Ny rapport viser, at de fleste Team Danmark atleter trives

Normalt bliver Team Danmark nævnt i forbindelse med store sportsresultater og gyldent metal, men de seneste par år har det ikke kun drejet sig om atleternes præstationer på banen. Fortællinger om ekstreme metoder og upassende opførsel i blandt andet svømmemiljøet har fyldt nyhedsfladen i medierne, ført til en advokatundersøgelse, og medarbejdere er blevet afskediget.

Men selvom pressen det seneste år i høj grad har fremlagt skyggesiderne ved eliteidrætten, viser en ny undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut (Idan), at den generelle trivsel hos langt størstedelen af Team Danmark-støttede atleter er høj.

Det kommer blandt andet til udtryk ved, at 86 pct. af atleterne, er ’meget enige’ eller ’enige’ i, at de overordnet set – i løbet af det seneste år – har følt sig i godt humør, mens 89 pct. har haft en hverdag fyldt med ting, der interesserer dem. Kun 6 pct. er ’meget uenige’ eller ’uenige’ i, at de oplever deres liv som atlet som meningsfyldt, eller at de har haft lyst til at engagere sig socialt, som begge er indikatorer for egentlig mistrivsel (se figur 1).

Derudover svarer 88 pct. af atleterne, at de er ’meget enige’ eller ’enige’ i, at de indenfor det seneste år har følt sig trygge i det daglige træningsmiljø, eller at de har et godt forhold til de andre atleter.

Figur 1: Atleternes generelle trivsel (pct.)

Figuren viser svarfordelingen til spørgsmålet: ’Sæt kryds ud fra det svar som bedst beskriver, hvordan du overordnet set har haft det i løbet af det seneste år’ (n=629).

Høj trivsel, men grænseoverskridende adfærd finder sted
Idan har tidligere lavet brugerundersøgelser for Team Danmark, der har set nærmere på den generelle tilfredshed med Team Danmarks arbejde, men som noget nyt har Idan i samarbejde med Team Danmarks sportspsykologer udarbejdet en decideret trivselsundersøgelse med fokus på den mentale sundhed hos de danske atleter.

Selvom der tegner sig et positivt billede af den generelle trivsel, er der punkter, hvor man bør være opmærksom, siger Rasmus K. Storm, der er analyse- og forskningschef i Idan, og henviser blandt andet til, at 8 pct. af atleterne ikke er trygge ved at sige deres mening, mens 21 pct. af atleterne har oplevet konflikter i deres daglige træningsmiljø.

Derudover er det værd at bemærke, at 22 pct. af atleterne det seneste år – enten dagligt, ugentligt, månedligt eller sjældnere – har oplevet grænseoverskridende adfærd fra enten andre atleter, trænere, ledere eller staben (f.eks. fysisk træner, fysioterapeut eller sportspsykolog). Figur 2 viser svarfordelingen for spørgsmålene om grænseoverskridende adfærd opdelt efter, hvor adfærden stammer fra, og hvor ofte atleterne har oplevet det.

Figur 2: Andelen af atleter, der har oplevet grænseoverskridende adfærd (pct.)

Figuren viser svarfordelingen til spørgsmålet: ’Har du inden for det seneste år oplevet grænseoverskridende adfærd fra…’ (n=621).

”Udover at 22 pct. af atleterne har oplevet grænseoverskridende adfærd, er det værd at hæfte sig ved, at størstedelen af atleterne har oplevet den grænseoverskridende adfærd fra deres ’kollegaer’. Når vi taler om grænseoverskridende adfærd, taler vi ofte om det på et ledelses- eller trænerniveau, men resultaterne peger på, at man er nødt til at se bredere på problematikken,” siger Rasmus K. Storm.

Hvad den grænseoverskridende adfærd dækker over er subjektivt, så alvoren af den grænseoverskridende adfærd kan derfor også variere, men i udgangspunktet er enhver oplevelse af denne form for adfærd problematisk, og noget man skal adressere i et eller andet omfang, siger Rasmus K. Storm.

Team Danmark vil afdække grænseoverskridende adfærd
Team Danmark vil nu dykke dybere ned i, hvad de 22 pct. dækker over, fortæller Lars Balle Christensen, der er sportsdirektør i Team Danmark.

”22 pct. er et meget højt tal, og det vækker grund til bekymring og handling. Undersøgelsen fortæller ikke, hvad den grænseoverskridende adfærd dækker over, og heldigvis svarer langt de fleste, at det er sket meget sjældent, men det er et tal, vi skal have undersøgt til bunds,” siger Lars Balle Christensen.

Team Danmark vil derfor nedsætte en arbejdsgruppe, som skal afdække, hvad det konkret er for en adfærd, der opleves som grænseoverskridende, og ikke mindst hvordan det kan undgås, at så mange oplever den slags adfærd i deres træningsmiljøer.

Trivselsundersøgelsen viser desuden, at der er forhold, der stikker ud, når det kommer til at stoppe eller håndtere uhensigtsmæssig adfærd i gruppen. 19 pct. af atleterne svarer således, at den sportslige ledelse ’hverken eller’ tager hånd om uhensigtsmæssig adfærd, mens 10 pct. er ’meget uenig’ eller ’uenig’ i, at der tages hånd om det (se figur 3).

Figur 3: Atleternes tilfredshed med trænere og ledere (pct.)

Figuren viser svarfordelingen til spørgsmålet: ’Sæt kryds ud fra det svar som bedst beskriver, hvordan du overordnet set har haft det i løbet af det seneste år’ (n=629).