Notat fra Idan giver overblik over potentialerne ved kameramåling i faciliteter

Et kamera, der tager et billede, tæller hvor mange personer, der er på billedet, og efterfølgende straks slører de selvsamme personer, så de ikke kan identificeres. Dét er essensen af den aktivitetsregistrering, som finder sted i en fjerdedel af landets kommuner, og som foregår i samarbejde med Lokale og Anlægsfonden (LOA).

Siden 2018 er der blevet opsat næsten 700 af den særlige type kameraer, der kan registrere den aktivitet, der foregår eller – lige så vigtigt – ikke foregår rundt omkring i landets kultur- og fritidsfaciliteter. En ny undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut (Idan) har kigget nærmere på, hvilke muligheder henholdsvis kommunerne og LOA ser i aktivitetsregistreringen, og hvordan dataene kan anvendes strategisk.

”For kommunerne er det ret nyt at lave den her form for aktivitetsregistrering, men som notatet viser, ser de rigtig mange spændende perspektiver og potentialer i det, som handler om meget mere end fremmøde til bookede tider,” siger Peter Forsberg, der er senioranalytiker i Idan, og som har været med til at lave notatet ’Strategiske potentialer i registrering af aktiviteter’.

Kameraerne kan mindske driftsudgifterne
I Kalundborg har kommunen været en del af kameramålingsprojektet siden 2018 og har derfor en del erfaring med at få omsat de data, som kameramålingerne producerer, til handling.

”Men vi er ikke i mål på alle punkter endnu. Vi har f.eks. et ønske om at optimere driften i den forstand, at vi ser på, om der er nogle haller, hvor vi kan justere på rengøringen. Vi har folk, der kører ud til hallerne og gør rent, men hvis der ikke har været aktivitet, kan de spare køreturen. Den del arbejder vi stadig på at implementere, men det er svært, fordi vi skal omlægge procedurer,” siger Anders Hørberg, der er idræts- og fritidskonsulent i Kalundborg Kommune.

Kalundborg er ikke den eneste kommune, der ser økonomiske fordele ved at bruge aktivitetsregistrering. Flere kommuner nævner, at de bruger det som et styringsredskab i forhold til anlæggenes åbningstid, fordi de i perioder uden bookinger, kan lukke for anlægget og på den måde spare på varme, lys og personale.

Bedre dialog og styrket beslutningsgrundlag i Kalundborg Kommune
I 2017 lavede Idrættens Analyseinstitut i samarbejde med Syddansk Universitet og LOA den landsdækkende undersøgelse ’Fremtidens idrætsfaciliteter’. Projektet viste blandt andet, at 25-30 pct. af den haltid, som foreningerne bookede, ikke blev benyttet.

”Vi antog, at vi nok havde den samme udfordring, og det fik vi også bevist, da vi først fik sat kameraerne op. Men alene det, at vi fik talt med foreningerne om den her problemstilling, og det, at data er offentligt tilgængelige, gjorde, at vi hurtigt kom tæt på en udnyttelse på 90 pct. af de bookede tider,” siger Anders Hørberg.

Notatet viser, at netop en bedre dialog med foreningerne om anvendelsen af idrætsfaciliteterne er noget, som alle kommunerne nævner som en grund til at bruge kameraregistrering. Derudover er der mange kommuner, der nævner, at dataene har gjort det muligt at styrke grundlaget for politikernes beslutninger i forhold til at planlægge eller anlægge nye faciliteter. Det er også tilfældet i Kalundborg Kommune.

”Vi kan ret præcist ud fra de her data sige noget om, hvad behovet er, og det er et stærkt supplement i forhold til tidligere,” siger Anders Hørberg.

Potentiale for aktivitets- og facilitetsudvikling
I Kalundborg Kommune har man desuden et mere langsigtet mål om at bruge aktivitetsregistreringerne, når kommunen i 2022 bliver en del af DIF og DGI’s fælles projekt ’Bevæg dig for livet’ og dermed forpligter sig til at arbejde målrettet for at skabe mere idrætsaktivitet i kommunen.

”Her kan dataene gøre os klogere på, hvilke former for aktiviteter og hvor meget aktivitet der dyrkes rundt omkring i kommunen. Det kan vi bruge til at lave målrettede indsatser lokalt i kommunen. Hvis vi nu har en tennisklub, hvor der ikke sker så meget, så må vi se på, hvad vi kan gøre for at understøtte deres foreningsliv,” siger Anders Hørberg.

Men dataene kan også bruges helt konkret i forhold til at fordele tider og tilskud. Ifølge notatet nævner en del kommuner, at de ser et potentiale i at bruge kameramålingerne til at udbetale tilskud til de selvejende haller på baggrund af den aktivitet, der foregår i faciliteten, uanset om de har booket tid til aktiviteten eller ej.

”På den måde skabes der et incitament i anlæggene for at understøtte og skabe aktivitet,” forklarer Peter Forsberg.

Derudover er der eksempler på, at nogle kommuner har fundet ud af, at der er et behov for at inddele sæsonen i flere dele fremfor bare en sommer- og vintersæson.

”Typisk foregår sæsontildelingen af tider én gang om året, men ud fra dataene tyder noget på, at der er flere delsæsoner i sæsonen, så i flere kommuner arbejder man med løbende at fordele tiderne, så de bliver tilpasset foreningernes behov,” siger Peter Forsberg.

Man må ikke glemme de frivillige
Mens dette notat udelukkende har fokus på, hvordan kameramålingerne kan bruges strategisk af kommunerne og LOA, afdækker det ikke, hvordan foreningerne og de frivillige ser på aktivitetsregistreringerne. Men det er der behov for at kigge nærmere på, mener Peter Forsberg.

”Det er vigtigt at se på, hvad det gør ved de frivillige, at de pludselig bliver ’overvåget’. Normalt ser man på forholdet mellem kommune og foreningslivet som tillidsbaseret, men det her kan måske rode lidt ved den tænkning, og man kunne med fordel se på, hvordan kameramålingerne kan påvirke forholdet mellem kommune og frivillig forening,” siger han.