Flere danskere dropper motionen på grund af manglende overskud

I april 2021 er det i højere grad kvinder end mænd, der er stoppet med at dyrke sport og motion, viser den nyeste undersøgelse af danskernes motionsvaner under endnu en gradvis genåbning. Foto: Getty Images/Georgijevic

Der er fortsat lang vej til et normalt aktivitetsniveau for danskerne. Det skyldes til dels, at flere stopper med at dyrke sport og motion, fordi de mangler overskud, viser det nyeste notat fra Idrættens Analyseinstitut om danskernes idrætsdeltagelse under coronakrisen.

Selvom coronanedlukningen af det danske idrætsliv og de tilhørende restriktioner så småt er begyndt at blive lempet, viser et nyt notat fra Idrættens Analyseinstitut (Idan), at det endnu ikke har haft den store effekt på danskernes idrætsdeltagelse. Faktisk er der stadig lang vej til det idrætsliv, som vi kendte før coronakrisen, understreger Mette Eske, der er analytiker i Idan og projektansvarlig for Idans undersøgelser af danskernes idrætsdeltagelse under coronakrisen.

Da undersøgelsen blev lavet i starten af april 2021, måtte man mødes 50 mennesker til udendørsidræt, men undersøgelsen viser, at idrætsdeltagelsen kun har rykket sig 1 procentpoint – fra 53 pct. i februar 2021 til 54 pct. i april 2021.

”At idrætsdeltagelsen ikke har rykket sig mere, skyldes til dels, at den gruppe af danskere, som ikke var aktive før coronakrisen, men som har kastet sig over idrætsaktiviteter under krisen, er blevet mindre. I februar 2021 udgjorde de nye aktive 27 pct., men i april 2021 er det kun 23 pct., som er gået i gang med at dyrke sport og motion under coronakrisen,” siger Mette Eske.

Det manglende overskud er årsag til frafald
Derudover er der fortsat 29 pct., som endnu ikke er kommet i gang med at dyrke sport og motion, selvom de gjorde det før coronakrisen. Undersøgelsen tyder på, at forklaringen denne gang i lige så høj grad skyldes manglende overskud som nedlukkede aktiviteter.

I den seneste undersøgelse i februar 2021 var den hyppigste årsag til ikke længere at dyrke sport og motion, at aktiviteterne var lukket ned (59 pct.), mens et manglende overskud kom ind på en andenplads (22 pct.) (figur 1). I april er der dog sket det, at endnu flere henviser til manglende overskud som forklaring på, at de er stoppet med at dyrke sport og motion. Den forklaring bruger 33 pct., mens andre 33 pct. henviser til, at deres aktiviteter er lukket ned.

Figur 1: Årsager til at være stoppet med at dyrke sport og motion (pct.)

 

Figuren viser andelen af voksne, der har angivet ’Min aktivitet er lukket ned pga. coronarestriktioner’ og ’Jeg har ikke overskud til det’ som årsag til, at de er stoppet med at dyrke sport og motion. Blandt dem, der dyrkede sport og motion i september 2020, men som ikke gjorde det i februar 2021 (n=183) samt dem, der dyrkede sport og motion i februar 2021, men som ikke gør det i april (2021 (n=85).

”Det forstærker desværre den tendens, som vi så antydninger af i den seneste undersøgelse. Nemlig, at de effekter, som krisen har på det mentale helbred, også ser ud til at slå igennem i idrætten. Det bliver derfor interessant at se, om folk vender tilbage til deres normale aktiviteter, når idrætsforeninger og fitnesscentre får lov at genåbne, eller om det manglende overskud virkelig har fået taget i folk,” siger Mette Eske.

Mænd og ældre over 60 år er mest vedholdende
Zoomer man yderligere ind på den gruppe af danskere, der er stoppet med at dyrke sport og motion (29 pct.) er der sket et interessant skifte. Mens der i februar var en lige repræsentation af mænd og kvinder, er der nu for første gang en reel forskel mellem kønnene. I april-undersøgelsen består gruppen af de frafaldne danskere nemlig i højere grad af kvinder end af mænd.

”Det kunne altså tyde på, at mænd i højere grad end kvinder så småt er begyndt at vende tilbage til deres normale sports- og motionsaktiviteter,” konkluderer Mette Eske.

Derudover viser undersøgelsen, at det særligt er de ældre over 60 år, som har genoptaget deres sports- og motionsaktiviteter, mens den omvendte tendens gør sig gældende for aldersgruppen 18-29-årige og 50-59-årige. Undersøgelsen viser dog, at det samtidig er i disse aldersgrupper, at der er kommet flest nye aktive til (se figur 2).

Figur 2: Andelen af nye aktive i september 202 samt februar og april 2021 fordelt på alder (pct.)

Figuren viser andelen, der dyrker sport og motion i henholdsvis september 2020 samt februar og april 2021, men ikke gjorde det FØR coronakrisen (september 2020, n=435; februar 2021, n=368; april 2021, n=345) fordelt på alder.

”Alt i alt har den overordnede idrætsdeltagelse ikke rykket sig betydeligt, men tallene viser samtidig, at der er sket forskydninger på tværs af de nye aktive og dem, der er stoppet med at dyrke sport og motion,” siger Mette Eske.

Læs mere 

Download 'Danskernes motions- og sportsvaner under endnu en gradvis genåbning. Notat 5: Fortsat lang vej til normalt aktivitetsniveau'.

Læs mere om danskernes motions- og sportvaner under coronakrisen på temasiden.

Flere informationer:

Mette Eske, analytiker, Idrættens Analyseinstitut
Mobil: +45 2478 2908
mette.eske@idan.dk

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.