Hver femte LGBTI+ person føler sig ikke inkluderet i idrætten

Selvom Danmarks Idrætsforbund og mange andre organisationer og foreninger arbejder efter mantraet ’Idræt for alle’, så viser nye tal fra Kulturministeriets rapport ’Udfordringer og barrierer blandt LGBTI+ personer i idrætsforeninger’, at det ikke er realiteten for alle.

Rapporten er lavet af konsulentfirmaet Analyse & Tal for Kulturministeriet, og den viser, at knap hver femte af de LGBTI+ personer, der dyrker sport, kun i mindre grad eller slet ikke føler sig inkluderet i fællesskabet under træning. 28 pct. føler sig inkluderet i nogen grad, mens størstedelen (43 pct.) i høj grad føler sig inkluderet. De personer, der ikke føler sig inkluderet, er især personer under 30 år og dem, der bor udenfor hovedstadsområdet.

Undersøgelsen tyder på, at oplevelsen af at føle sig inkluderet i høj grad afhænger af, om man træner i en traditionel forening eller en forening målrettet LGBTI+ personer. Mens 44 pct. af dem, der træner i en traditionel idrætsforening, føler sig som en del af fællesskabet under træning, gælder det for 72 pct. af dem, der træner i en forening målrettet LGBTI+ personer.

”Det tyder på, at der er elementer fra foreninger målrettet LGBTI+ personer, der bidrager til at skabe et mere inkluderende miljø. Blandt andet, at der vil være mange andre LGBTI+ personer, samt at klubben har en tydelig LGBTI+ politik,” påpeger rapporten.

LGBTI+ personer føler sig utilpas i omklædningsrummet
Selvom 43 pct. i høj grad føler sig som en del af fællesskabet, så har mere end halvdelen af dem, der har deltaget i undersøgelsen oplevet, at omklædningssituationer har været ubehagelige.

”Jeg blev kaldt “bøsse”, “gay” og “svans” og oplevede omklædningsrummet, som et meget ubehageligt sted. Jeg blev blandt andet slået med et håndklæde og overlevede krænkelser i form af overgreb,” skriver en homoseksuel mand, der ikke længere er aktiv idrætsudøver i det spørgeskema, som er brugt til at indsamle data til undersøgelsen.

På baggrund af undersøgelsen er der udarbejdet i alt 10 anbefalinger til mål og indsatser, der kan arbejdes videre med i idrætsforbundene og –foreningerne for at styrke trivslen blandt LGBTI-personer. En af disse anbefalinger er at overveje, hvordan omklædningsrum kan indrettes mere fleksibelt, sådan at personer, der af forskellige grunde ikke ønsker at klæde om eller bade foran andre, ikke ekskluderet fra det sociale samvær i omklædningsrummet.

Mobning og nedladende sprog får folk til at stoppe i foreningen
Næsten hver fjerde homoseksuel, biseksuel og panseksuel har haft negative oplevelser i idrætsmiljøet på baggrund af deres seksualitet, som i større eller mindre grad har bidraget til, at de er stoppet med at dyrke deres idræt. Det gælder samtidig for næsten halvdelen af de interkønnede og de trans- og/eller non-binære personer.

”Ingen skal være udelukket fra at opleve det fællesskab, som er i de danske idrætsforeninger, fordi de f.eks. føler sig ekskluderet eller får ubehagelige kommentarer på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet. Jeg er glad for, at DIF, DGI og resten af Regnbuekoalitionen nu tager fat om at skabe plads til alle i idrætslivet, som er et centralt samlingspunkt for lokalsamfundene og for danskerne,” siger beskæftigelses- og ligestillingsminister, Peter Hummelgaard, i en pressemeddelelse fra Kulturministeriet.

Foruden DIF og DGI består Idrættens Regnbuekoalition af Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, PAN Idræt, LGBT Danmark, LGBT+ Ungdom, Copenhagen Pride, Copenhagen 2021, Dansk Boldspil Union, Dansk Håndbold Forbund, DGI, Hellerup Idrætsklub, Spillerforeningen og Sex og Samfund. De skal nu iværksætte konkrete tiltag ud fra de 10 anbefalinger, der er lavet på baggrund af undersøgelsen.