Olympisk sejler overtager roret i Danmarks Idrætsforbund

En månedlang valgkamp om den ledige formandspost i Danmarks Idrætsforbund (DIF) mellem forbundets to næstformænd, Thomas Bach og Hans Natorp, endte på DIF’s årsmøde i weekenden i et tæt opløb, som Hans Natorp vandt på målstregen.

Med stemmerne 76-71 sikrede den tidligere olympiske sejler, formand for Dansk Sejlunion og Council-medlem i den internationale sejlunion World Sailing sig repræsentantskabets opbakning til foreløbig to år ved roret i DIF’s bestyrelse, som også er Danmarks Olympiske Komite.

Da resultatet af afstemningen forelå på årsmødet i Brøndbyhallen, brød Hans Natorp ud i jubel og gemte ansigtet i hænderne, som om han ikke rigtig troede på, at han nu overtager Niels Nygaards formandshonorar på over en million kroner om året og ansvaret for at lede en af Danmarks største organisationer, der tæller 62 specialforbund, næsten 9.000 foreninger og 1,9 millioner medlemmer.

”Det vælter rundt, som om jeg har været i den største finale i mit idrætsliv,” jublede den 56-årige sønderborgenser, som i 1988 opnåede en 21. plads ved OL i Seoul i 470-jolle og i de seneste fem år som næstformand i DIF med egne ord ’har rakt ud efter stjernerne’ og styret målrettet efter den mest magtfulde post i dansk idræt.

Genstart efter coronakrisen
Hans Natorp er uddannet dataingeniør og har flere lederuddannelser fra blandt andet Kaospiloterne og Nordic International Leadership Education på sit cv. Men i en valgkamp, hvor det var svært at få øje på idrætspolitiske uenigheder mellem de to formandskandidater, var Hans Natorps fortid som olympisk atlet den mest markante forskel på kandidaterne.

En anden forklaring på valgsejren kan være, at Hans Natorp i sine fem år som næstformand i DIF har haft tættere kontakt til specialforbundene end Thomas Bach, som i sin næstformandstid især har koncentreret sig om forbundets dialog med kommuner og andre offentlige myndigheder, som ikke har stemmeret i DIF’s repræsentantskab.

Hvordan Hans Natorp nu vil udnytte sine olympiske erfaringer og tætte relationer til specialforbundene som formand for DIF, kom han ikke nærmere ind på under årsmødet. Han nøjedes med at love, at han vil fortsætte arbejdet med at styrke DIF’s dialog med specialforbundene, og at han vil videreføre DIF’s overordnede idrætspolitiske vision om at samle og begejstre danskerne på og udenfor banen.

Den nye DIF-formand betragter genstarten af dansk idræt efter coronakrisen som sin første store udfordring, fordi 73.000 danskere meldte sig ud af DIF’s foreninger under krisen i 2020. Ifølge Hans Natorp skal DIF nu hjælpe med at genopbygge en normal hverdag for alle danske idrætsudøvere og de næsten 500.000 frivillige, som er kernen i dansk foreningsidræt. Men han er ikke i tvivl om, at det lykkes, fordi ’DIF er i rigtig, rigtig god form’, som han udtrykte det.

Tab og vind med samme sind
På trods af valgnederlaget fejler formen tilsyneladende heller ikke noget hos Hans Natorps formandskonkurrent Thomas Bach. Allerede under valgkampen lovede Thomas Bach, at han ville tabe og vinde med samme sind. Og da valget var afgjort, gav den skuffede taber vinderen sit håndslag på, at nederlaget ikke har ændret hans syn på, at de to fortsat kan samarbejde om at udvikle DIF som næstformand og formand.

Da Hans Natorp kun vandt valget med fem stemmer, ser det dog ud til, at der nu venter den nye formand en stor opgave med at samle de to næsten lige store fløje i DIF, som stemte på hver sin formandskandidat.

Ifølge DIF’s afgåede formand Niels Nygaard, som efter 14 år på posten skulle gå af på årsmødet på grund af forbundets regler om tidsbegrænsede bestyrelsesposter, minder situationen lidt om hans egen formandsvalgkamp i 2007. Dengang blev Niels Nygaard valgt som formand med 78 stemmer foran Preben Staun, som fik 51 stemmer.

