Ny afgørelse: OK for kommuner at støtte selvejende hallers fitness- eller padelcentre

I hvor høj grad kan kommuner støtte selvejende idrætscentre, der etablerer fitnesscentre eller f.eks. padelbaner, altså aktiviteter, der også tilbydes af kommercielle firmaer?

Foreninger, der laver fitnesscentre, må kommunerne gerne støtte. Det har efterhånden stået klart i nogle år. Men hvis et selvejende idrætscenter etablerer et fitnesscenter - ja, så er der en vis usikkerhed både i de kommunale forvaltninger og blandt halinspektørerne om, hvorvidt der kan gives anlægs- og driftstilskud. Det viser researchen til denne artikel.

Nu slår en afgørelse fra Ankestyrelsen fra januar 2021 fast, at kommuner gerne må støtte selvejende institutioner, der opretter fitnesscentre med både anlægs- og driftstilskud, hvis de lever op til en række forudsætninger.

Afgørelsen fra Ankestyrelsen handler om, hvorvidt Faaborg-Midtfyn Kommune lovligt kan give tilskud til Forum Faaborg og Midtfyns Fritidscenters fitnessaktiviteter. Den ligger i tråd med de øvrige afgørelser, der har været indtil nu, forklarer juraprofessor på Københavns Universitet Karsten Naundrup Olesen, der er specialist i den offentlige sektor og markedet, herunder kommunalret og støtte til idræt og kultur.

”Overordnet set er området ikke så kompliceret, men jeg tror, det opleves som meget uklart, fordi kommunerne håndterer området forskelligt. Det, der kan lade sig gøre det ene sted, kan ikke lade sig gøre det andet sted. Men det helt afgørende i afgørelsen er, at ’fremme af sundhed og idrætsliv’ beskrives som en kommunal kerneopgave,” forklarer han.

Afgørelsen: Sådan er reglerne
Ankestyrelsen slår altså fast, at en kommune godt må støtte selvejende institutioner, der tilbyder fitnessaktiviteter, med anlægstilskud og driftstilskud. Ankestyrelsen lægger vægt på, at:

• fremme af sundhed og idrætsliv er en kommunal kerneopgave
• de selvejende institutioner ledes af en bestyrelse efter vedtægter med et konkret folkeoplysende formål, der er idræt og sundhed
• hallerne er almennyttige institutioner uden kommercielle formål og alene med mulighed for at anvende et overskud til det folkeoplysende formål
• hallerne har ikke til formål at generere et overskud på fitnessaktiviteterne
• enhver kan benytte fitnessfaciliteterne enten via foreningsmedlemskab eller mod betaling
• de selvejende institutioner varetager udelukkende lovlige kommunale opgaver.

Karsten Naundrup Olesen forklarer:

”Når fremme af sundhed og idrætsliv er en kommunal kerneopgave, betyder det, at en kommune kan bygge og drive et fitnesscenter for skattekroner, så den kan stille faciliteterne til rådighed for borgerne. Den kan også betale andre for at gøre det, f.eks. foreninger eller selvejende idrætscentre.”

Om det handler om fitness, padeltennis, dans eller en anden aktivitet er ikke afgørende for tilskudsmulighederne, så længe aktiviteten kan defineres som ’sundhed og idrætsliv’.

Mange haller er registreret som erhvervsdrivende fonde. Her skal der sikres gennemsigtighed i regnskaberne, så det fremgår, at den kommunale støtte kun går til de aktiviteter, som kommunen må støtte. Det kan ske ved, at der oprettes to regnskaber, hvilket også skete i de midtfynske haller, som afgørelsen tager udgangspunkt i.

Tilskud efter to regelsæt
Når kommunerne giver tilskud til f.eks. fitness i selvejende idrætscentre, sker det efter folkeoplysningslovens og kommunalfuldmagtens bestemmelser.

Lad os forestille os, at en selvejende idrætshal opretter et fitnesscenter, hvor borgerne kan melde sig ind som medlemmer. De bliver altså direkte medlemmer af fitnesscentret/hallen og ikke af en forening, der træner i fitnesscentret. Måske betales der via et klippekort.Hvordan ser tilskudsmulighederne så ud?

