Nyt facilitetsindeks: Små kommuner har stadig flest faciliteter pr. indbygger

Læsø, Lemvig og Varde Kommuner er stadig de kommuner, der har flest idrætsfaciliteter pr. indbygger, mens Københavns og Frederiksberg Kommuner er dem, der har færrest. Det fremgår af en ny opdatering af det såkaldte facilitetsindeks, der rangordner kommunerne efter, hvor mange borgere der er pr. facilitet i kommunen.

Facilitetsindekset bygger på nøgletal fra Facilitetsdatasen.dk samt tal fra Danmarks Statistik, og det kan bruges til at give et overordnet indtryk af borgernes adgang til de mest udbredte idrætsfaciliteter.

Indekset er baseret på fem facilitetstyper, der er valgt ud, fordi de danner rammen om en stor del af den idræt, der foregår i anlagte faciliteter, samtidigt med at de udgør ca. 70 pct. af faciliteterne i databasen.

De udvalgte faciliteter er:

• Idrætshaller der er større end 300 m²
  
• Idrætslokaler og -sale der er under 300 m² og ligger i tilknytning til store haller eller skoler/uddannelsesinstitutioner
• Svømmeanlæg
• Fitnesscentre
• Fodboldbaner

Indekset fremkommer ved, at kommunerne for hver facilitetstype får tildelt et point mellem 1 og 98, alt efter hvor mange borgere der er pr. facilitet i kommunen. Den kommune med færrest borger pr. facilitet får 98 point, og den kommune med flest borgere får 1 point.

Derefter bliver kommunernes gennemsnitlige score på tværs af de fem facilitetstyper regnet ud, og kommunerne rangeres i forhold til deres gennemsnitlige score.

Mange små skift i rangeringen
Selvom indekset viser mange skift i rangeringerne, er det overordnet set en meget langsom udvikling, da der er stor forskel på top og bund. I Københavns Kommune er der således 638.117 borgere om de 421 faciliteter i dette indeks, hvilket giver et snit på 1.516 borger pr. facilitet, mens gennemsnittet for henholdsvis Læsø og Lemvig er på 221 og 293 borgere pr. facilitet.

Facilitetsindekset viser, at det primært er kommunerne med store byer, der har flest borgere pr. facilitet, mens landkommunerne har færrest borgere pr. facilitet. Der er dog kommuner med storbyer, der ligger relativt højt i indekset, som f.eks. Esbjerg på en 40. plads og Aalborg på en 76. plads.

Da indekset giver point ud fra forholdet mellem borgere og faciliteter, vil kommunens placering på indekset kunne påvirkes både af ændringer i antallet af faciliteter og udviklingen i befolkningstallet. Mange af ændringer i kommunernes indbyrdes placeringer siden den forrige udgave af facilitetsindekset i 2019 kan derfor forklares med, at de ligger tæt i rangeringen, hvorfor få ændringer i antallet af faciliteter eller indbyggertallet kan have store relative indvirkninger på placeringen.

En lavere rangering på indekset er der altså ikke nødvendigvis et udtryk for forringelser i den enkelte kommune. Samtidig er indekset også bygget op sådan, at kommuner med samme indekstal ikke får samme placering, men er placeret efter hinanden i alfabetisk rækkefølge

Fraflytning giver ikke højere placering på indekset
Selvom indekset giver point ud fra forholdet mellem borgere og faciliteter, ser der ikke ud til at være en entydig tendens til, at kommuner med stor fraflytning automatisk får en højere placering på indekset eller omvendt.

Blandt de 21 kommuner, der i perioden 2017-2021 havde en samlet befolkningstilvækst på 2,5 pct. eller derover, var der tre kommuner (Horsens, Odder og Lyngby-Taarbæk) der formåede at forbedre deres placering både i perioden 2017-2019 og i perioden 2019-2021, mens seks kommuner (Aalborg, Hillerød, Høje-Taastrup, Silkeborg, Skanderborg og Vallensbæk) faldt i begge perioder.

Samtidigt var der i de 19 kommuner, der havde en befolkningstilbagegang på 1,5 pct. eller mere i perioden 2017-2021, kun to kommuner, hvis placering blev forbedret i begge perioder (Langeland og Tønder), mens tre kommuner (Ærø, Norddjurs og Frederikshavn) faldt i begge perioder. 

Tabel: Facilitetsindeks 2021

Tabellen viser udviklingen i indeksscore fordelt på kommuner fra oktober 2017 til juli 2021. (2017 og 2019-placering i parentes). Kilde: Facilitetsdatabasen