Efterfølgende vandt Preben Staun dog næstformandsposten med en enkelt stemme foran Niels Nygaards foretrukne kandidat, Niels-Christian Levin Hansen. 

”Den, der bliver valgt, får også opbakning,” forklarede Niels Nygaard efter aflæggelsen af sin sidste formandsberetning, som især var præget af DIF, specialforbundene og foreningernes udfordringer med at håndtere coronakrisen, som har påvirket alle DIF’s tre overordnede strategiske spor: Eliten, bredden og det sociale ansvar.

Den afgående formand fandt også grund til at fremhæve, at DIF fortsat har en diversitetsudfordring. Målsætningen om, at mindst 30 procent af bestyrelsesmedlemmerne i DIF-idrætten skal være kvinder, er stadig ikke nået, selv om antallet i fjor steg med et enkelt procentpoint til 26,3 procent.

På skyggesiden noterede Niels Nygaard, at seksuelle krænkelser desværre også findes i idrættens verden, og at DIF heller ikke er gået fri af en intern krænkelsessag. Men han ser frem til en ny lov om børneattester, som giver idrættens hovedorganisationer bedre muligheder for at opdage og bekæmpe krænkelserne.

På den lyse side glædede Niels Nygaard sig over, at DIF er inde i en rivende udvikling indenfor blandt andet sportsteknologi og Esport, at nye idrætsaktiviteter som padeltennis har medvind, og at det nye koncept DM-ugen har premiere i Aalborg til næste år med deltagelse af flere end 25 specialforbund.

Hovedsporene er lagt ud
Årsmødet blev også afslutningen på en flere dage lang personlig hyldest til Niels Nygaard fra medarbejdere, kolleger og samarbejdspartnere, der takkede ham for hans store indsats for dansk idræt med reception, blomster og stående klapsalver.

På spørgsmålet om, hvorvidt han gerne ville være fortsat som formand, hvis DIF’s to år gamle regel om tidsbegrænsede bestyrelsesposter, som har til formål at forhindre magtfuldkommenhed i forbundets ledelse, ikke havde forhindret det, svarede Niels Nygaard:

”Nej. Det er det rigtige tidspunkt at stoppe nu. Og det har jeg det godt med.”

Samtidig er Niels Nygaard overbevist om, at DIF’s overordnede idrætspolitiske kurs ligger fast, selv om forbundet nu både har en ny formand og næstformand og næsten halvdelen af bestyrelsens medlemmer blev skiftet ud på årsmødet.

”Hovedsporene er lagt ud i forhold til at få flere danskere til at bevæge sig, støtte eliteidrætsudøverne i deres kamp for at vinde medaljer til Danmark og stå sammen i idrætten om at tage socialt samfundsansvar. Men jeg håber da også, at den nye bestyrelse vedtager nye, synlige ændringer hen ad vejen. Det er jo det, de er valgt til.”

Bevæg dig for livet
Hovedsporet om at få flere danskere til at bevæge sig er ironisk nok et resultat af Niels Nygaards mislykkede forsøg på at fusionere DIF og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI), da han var nyvalgt formand i DIF.

Fusionsstrategien slog fejl, men processen udviklede sig til DIF’s nuværende samarbejde med DGI om den nationale motionskampagne ’Bevæg dig for livet’. Kampagnen indeholder en vision om, at senest i 2025 skal 50 procent af danskerne være aktive i en idrætsforening og 75 procent dyrke idræt i en eller anden form.

Selv om hans ønskede fusion ikke blev gennemført, betragter Niels Nygaard det derfor heller ikke som et idrætspolitisk nederlag.

”Jeg syntes dengang, fusionen var rigtigt, fordi jeg var præget af min baggrund i erhvervslivet, hvor der var mange fordele ved at fusionere. Men jeg blev klogere og indså, at både DIF og DGI af ideologiske årsager ville have mistet alt for mange frivillige idrætsledere, hvis vi havde tvunget fusionen igennem.”

I dag opfatter Niels Nygaard DIF’s samarbejde med breddeidrætsorganisationen DGI som en af sine største idrætspolitiske sejre. Også selv om han er enig med DGI-formand Charlotte Bach Thomassen i, at der er sten i skoen, som skyldes, at de to største danske idrætsorganisationer har forskellige udgangspunkter og strukturer.