Folkeoplysningsloven siger at: 

• Kommuner skal give lokaletilskud på mindst 65 pct. af driftsudgifterne til folkeoplysende foreninger med aktiviteter for børn og unge under 25 år. For voksne over 25 år er tilskud en mulighed, men ikke en pligt. En idrætsforening vil typisk få lokaletilskuddet udbetalt og betale det videre til hallen/fitnesscentret.
  
  Hvis borgerne er direkte medlemmer af den selvejende institution (som faktisk også er en forening), så skal der også gives lokaletilskud til de folkeoplysende aktiviteter. Den selvejende institution skal dog opfylde betingelserne for at være støtteberettiget: Den skal blandt andet have et folkeoplysende formål og være organiseret med en bestyrelse, og det må ikke drives med kommercielt formål. Det er altså indholdet og ikke etiketten, der er afgørende.
  
  
• Der er nogle undtagelser i loven: Kommunen kan f.eks. beslutte (efter lovens paragraf 25, stk. 5), at der ikke skal ydes tilskud til driftsudgifter til blandt andet ’væsentlige udvidelser af aktivitetsgrundlaget i haller’ og til ’nye lokaler og lejrpladser’, hvis det indebærer merudgifter for kommunalbestyrelsen. Disse undtagelser kan muligvis få betydning for etableringen af padelbaner.

• Kommunen skal også yde aktivitetstilskud til medlemmer under 25 år.
    

Kommunalfuldmagten siger at:

• Kommuner kan give støtte til idræts- og sundhedsformål, og modtageren behøver ikke at leve op til kravene i folkeoplysningsloven. Altså kan der ydes anlægstilskud og driftstilskud til selvejende institutioner.
  
  Det er frivilligt, om kommuner vil give tilskud i forhold til kommunalfuldmagten. Kommunerne skal naturligvis overholde statsstøttereglerne, som blandt andet betyder, at de ikke må give tilskud til erhverv. Driver en idrætshal erhverv, skal det kommunale tilskud øremærkes, så det kun går til det støtteværdige formål. Det kan ske med opdelte regnskaber.

Der er altså ret vide muligheder for, at kommuner kan støtte idræts- og sundhedstiltag.

Padelbaner har givet stor medlemsvækst
Et af de steder, hvor der gives anlægsstøtte til fitness og padeltennis, er Ringkøbing-Skjern Kommune. Her er alle idrætscentre og -haller selvejende. Der er i øjeblikket fire udendørs paddelbaner i Skjern, Tarm og Videbæk, men der bygges flere steder, og inden årets udgang vil der formentlig være 12 baner i kommunen, heraf tre indendørs og to udendørs i et nyt byggeri i Ringkøbing.

Kommunen støtter op til tre baner med henholdsvis 175.000, 125.000 og 100.000 kr. Støtten gives efter kommunalfuldmagten.

”Banerne etableres for at understøtte foreningslivet, og vi kan se, at medlemstallet i de tre tennisklubber, der har padelbaner, næsten er fordoblet,” siger fritidskonsulent Jonas Caben Iversen, Ringkøbing-Skjern Kommune.

Hundrede kilometer længere østpå har centerleder Peter Nielsen, Hedensted Centret, ikke søgt om tilskud til hverken fitnesscentret eller de nye padelbaner i sit selvejende center. Mest fordi centret selv havde pengene.

”Jeg tvivler på, at halinspektører i især mindre selvejende idrætscentre ved, at de kan få tilskud hos kommunen til anlæg og drift af f.eks. fitnesscenter og padelbaner. Kommunernes fritidsafdelinger er formentlig også i tvivl om, hvad de må støtte. Så det er godt at få klarhed over området,” siger han.

Stor forskel på støtten fra kommune til kommune
Peter Nielsen peger på, at idrætsområdet støttes vidt forskelligt fra kommune til kommune.

”Hvad der kan lade sig gøre i Aalborg, kan ikke lade sig gøre i Sønderjylland. En idrætsinteresseret borgmester kan gøre en stor forskel på, om idrætten har opbakning fra kommunen, eller om den må klare sig selv. Forskellene er så store, at man kan diskutere, om det er rimeligt,” mener han.

