Ny rapport peger på 10 barrierer for at få udsatte unge med i fællesskaber

En stor andel af udsatte unge oplever aldrig sammenholdet på et fodboldhold eller at grine sammen med andre i et fritidsjob, fordi de ikke er en del af fritidsfællesskaber, hvor den slags oplevelser finder sted. Red Barnet har i en ny analyse ’Bryd barrieren’ undersøgt, hvilke barrierer udsatte unge oplever i forhold til at blive en del af fællesskaber i fritiden, og hvad man kan gøre for at løse problemerne.

Analysen viser, at især udsatte unge har svært ved at blive en fast del af et fællesskab. Ifølge Red Barnet er der mange årsager til, at en person kan være sat i en udsat position, og derfor inkluderer den brede undersøgelse unge med blandt andet minoritetsbaggrunde, eneforældre, ringe social arv og meget mere.

10 barrier på fire forskellige niveauer
Ud fra undersøgelsen, der er baseret på litteratur, workshops og interviews med unge, forskere og praktikere, har Red Barnet identificeret ti væsentlige barrierer for, at udsatte unge ikke deltager i de fællesskaber, som for eksempel skoler, foreninger og arbejdspladser arrangerer i de unges fritid.

De ti barrierer findes på fire forskellige niveauer, hvor kun en af dem relaterer direkte til den unge selv og handler om lavt selvværd. Tre barrierer relaterer til forældrene og handler om dårlig økonomi, mangel på opbakning til de unges fritidsaktiviteter og kulturelle forskelle på danskere og familier med anden etnisk baggrund.

Der er også barrierer i fællesskaberne. For eksempel har en del foreninger svært ved at tage imod dem, der ikke har været vant til at komme i en forening fra en meget ung alder, ligesom foreningslivet er præget af skjulte normer, som kan være svære at afkode for nogle unge. En barriere i foreningslivet kan også være, at aktiviteterne ikke er udviklet sammen med de unge, mens fordomme blandt arbejdsgivere kan være en barriere for, at unge med anden etnisk baggrund får et fritidsjob.

De sidste to barrierer er strukturelle. Lovgivning kan stå i vejen for, at unge kan få et fritidsjob, mens mangelfuldt samarbejde mellem forskellige forvaltninger i kommunerne om inklusion af udsatte unge fører til, at det kan være svært at få unge sluset ud i foreningerne.

Otte måder at omfavne udsatte unge
Selvom de ti barrierer tager udgangspunkt i alt lige fra national lovgivning til den enkelte families privatøkonomi, er analysens budskab tydeligt. Det er vigtigt med en fælles indsats, især nu hvor coronakrisen har gjort det endnu sværere for udsatte unge at finde ind i fællesskaberne.

”Vi skylder simpelthen de unge en ekstra håndsrækning, så de også får adgang til fællesskaberne i fritiden og dermed får styrket deres trivsel og selvværd og skabt en positiv vej ind i voksenlivet. Coronakrisen har gjort det bydende nødvendigt, at vi står sammen om den opgave,” siger stedfortrædende generalsekretær i Red Barnet, Janne Tynell, i en pressemeddelelse.

Blandt de ti barrierer er lavt selvværd den eneste, som udsatte unge selv er herrer over i sidste ende. De andre barrierer falder tilbage på de aktører, der omgiver de unge. Derfor bidrager analysen med otte anbefalinger, som personerne i og omkring fritidsfællesskaberne kan følge for at skabe et bedre miljø for udsatte unge.

”Analysen giver en række værktøjer til, hvordan fritidsfællesskaberne nu og her kan blive mere rummelige. Det kan f.eks. ske ved at have en velkomststrategi, der sikrer, at de skjulte normer bliver lettere at afkode. Men det er ikke nok kun at tænke praksisnært. Vi er også nødt til at tænke på tværs i en helhedsorienteret indsats,” fortæller Janne Tynell.

De fleste af rådene er tiltænkt fællesskabets ansvarlige aktør, som fra den ene dag til den anden kan implementere dem. Et af de håndgribelige råd er, at den udsatte unge kan have brug for en kort telefonbesked og påmindelse om, at klubben har åbent. Andre af rådene kræver større handlekraft fra flere aktører, hvor opbakning til den unges brug af fritidspas og samarbejde på tværs af fællesskaber er i fokus.