Det gode samspil mellem samråd og kommuner kommer ikke af sig selv

Samrådene inden for kultur-, idræts- og fritidsområdet er forskellige, og derfor er et godt samspil mellem samråd og kommune ikke nødvendigvis det samme for éntype af samråd som for en anden. Det kan skyldes forskellige opfattelser af, hvad der er samrådenes kerneopgaver, og ikke mindst hvor mange økonomiske og menneskelige ressourcer, samrådene har til rådighed til at løse disse opgaver.

Der er dog nogle grundelementer i ’det gode samspil’, som ses på tværs af de forskellige områder. Det viser resultaterne fra en ny undersøgelse af lokale foreningssamråd, som baserer sig på casestudier i fire kommuner (Høje-Taastrup, Slagelse, Varde og Viborg Kommuner), og som omfatter perspektiver fra både kommuner, samråd og foreninger.

En vigtig læring fra undersøgelsen er, at det gode samspil ikke er noget, der kommer af sig selv. Det kræver en indsats fra både kommuner og samråd, og samtidig skal de lokale foreninger være indstillet på at bruge samrådene.

Mange faktorer er afgørende for det gode samspil
Et centralt element i det gode samspil er samrådenes rolle som interesseorganisation . Analysen viser, at der kan være mange konkrete faktorer, som har betydning for samrådets muligheder for at varetage foreningernes interesser. De mest centrale faktorer er opsummereret i figur 1 og uddybes nedenfor.

Figur 1: Faktorer med betydning for samrådenes rolle som interesseorganisation

Overordnet viser figuren, at samrådets rolle som interesseorganisation påvirkes af både strukturelle forhold og forhold, der handler om relationerne mellem kommune og samråd.

Der skal være nogle tilgængelige strukturer for inddragelsen – som for eksempel formelle mødestrukturer eller formelle udvalgsstrukturer som i § 35 stk. 2-udvalget – eller blot en fast praksis for inddragelse og møder efter behov.

De strukturelle forhold i samspillet kan have særlig stor betydning, såfremt nøglepersoner skiftes ud. Det er relevant, eftersom analysen viser, at mange samråd oplever udfordringer med at sikre fornyelse i bestyrelsen. Hvis der er stærke strukturer, er det lettere at fortsætte i nogenlunde samme spor og at opbygge relationer, når nye nøglepersoner træder til.

Strukturer er imidlertid ikke nok. Det er også vigtigt, at der er stærke og tillidsfulde relationer mellem samråd og kommune.

På tværs af de undersøgte kommuner er der store forskelle på, hvor tætte disse relationer er, og også hvor stærke traditioner, der er for inddragelse af samrådene. Det kan tage tid at få en sådan kultur til at manifestere sig, ligesom det kan tage tid at få foreningerne til at bruge samrådene. Undersøgelsen viser, at der er store forskelle på, hvor etableret en position samrådene har i Høje-Taastrup Kommune, hvor den nuværende struktur har været i spil siden 1991, og i Varde Kommune, hvor samrådsstrukturen blev etableret i 2014.

Inddragelse er ikke det samme som indflydelse
Inddragelse en vigtig faktor for samrådenes rolle som interesseorganisation, og kommunerne vægter inddragelse af samrådene højt. Men analysen viser, at samrådene står stærkest, når de bliver inddraget tidligti beslutningsprocesserne. I nogle tilfælde oplever samrådene at blive inddraget så sent i processen, at deres holdninger ikke når at have afgørende indflydelse på beslutningerne. Eftersom mange samråd inddrages i form af høringsret, bliver samrådene inddraget i et vist omfang, men undersøgelsen tyder på, at inddragelse ikke altid er det samme som indflydelse.

Der ses en tendens til, at kommuner har deres primære fokus på inddragelsesprocessen, mens samrådene er mere optagede af, hvorvidt deres inddragelse også har betydning for det konkrete udfald af beslutningsprocessen. For mange samråd er det således ikke nok at blive inddraget. De vil også have reel indflydelse.

I lige så høj grad er det dog vigtigt for samrådene at føle sig hørt og blive taget alvorligt. Det er blandt andet tydeligt blandt BUS/spejdersamråd, som generelt er godt tilfredse med samspillet, også selvom de typisk er involveret i færre reelle beslutningsprocesser end eksempelvis idrætssamrådene.

Her er det også en central pointe, at der er stor variation i samrådenes kapacitet. Selvom mange samråd ønsker en høj grad af indflydelse, kræver det tid og ressourcer, som de ikke nødvendigvis har. Derfor handler det om at finde en balance mellem omfanget af inddragelse og de tilgængelige ressourcer i de enkelte samråd.

Det gode samspil kan sagtens omfatte forskellige niveauer af indflydelse, men det er vigtigt, at der er enighed om, hvilke emner samrådet har indflydelse på. Er der uklarhed om rollen eller forskellige forventninger til, hvornår samrådet skal involveres i beslutningsprocesserne, kan der lettere opstå frustrationer. Det samme gælder, hvis samrådet involveres i beslutningsprocessen, men alligevel ikke opnår reel indflydelse på resultatet. Derfor er klar forventningsafstemning om samrådets rolle et helt centralt element for det gode samspil.

