Ny rapport samler viden om faciliteter til den danske svømme- og vandkultur

Mange steder i landet er der behov for at renovere eksisterende svømmeanlæg eller bygge nye, så de passer til de behov og ønsker, som befolkningen har om at dyrke aktiviteter i vand. Det arbejde får nu en hjælpende hånd i form af en rapport fra Idrættens Analyseinstitut (Idan) om, hvad der karakteriserer svømmeanlæg, og hvordan de bliver brugt.

Rapporten ’Faciliteter til danskernes svømme- og vandkultur’ er lavet for VidenHUB for fremtidens vandkultur, der er et partnerskab mellem Lokale og Anlægsfonden, Dansk Svømmeunion og Danske Svømmebade. VidenHUB’ens formål er at indsamle viden, som kan sikre, at der i fremtiden bliver bygget svømmeanlæg, der både er bæredygtige og skaber rammer for en lang række forskellige aktiviteter knyttet til vand.

Svømning er den største idrætsaktivitet blandt børn
Peter Forsberg, senioranalytiker i Idan og forfatter til rapporten, påpeger, at mange af landets små 400 svømmeanlæg blev bygget i perioden fra 1960 til 1990 og primært er indrettet til at svømme baner på langs af bassinet. Det har passet godt til det udbredte ønske om, at alle danskere skal lære at svømme, og svømning er også i dag en populær idrætsaktivitet.

”34 pct. af alle 7-15-årige dyrker regelmæssigt svømning i deres fritid, og det gør svømning til den største idrætsaktivitet blandt børn og unge. 17 pct. af de voksne over 16 år dyrker også regelmæssigt svømning i deres fritid, hvilket placerer svømning på en femteplads over populære motionsaktiviteter for voksne,” fortæller Peter Forsberg.

I dag har svømmeanlæg dog også mange andre vigtige funktioner udover at danne ramme for svømning og svømmeundervisning. Mange danskere kommer i anlæggene for at bade og lege, slappe af med wellness, lave vandtræning og dyrke vandsportsaktiviteter.

Her viser undersøgelsen imidlertid, at faciliteterne ikke altid kan følge med. Flere ledere af svømmeanlæg vurderer i en spørgeskemaundersøgelse, at anlæggene ikke altid er velegnede til disse andre aktiviteter. Det gælder især for wellness, hvor få af lederne i undersøgelsen scorer deres eget anlæg som velegnet til denne aktivitet.

Demokratisk facilitet med bred appel
Svømmeanlæg er også en helt særlig type af idrætsfacilitet i forhold til andre faciliteter. De appellerer til en meget stor del af befolkningen og er nok den mest demokratiske type af idrætsfacilitet i Danmark, fordi man ikke behøver at være medlem af en forening for at komme i svømmeanlægget, men kan gå lige ind fra gaden.

”Svømmeanlæg giver plads til alle og til at være aktiv i grupper og på egen hånd på tværs af forudsætninger og niveau. De tiltrækker borgere på tværs af beskæftigelse, uddannelse, etnisk oprindelse og aktivitetsniveau og har dermed potentiale til at løfte danskernes idræts- og motionsdeltagelse,” siger Peter Forsberg.

Den brede appel kan øges ved at skabe flere faciliteter til socialt samvær i bassinarealet og omkring indgangspartiet, vurderer han:

”Undersøgelsen viser, at i mange svømmeanlæg har det sociale liv trange kår og foregår primært i omklædningsrum og saunaer, der er opdelt i køn. Men socialt samvær er vigtigt for brugerne. Børn og unge vil være aktive med vennerne, og voksne veksler mellem at være aktive alene og sammen med venner og bekendte eller med familien.”

Svømmeanlæg rummer også store muligheder for træning og genoptræning af mennesker med nedsat funktionsevne og kan give dem mulighed for at deltage i aktiviteter på lige fod med andre. Rapporten viser dog, at især mange små og mindre svømmeanlæg mangler faciliteter, der gør det nemmere for mennesker med nedsat funktionsevne at komme i vandet.

Nødvendigt at træffe strategiske valg
De mange potentialer i svømmeanlæg og deres brede appel er samtidig den store udfordring for driftsledere og de kommuner, som ofte finansierer anlæggene. De forskellige brugergrupper har vidt forskellige behov, som det kan være svært at balancere imellem i det samme anlæg.

”Den anbefaling, der vokser ud af rapporten, er, at det er nødvendigt for aktører omkring svømmeanlæg at træffe strategiske valg om, hvilke aktiviteter man vil kunne rumme. Det er den lokale dialog og beslutningsproces, vi håber, at rapporten kan understøtte,” siger Peter Forsberg.