Webinar: Hvad er hoved og hale i tidens idrætsdata?
Idrætsfaciliteterne har i store dele af 2020 været lukket ned pga. coronarestriktioner, men har det også sat sine spor på danskernes motions- og sportsvaner? Foto: Getty Images/Hinterhaus Production.
11.11.2021
Af redaktionenMængden af data på idrætsområdet har været i kraftig vækst gennem en årrække. Senest har SDU udgivet 'Danmark i bevægelse', og oven i har coronaperioden og tiden efter betydet en endnu større mængde af data og viden om, hvad nedlukning og genåbning har betydet for danskernes deltagelse.
Men hvad er hoved og hale i strømmen af data, og hvordan kan det bruges lokalt?
Det forsøger KL i samarbejde med Idrættens Analyseinstitut at sætte spot på med webinaret 'Hvad er hoved og hale i tidens idrætsdata?', hvor vi tager temperaturen på de aktuelle idrætsdata. Webinaret afholdes fredag 19. november kl. 8.30-10.00.
Program:
Dugfrisk temperaturmåling på idrætsvanerne efter corona
Idan har med støtte fra TrygFonden haft mulighed for at følge de samme danskeres idrætsvaner under og efter COVID-19-nedlukningen. Hør resultater fra den seneste måling fra oktober 2021. Er danskerne tilbage på niveauet fra før nedlukningen? Hvordan har deres aktivitetsmønstre ændret sig, og kan man se konturerne til helt nye tendenser?
Mette Eske, analytiker, Idrættens Analyseinstitut
Fra datamangel til datatrængsel
For bare ti år siden var data og viden om idrætsdeltagelse en mangelvare i det strategiske arbejde – særligt på kommuneniveau. I dag står mange kommuner omvendt med nye data og analyser fra flere forskellige undersøgelser. Få et overblik over de forskellige undersøgelser, og hvordan de adskiller sig fra hinanden, efterfulgt af en dialog om forskellige anvendelsesmuligheder.
Maja Pilgaard, chefanalytiker og udviklingsansvarlig, samt Peter Forsberg, senioranalytiker, Idrættens Analyseinstitut
Arrangementet afholdes i samarbejde med KL’s Fritidsfacilitets- og Kulturledernetværk og er gratis for medlemmer af Idan Forum (200 kr. for ikke-medlemmer).
Tilmelding skal ske her senest torsdag den 18. november 2021 kl. 12.00.