Undersøgelse viser, der er ønske om styrketræning i foreninger men få faciliteter

Mange idrætsforeninger i Gentofte Kommune må opgivende trække på skuldrene, når deres medlemmer ønsker at styrketræne i forbindelse med deres foreningsaktivitet. Selvom foreningerne gerne vil opfylde medlemmernes ønske, oplever de, at det er besværligt, fordi der mangler faciliteter og muligheder for styrketræning i foreninger og kommunen.

Det viser en ny undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut (Idan), som på vegne af Sammenslutningen af Idrætsforeninger i Gentofte Kommune (SIG) har undersøgt foreningernes aktuelle tilbud om styrketræning samt deres behov for at tilbyde det.

”Undersøgelsen viser, at styrketræning indgår som en væsentlig del af træningen inden for de fleste sportsgrene. Det gælder især for eliteidrætsudøvere, hvor styrketræning inden for visse aktiviteter fylder næsten lige så meget som udøvernes sædvanlige træning. Men flere foreninger peger også på fordele for breddeidrætsudøvere, selvom styrketræning for denne gruppe er mindre udbredt i foreningerne,” fortæller senioranalytiker i Idan, Peter Forsberg.

Forskel på elite- og breddeidrætsudøveres brug af styrketræning
Foreningerne er generelt enige om, at styrketræning blandt andet kan forebygge skader, optimere sportslige præstationer og fastholde medlemmer. Deres holdning til styrketrænings relevans for foreningsmedlemmer er til gengæld svingende, og Peter Forsberg peger på nogle grundlæggende forskelle mellem foreningernes behov og brug af styrketræning for henholdsvis elite- og breddeidrætsudøvere.

Ifølge undersøgelsen er foreninger med en eliteafdeling mere bevidste om gevinsterne ved styrketræning end foreninger uden. De fleste foreninger med eliteidrætsudøvere har allerede styrketræningstilbud til dem, og det foregår ofte som individuelle og/eller organiserede træningspas. Samlet set vurderer størstedelen af foreningerne alligevel, at tilbuddene ikke er tilstrækkelige til at imødekomme deres behov, hvilket har konsekvenser for dem.

”Flere foreninger vurderer, at mangel på muligheder for styrketræning gør dem mindre konkurrencedygtige på eliteplan, blandt andet fordi det kan være svært at fastholde eliteidrætsudøvere, når styrketræningstilbuddene ikke er tidssvarende,” siger Peter Forsberg.

Omfanget af styrketræningstilbud til breddeidrætsudøvere er endnu lavere, og kun en mindre del af foreningerne med fokus på breddeidræt tilbyder det. Når styrkeøvelser endelig kommer på programmet, sker det ofte under udøvernes sædvanlige aktivitet, som foreningerne klart prioriterer højest på nuværende tidspunkt.

”Selvom styrketræning i begrænset omfang er udbredt til breddeidrætsudøvere, vil de fleste foreninger gerne tilbyde dem bedre muligheder for at dyrke styrketræning fremover. Foreningerne peger blandt andet på, at det kan fremme sociale relationer på tværs af køn, alder og niveau, da styrketræning kan arrangeres på tværs af hold og foreninger,” siger Peter Forsberg.  

Begge typer af foreninger har dog generelt svært ved at høste frugten af styrketræning, fordi de mangler muligheder og faciliteter til styrketræning både i foreninger og i kommunen.

”Det betydelige behov for styrketræningstilbud og den begrænsede tilfredshed med de eksisterende tilbud og muligheder giver anledning til tanker om, hvorvidt styrketræningsfaciliteter og -muligheder er en overset facilitet i idrætsbyggeriet. Idrætsbyggerier har hovedsageligt handlet om at bygge flere faciliteter til specifikke idrætsaktiviteter som håndbold, fodbold og svømning, mens styrketræningsfaciliteter og -muligheder til foreningsbrug er mindre udbredt,” fortæller Peter Forsberg.

Fire mulige løsninger til at forbedre mulighederne for styrketræning i foreninger
For at imødekomme behovet for i højere grad at integrere styrketræning i såvel elite- som breddeudøveres træning peger undersøgelsen på fire mulige løsningsmodeller, der ikke bare kan bruges i Gentofte, men også i foreninger i andre kommuner.

1. Foreningerne kan arbejde for at få udvidet eller bygget træningslokaler i nærheden af deres normale træningssted, hvilket kan foregå i samråd med lokale brugere eller kommunen. Desuden kan foreningerne søge samarbejde med private motionscentre, hvor medlemmerne kan styrketræne sammen på særlige hold.
   
   
2. Foreningerne kan søge adgang til en indendørs hal eller sal. Derved kan måtter, elastikker og flere haltider udgøre styrketræningen i foreningernes idrætstilbud. Forslaget kan dog have nogle begrænsninger i praksis, da foreningerne kan have svært ved at skaffe haltider i lokalområdet.
   
   
3. Foreningerne kan rykke styrketræningen ud i det fri, hvor flere udøvere kan være aktive på samme tid, hvilket blandt andet kan få en positiv indvirkning på de sociale relationer på et idrætshold.
   
   
4. Foreningerne kan benytte sig af såkaldte grejkasser, som trænere og udøvere kan tage med ud på træningsbanen. Grejkassen indeholder udstyr, forslag og instruktioner, så medlemmerne kan benytte tilbuddet både under og ved siden af deres sædvanlige træning.

Derudover opfordrer undersøgelsen til, at foreningerne kan lave et samarbejde. Et fælles netværk om styrketræning kan forbedre foreningernes tilbud for både elite- og breddeidrætsudøvere, hvilket blandt andet kan føre til, at foreningerne deles om fysioterapeuter, styrketræningslokaler og laver en fælles indsats for at fastholde unge medlemmer i foreningslivet.

Sådan vil SIG bruge undersøgelsens resultater
Bestyrelsen hos SIG glæder sig til at dykke ned i de nye resultater, som ifølge formand Karsten Bobek overordnet bekræfter mange af de hypoteser, som lå til grund for bestillingen af undersøgelsen i første omgang.

”Selvom resultaterne i og for sig ikke er revolutionerende, bekræfter de vores formodninger, og det er vigtigt at have fakta på det, som man formoder,” fortæller Karsten Bobek.

Formanden forventer, at den nye viden bliver omdrejningspunktet, når SIG blandt andet skal argumentere for at forbedre mulighederne for at bruge styrketræning som en del af idrætstilbuddene i de lokale foreninger.

”Undersøgelsen giver et mere faktabaseret grundlag, som vi kan bruge i dialogen med medlemsforeninger, politikere og kommunen og gør os i stand til bedre at diskutere de mange problemstillinger samt de brede muligheder, som vi egentlig har for at støtte idrætsforeningernes påviste behov for at tilbyde styrketræning til deres medlemmer med henblik på at nedbringe antallet af idrætsskader, fastholde de unge i foreningsidrætten og forbedre primært elitens præstationer,” forklarer Karsten Bobek.