Professor Karsten Naundrup Olesen forklarer, at kommunernes vidt forskellige tilskud til idrætsområdet hænger sammen med, at både folkeoplysningsloven og kommunalfuldmagten i vidt omfang kan tilpasses lokale forhold. Så dét, der kan lade sig gøre i én kommune, kan ikke altid lade sig gøre i nabokommunen.

”Der er også masser af eksempler på, at pressede fritidsafdelinger siger, at de ikke må give anlægstilskud til hallers fitnesscentre. Det er lettere at sige, end at de ikke vil prioritere det. Men kommuner må gerne give anlægsstøtte til de selvejende idrætscentre,” fastslår han.

Også hvis man ser på aktivitets- og lokaletilskud til foreninger, varierer det fra kommune til kommune, om der er særlige retningslinjer i forhold til fitness, fortæller senioranalytiker Malene Thøgersen fra Idrættens Analyseinstitut.

Hun står bag den nye undersøgelse ’Folkeoplysningen i kommunerne’. Undersøgelsen ser udelukkende på tilskud til foreningsområdet som helhed, og ikke specifikt til selvejende haller. Men en gennemgang af de kommunale tilskudsordninger, der er indsamlet i forbindelse med undersøgelsen, viser, at enkelte kommuner f.eks. kun giver tilskud for de medlemmer, der deltager i holdtræning, og ikke til individuel træning. Der kan også være særlige lokaletilskudsregler fra kommune til kommune, og der kan være forskel på definitionen af, hvornår et medlem tæller som et medlem.

Konkurrenceproblemet er ikke løst
Der er altså ret vide muligheder for, at kommuner kan støtte idrætstiltag, uanset at de bruges temmelig forskelligt. Men der er et andet problem, som Ankestyrelsens afgørelse ikke løser, nemlig at der er konkurrence mellem kommunalt støttede idrætstiltag og private aktører.

”Jura er jo bare regler, vi har besluttet. Det egentlige spørgsmål er: Hvordan vil vi have dette område til at fungere?” påpeger Karsten Naundrup Olesen.

”Skal det offentlige neddrosle støtten, hvis der er tilpas mange kommercielle udbydere i et geografisk område eller inden for en bestemt form for idræt? Hvor går grænserne? Skal Københavns Kommune stoppe støtten til fodboldklubber, fordi der nu er kommercielle fodboldudbydere? Det er et vanskeligt område.”

Vi vil se flere sager
I researchen til denne artikel har flere forskellige kilder peget på, at vi formentlig vil se flere sager fremover, hvor kommercielle udbydere oplever unfair konkurrence fra kommunerne.

Én årsag er boomet inden for padeltennis. Det betyder, at mange kommercielle padelcentre vil komme til at konkurrere med idrætshaller, der etablerer padelbaner. I april 2021 var der ifølge Padelforbundet 243 baner, og forventningen er over 300 baner i løbet af i år.

En anden årsag er, at de selvejende haller er nødt til at være mere på dupperne med at etablere motionsmuligheder, efter at coronakrisen har fået nogle borgere til at vælge selvorganiseret idræt eller sofaen frem for foreningsorganiseret idræt. Det betyder mindre lokaletilskud til hallerne.

Frank Normann Jørgensen er formand for De Samvirkende Idrætshaller, der organiserer 250 selvejende haller. Han forventer, at foreningerne ikke kan udfylde så mange timer i hallerne som før pandemien.

”I forvejen var vi i en udvikling, hvor de store boldspil mistede medlemmer. Når der er færre hold, udløser det mindre lokaletilskud. Derfor er hallerne nødt til at sætte nye aktiviteter i gang for at tiltrække folk og dermed penge. De steder, hvor der ikke er et fitnesscenter eller padelbaner, er det bestemt en mulighed at etablere det,” siger han og fortsætter:

”Jeg håber, at idrætshallerne generelt vil åbne sig mere for borgerne, så lokalbefolkningen i højere grad kan lave idrætsaktiviteter, når det passer dem, uden at de skal melde sig på faste hold i en forening. Fitness og padel viser, at der er et behov. Med tiden kan nogle af de borgere, der lejer baner af hallen, måske sluses over i foreningslivet. Foreningens og hallens aktiviteter bør kunne leve side om side og give medlemmer til hinanden.”