør det til den mest udbredte fritidsaktivitet, der ikke er idræt. Den store tilslutning til musik som fritidsaktivitet skyldes formentlig, at der er gode muligheder for at gå til musik på Færøerne – i særdeleshed gennem musikskolerne.

Figur 4: Top-20 over børn og unges valg af aktiviteter på tværs af idræt og det øvrige fritidsliv (pct.)

Figuren viser top-20 over børn og unges valg af idræts- og fritidsaktiviteter i løbet af det seneste år (n=1.504).

De fleste børn og unge dyrker aktiviteter på egen hånd
De fleste børn (86 pct.) dyrker deres idrætsaktiviteter på egen hånd, dog stærkt efterfulgt af aktiviteter i foreninger (73 pct.). Færre dyrker aktiviteter i privat/kommercielt regi (21 pct.) – f.eks. fitnesscentre eller danseskoler – i anden sammenhæng (18 pct.) eller i aftenskoler (9 pct.).

Det er de færreste børn, der udelukkende dyrker deres sports- og motionsaktiviteter i ét regi. Blot 15 pct. dyrker udelukkende aktiviteter på egen hånd (alene eller sammen med andre), og kun 8 pct. dyrker udelukkende aktiviteter i foreninger. Der er derimod en stor andel, der kombinerer aktiviteter i foreninger med aktiviteter på egen hånd (64 pct.).

De yngste børn dyrker i højere grad end ældre børn udelukkende aktiviteter i foreninger, mens de ældste børn i højere grad kombinerer aktiviteter i det private/kommercielle regi med aktiviteter i foreninger eller aktiviteter på egen hånd. 

Figur 5: Flest børn og unge er idrætsaktive på egen hånd (pct.)

Figuren viser svarfordelingen på spørgsmålet ‘I hvilken sammenhæng har du dyrket dine sports-/motionsaktiviteter? (Sæt gerne flere kryds)’. Total og fordelt på køn og alder, angivet i andele (n=1.504). ’Anden sammenhæng’ dækker f.eks. over aktiviteter i skole og SFO.

Når det gælder hobby- og fritidsaktiviteter, dyrker omtrent halvdelen (53 pct.) af alle børn og unge deres hobby- og fritidsaktiviteter på egen hånd, mens færre går til fritidsaktiviteter i musikskoler (16 pct.), foreninger (14 pct.), aftenskoler (13 pct.), i religiøse sammenhænge (f.eks. kirke eller menighed) (10 pct.) eller i andre sammenhænge (f.eks. ungdomsklubber) (figur 6).

Figur 6: Selvorganiserede hobby- og fritids aktiviteter er det mest udbredte blandt børn og unge (pct.)

Tabellen viser svarfordelingen på spørgsmålet ‘I hvilken sammenhæng har du dyrket eller gået til dine hobby-/fritidsaktiviteter (som ikke er idræt)?’, angivet i andele. Total og fordelt på køn og alder (n=1.504).