God kontakt til baglandet styrker samrådene
De lokale foreninger er dem, samrådene er sat i verden for. En god kontakt til baglandet er derfor helt afgørende for, at samrådene på legitim vis kan udfolde deres rolle som demokratisk bindeled mellem kommune og foreningsliv og varetage foreningernes interesser.

Såfremt et samråd har en høj grad af indflydelse, men ikke bredt set repræsenterer foreningerne på området, vil der være risiko for, at samrådet kan påvirke beslutninger i en retning, der ikke er i overensstemmelse med interesserne på området som helhed.

Analysen viser, at kommunerne, der har bidraget til undersøgelsen, er opmærksomme på denne problemstilling: Samrådenes mulighed for indflydelse er større, hvis kommunen har indtryk af, at foreningerne har en god fornemmelse for behovene på området som helhed, og hvis de samtidig formår at fremstå samlet i deres samarbejde med kommunen. Det vil sige, at eventuelle interne uoverensstemmelser i samrådet gerne skal håndteres forud for kontakten med kommunen.  

Samrådene er også selv opmærksomme på, at kontakten til baglandet er vigtig, og mange arbejder bevidst med forskellige typer af koordinerende tiltag for at nå bredere ud.

Potentiale for at styrke relationerne mellem samråd og foreninger
Et stærkt samarbejde mellem foreninger og samråd kræver dog også, at de lokale foreninger gør brug af samrådene. Her viser undersøgelsen i de fire kommuner, at der fortsat er et potentiale for at styrke foreningernes kendskab til samrådene og dermed samrådenes kontakt til deres bagland. Generelt har foreningerne godt kendskab til samrådenes eksistens, mens der er store forskelle i andelen af foreninger, der angiver at være medlem af samrådet på deres område i de fire undersøgte kommuner.

Som figur 2 viser, er andelen af foreninger, der angiver at være medlem af et samråd størst i Viborg og Høje-Taastrup Kommuner. Det kan hænge sammen med, at mange af samrådene i disse kommuner har en lang historik og en etableret position i beslutningsstrukturerne.

På tværs af områderne er andelen af medlemsforeninger størst blandt de uniformerede korps og aftenskolerne. Det mønster kan skyldes, at der er tale om mindre foreningsområder, hvor det er lettere for samrådene at have en tæt relation, og hvor en stor andel af områdets foreninger deltager aktivt i samrådsarbejdet.

Figur 2: Medlemskab af samråd efter kommune og foreningstype (andel i pct.)

Figuren viser foreningernes svar på spørgsmålet ’Er foreningen medlem af et af samrådene i x kommune?’. Fordelt på foreningstype – ’Hvilken af de følgende foreningstyper passer bedst på din forening?’. Idræt (n=248), kultur (n=100), uniformeret korps (n= 34), aftenskole (n=23), anden (n=52) og kommunerne: Høje-Taastrup (n=70), Slagelse (n=136), Varde (n=84), Viborg (n=169).

En vigtig pointe fra undersøgelsen er dog, at andelen af foreninger, der angiver at være medlem af et samråd, ikke nødvendigvis er det samme som andelen, der formelt set er medlemmer. Både i Høje-Taastrup og Varde Kommuner er strukturen skruet sådan sammen, at alle godkendte foreninger på folkeoplysningsområdet automatisk er medlem af et af samrådene. Trods denne struktur, er der kun henholdsvis 60 og 42 pct. af foreningerne, der ser sig selv som medlemmer.

Det viser, at der ikke nødvendigvis kan sættes lighedstegn mellem formelt medlemskab og reel repræsentativitet. Samtidig er det et tydeligt udtryk for, at mange foreninger ikke er så opmærksomme på samrådene og deres rolle. Det ses også ved, at 16 pct. af foreningerne i undersøgelsen ikke ved, om de er medlem af et samråd eller ej.

Samlet tegner undersøgelsen et billede af, at nogle foreninger kan være svære at nå, fordi de primært er orienterede mod aktiviteterne i deres egne foreninger, og at det derfor ikke kan forventes, at samrådene kan nå alle foreninger på et område.

Samlet set viser undersøgelsen et potentiale for at styrke det gode samspil. For samrådene er det særligt vigtigt, at de bliver inddraget tidligt i processen, og at de har mulighed for reel indflydelse og bliver taget alvorligt. For kommunerne er det vigtigt, at samrådene har en god kontakt til baglandet og kommer til kommunen med samlede indstillinger, der repræsenterer området som helhed. Resultaterne viser samtidig, at det kræver en stor indsats hos både kommuner og samråd at skabe relationer og strukturer, der fremmer det gode samspil, og som samtidig tydeliggør samrådenes relevans over for de lokale foreninger.