Ny rapport giver indblik i samarbejdet mellem samråd og kommuner

I februar 2021 offentliggjorde Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) og Idrættens Analyseinstitut (Idan) en kortlægning af, hvor mange samråd der findes i Danmark, og hvad de beskæftiger sig med. Det arbejde følges nu op af en ny rapport, som beskriver, hvordan samarbejdet mellem kommuner, samråd og foreninger foregår i praksis, og hvad der skal til for, at samråd bedst muligt kan fungere som bindeled mellem foreninger og kommuner.

Den nye rapport bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt lokale foreninger og 32 kvalitative interviews med repræsentanter for samrådsbestyrelser, ansatte i kultur- og fritidsforvaltningen, formænd for politiske udvalg og formænd for § 35 stk. 2- udvalgene i Høje Taastrup, Slagelse, Varde og Viborg kommuner.

”Formålet med det dybdegående perspektiv har været at komme tættere på, hvordan de forskellige aktører oplever samrådenes roller og potentialer, og hvilke barrierer der kan være for et godt samspil. Vi håber, at analyserne fra fire meget forskellige kommuner kan give inspiration til arbejdet med at udvikle samrådenes roller i landets øvrige kommuner,” fortæller Malene Thøgersen, der er senioranalytiker i Vifo og Idan.

Ikke alle samråd har samme fokus
Undersøgelsen, der er lavet i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund (DIF), Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), Oplysningsforbundenes Fællesråd (OF) og Kulturelle Samråd i Danmark, viser, at samrådene varetager flere forskellige roller på samme tid, men også at de forskellige typer af samråd lægger hovedvægten i deres arbejde forskelligt.

”Idrætssamrådene og aftenskolesamrådene arbejder målrettet på at varetage deres medlemmers interesser over for kommunen, mens de kulturelle samråd har mere fokus på konkrete aktiviteter og at uddele midler fra forskellige kommunale puljer. Samrådene for børn og unge og spejdere har et stort fokus på at styrke samarbejdet på tværs af grupper og kredse,” forklarer Malene Thøgersen.

Det gode samspil kommer ikke af sig selv
Uanset fokus viser undersøgelsen også, at det kræver noget af både kommuner og samråd for, at samrådene kan udfolde deres fulde potentiale i rollen som bindeled mellem foreninger og kommuner.

”Det kræver, at kommunerne giver plads og rum til samrådene, som til gengæld skal tage rollen på sig og gå konstruktivt ind i samarbejdet, så der bliver skabt nogle tillidsfulde samarbejdsstrukturer. Forventningsafstemning mellem parterne er også vigtigt,” fortæller Malene Thøgersen.   

Hun peger på, at det også er vigtigt, at foreningerne kender til samrådene og engagerer sig i dem, fordi samrådene har større gennemslagskraft og legitimitet, når kommunerne oplever, at samrådene har føling med foreningerne på deres område og deres behov. Netop her viser undersøgelsen blandt foreningerne i de fire kommuner, at der er et potentiale for udvikling, da mange foreninger på især idræts- og kulturområdet angiver, at de ikke er medlem af samrådene på deres område. Heller ikke i de tilfælde, hvor de faktisk er automatisk medlemmer af samrådet.

”Men når samarbejdet fungerer, er der et stort potentiale for samrådene til at få indflydelse på kommunens forvaltning på området. Samrådene kan bidrage med faglig viden, og for kommunerne kan samrådenes involvering som talerør for det samlede foreningsliv bidrage til at mindske konflikter på området,” siger Malene Thøgersen.

Samråd gør brug af mange kanaler
Undersøgelsen har også afdækket en række kanaler, samrådene typisk gør brug af for at opnå indflydelse på kommunens beslutninger. Samrådene deltager i både formelle og mere ad hoc prægede møder med kommunalforvaltningen og lokale politikere (mødekanalen), lige som mange samråd har plads i kommunernes § 35 stk. 2-udvalg (udvalgskanalen).

Derudover inddrager kommunerne somme tider samrådene i beslutningsprocesser omkring for eksempel udvikling af nye strategier eller politikker for et konkret område på måder, der ligger ud over almindelige møder (medudviklerkanalen). Samrådene har også adgang til at afgive høringssvar i forbindelse med godkendelse af kommunale budgetter og strategier på specifikke områder (høringskanalen), og sidst, men ikke mindst, er der en uformel kanal, der består af løbende kontakt mellem samrådsmedlemmer og politikere og kommunalforvaltningen.

”Flere samråd oplever, at kanalerne supplerer hinanden, og det peger på, at der er en sammenhæng mellem strukturer og relationer. Når infrastrukturen er på plads, for eksempel gennem samrådets formelle plads i § 35 stk. 2-udvalget eller gennem mødestrukturer, er det lettere at tage uformel kontakt til politikere og kommunalforvaltningen efterfølgende og derigennem opbygge den tillid mellem parterne, der er vigtig for samrådenes muligheder for at opnå indflydelse,” fortæller Malene Thøgersen.