Stor europæisk undersøgelse skal indsamle viden om doping i breddeidræt

Helt almindelige motionister i Danmark, Cypern, Grækenland, Storbritannien, Norge, Tyskland, Spanien og Italien bliver i disse måneder bedt om at deltage i en spørgeskemaundersøgelse, der skal afdække, hvor udbredt doping er blandt motionister. Undersøgelsen bliver den første overhovedet til at fokusere på doping i breddeidræt.

Bag undersøgelsen står projektet Forum for Anti-Doping in Recreational Sport (Fair+), hvis partnere blandt andre tæller Saarland Universitet i Tyskland, italienske Sapienza Universitet og Aarhus Universitet.

”Der er ingen tvivl om, at de nationale antidoping-organisationer og det internationale antidoping-agentur WADA interesserer sig for doping i breddeidræt, men ingen ved, hvor udbredt det er. Der findes simpelthen ingen prævalensundersøgelser for doping i bredde- og motionsidræt,” fortæller Ask Vest Christiansen, som er lektor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.

Undersøgelsen skal afdække, om der er et problem
På trods af manglende undersøgelser på området er antidoping-organisationerne begyndt at lave dopingreglementer for motionsidræt, fortæller Ask Vest Christiansen. Overtrædelse af reglerne kan i nogle tilfælde medføre op til fire års udelukkelse, også selvom den almindelige motionist helt ubevidst har brugt ulovlige stoffer fra WADA’s dopingliste.

”I forhold til at lave dopingtest i breddeidræt er det vigtigt at få afdækket risikoen for, at man fanger folk, som aldrig havde tænkt at dope sig, men som i hverdagen bare bruger noget medicin efter aftale med lægen. Derfor skal man være meget forsigtig med at teste motionister i større skala, end de nationale antidoping-organisationer allerede gør,” fortæller Ask Vest Christiansen.

Han forklarer, at en stor del af den nuværende viden og lovgivning om doping i motionsidræt stammer fra undersøgelser med fokus på fitnesscentre og eliteidræt. Derfor kan det både være etisk problematisk og økonomisk dyrt at skrue op for kontrol og lovgivning, når der ikke er konkrete data om problemets omfang i motions- og foreningslivet.

”Man kan sige, at det er lidt vildt, hvis de nationale antidoping-organisationer smider en masse ressourcer efter noget, som kan vise sig ikke at være et problem. Hvorfor skal de begynde at interessere sig for det samt ansætte folk, lave regler og lave lovgivning på et område, hvor der måske ikke er et problem? Derfor er undersøgelsen vigtig for alle parter,” siger Ask Vest Christiansen.

Fokus på motionisters etiske tilgang til doping
Undersøgelsen skal belyse emnet på flere områder. Første del handler om at kortlægge, hvor mange motionister der gør brug af doping. Anden del handler om motionisternes etiske tilgang til doping, hvilke beslutninger de træffer og deres egen opfattelse af dopingmidler.

”I nogle lande er der hele 90 pct., der tror, at kreatin er på dopinglisten. Men det er det ikke. Det vil sige, at når de beslutter sig for at tage kreatin, så er det i deres egne øjne en beslutning om at dope sig. Selvom de aldrig vil teste positiv for det, handler de med et dopingmindset, fordi de har besluttet sig for at gøre noget, som de tror er ulovligt," fortæller Ask Vest Christiansen.

Planen er, at undersøgelsen bliver gentaget i foråret 2022, hvorefter FAIR+ og resten af forskningsholdet vil offentliggøre resultaterne og præsentere dem for EU, WADA, de nationale antidoping-organisationer og andre interessenter i Bruxelles i efteråret samme år.