De 62 specialforbund i DIF har traditionelt arbejdet på at udvikle rammerne for deres egen sport, mens DGI består af 14 landsdelsforeninger, som er mere optaget af at styrke idrætsfællesskaber på tværs af de enkelte idrætsgrene. Det får ifølge Niels Nygaard af og til samarbejdet til at slå gnister.

”Det er også en af grundene til, at det har taget lang tid at rulle samarbejdet ud,” siger han.

International medaljehøst 
Men når Niels Nygaard ser tilbage på sin tid som DIF-formand, fremhæver han også den danske eliteidræts mange internationale medaljer i de senere år som en lige så stor idrætspolitisk sejr som DIF’s samarbejde med DGI. Ikke mindst fordi kampen om at vinde medaljer altid har været en vigtig del af DIF’s DNA.

For ham er de senere års store danske medaljehøst ved internationale stævner på tværs af flere end 20 idrætsgrene en kæmpe succes for den danske idrætsmodel, hvor idrætsforeninger, specialforbund og Team Danmark arbejder tæt sammen om at udvikle de største talenter.

”Det lyder ret enkelt. Men det er udtryk for et unikt samarbejde, som mange andre lande ikke har nær lige så stor succes med som Danmark har,” siger Niels Nygaard, der betragter dansk eliteidræts medaljevindere som vigtige rollemodeller for resten af samfundet, fordi de går forrest og både samler og begejstrer nationen.

Den afgåede DIF-formand bevarer sin kontakt til dansk eliteidræt i en ny og mindre rolle som formand for DIF og Team Danmarks fælles kommercielle selskab, Sport One Danmark. Desuden har han netop sagt ja til at være viceformand i European Games’ koordinationskomite under EOC, selv om han for nylig tabte præsidentvalget i EOC.

Men den 68-årige tidligere danske mester i atletik og hotelejer i Skive, som har siddet i DIF’s bestyrelse i 28 år, får nu langt mere tid til at være sammen med sin hustru og deres to døtre, end han har haft i det seneste halvandet årti.

”Jeg går nok fra en 7-dages til en 4-dages arbejdsuge. Og så får jeg formentlig også tid til at holde lidt mere ferie, end jeg har gjort i mange år.”

Yngre kræfter på spring
Selv om deltagerne i DIF’s årsmøde var enige om, at det er umuligt at følge i Niels Nygaards fodspor, viste årsmødet imidlertid også, at der står mange yngre kræfter på spring for at gøre forsøget.

Som ny næstformand efter Hans Natorp blev Frans Hammer valgt. Kenneth Plummer blev genvalgt til bestyrelsen for to år. Rikke Rønholt og Jens Horneman blev nyvalgt til bestyrelsen for to år. Og Britta Riis og Jette Albinus blev nyvalgt til bestyrelsen for et år.

Desuden besluttede repræsentantskabet at styrke de aktive atleters stemme i DIF med en række nye regulativer, som blandt andet betyder, at Aktivkomiteen nu hedder Atletkomiteen og får større indflydelse på DIF-atleternes forhold og vilkår.

Ifølge den tidligere atletikudøver Rikke Rønholt er det også netop de aktive atleter, hun som nyvalgt bestyrelsesmedlem vil forsøge at give en stærkere stemme i DIF’s bestyrelse:

”Det er vigtigt, at der er nogle i bestyrelsen, som selv har været aktive atleter og tager atleterne alvorligt,” siger hun og peger på diversitet og bæredygtighed som to af sine andre mærkesager.

”Jeg er optaget af sikre idrættens privilegerede placering i samfundet. Den må vi ikke tage for givet. For der er mange andre aktører på banen end DIF. Det kræver, at vi hele tiden udvikler os.”

At det både kan betale sig at bruge sin stemme og at udvikle sig, blev Danmarks Ishockey Union fremhævet som et eksempel på under årsmødet. Unionen blev kåret til Årets Specialforbund - både fordi unionens medlemstal på trods af coronanedlukningen i fjor steg med 10 procent, og fordi unionen havde haft ’en stærk og modig stemme i den internationale idrætspolitiske debat’ om at fratage det urohærgede Hviderusland sit medværtskab for det netop afholdte VM i ishockey.