Små børn dyrker idræt hver uge og er uafhængige af forældrenes sportsvaner

Hvor meget idræt dyrker børn i alderen 3-6 år? Og hvordan ser det overordnede idrætsbillede ud blandt den helt unge befolkningsgruppe? Det er der svar på i et aktuelt notat fra Idrættens Analyseinstitut (Idan), som for første gang har kigget på små børns idrætsdeltagelse i forbindelse med den store undersøgelse af danskernes motions- og sportsvaner i 2020.

Notatet giver et overordnet billede af, at børn i alderen 3-6 år er glade for bevægelse og idræt. Det viser sig blandt andet gennem deres relativt høje idrætsdeltagelse, som tilmed forbliver uændret, selvom børnene skulle have forældre, der ikke motionerer i deres egen fritid.

En aktiv fritid med motion, boldspil og foreningsliv
Notatet konkluderer, at 82 pct. af de små børn dyrker sports- eller motionsaktiviteter mindst én gang om ugen.

”Det er spændende at se, at rigtig mange børn stifter bekendtskab med idræt allerede i en tidlig alder. Når de bliver seks år, er det endda hele ni ud af ti børn, der er aktive med idrætsaktiviteter mindst én gang ugentligt,” fortæller Idan-praktikant Emil Toudal, der har skrevet notatet med analytiker Steffen Rask.

Børnene kaster sig særligt ud i de mest populære idrætsgrene som boldspil, gymnastik og svømning, men også andre typer af aktiviteter som dans, løb og bevægelse med musik hitter blandt dem. Ligesom børn i alderen 7-15 år dyrker de små børn primært deres aktiviteter i foreninger, hvor især de populære idrætsgrene finder sted. Samtidig dyrker børnene også andre aktiviteter som spejder og kampsport, som langt hen ad vejen også foregår i foreningslivet.

Er de mindste børn fritaget for den idrætslige sociale arv?
Selvom mange af børnene i alderen 3-6 år dyrker deres idræt i foreninger, viser notatet også, at en stor procentdel af dem dyrker motion med familien. Derfor kan man hurtigt komme til at antage, at en aktiv familie giver aktive børn og omvendt. Det mønster gælder for eksempel hos børn i alderen 7-15 år, men det aktuelle notat tegner et andet billede for små børn.

”Normalt ser vi, at forældrenes egen idrætsdeltagelse er en stærk indikator for, om børnene også deltager i idræt. I de mindste børns tilfælde ser det derimod ikke ud til, at forældrenes baggrundsforhold eller idrætsdeltagelse har indflydelse på børnenes deltagelse i idræt. På samme måde har længden på forældrenes uddannelse heller intet at sige, hvilket vi ellers generelt ser i denne sammenhæng,” fortæller Steffen Rask.

Samtidig bliver små børns idrætsvaner hverken påvirket af, om deres forældre er arbejdsløse eller i job. Desuden spiller det ingen rolle, om familien bor i en befolket storby eller på landet med langt til naboerne.

”Den idrætslige sociale arv ser vi tit ved børn i skolealderen, hvor vi ser en tydelig sammenhæng mellem forældrenes sociale forhold og deres børns deltagelse i sport og motion. På den måde kunne det være interessant at kigge nærmere ind i, om de mindste børn i højere grad end ældre børn kan præges i en idrætsaktiv retning senere i livet,” fortæller Steffen Rask.

Større bevægelsesglæde og et skarpere indblik i motionsvaner
Ifølge notatet er det ikke blot den nye viden om den idrætslige sociale arvs indflydelse, eller mangel på samme, som får de små børns motionsvaner til at skille sig ud.

”Selvom børnene i alderen 3-6 år generelt samler sig om få og store idrætsgrene, virker det til, at de har stor glæde ved næsten alle former for bevægelse – både til lands, til vands og i luften. Det understreger på ny, at der er et stort potentiale i at give børn gode erfaringer med mange idrætsaktiviteter i netop den alder, hvor de har en stor bevægelsesglæde og ingen idrætslig social arv,” fortæller Steffen Rask.

Undersøgelsen af de små børns idrætsvaner bygger på resultaterne af et spørgeskema, som børnenes forældre har besvaret efter bedste evne, og samlet set bidrager undersøgelsen til at belyse et uopdyrket forskningsområde.

”Generelt er der meget lidt litteratur om deltagelsen i sport og motion blandt de yngste aldersgrupper både internationalt og i Danmark, og derfor indeholder notatet ingen sammenligninger med andre undersøgelser. I stedet håber vi, at vores undersøgelse kan være et udgangspunkt for fremtidige projekter og undersøgelser på området,” fortæller Steffen Rask.