Spiseforstyrrelser i idræt kan måske afhjælpes med model fra modeverdenen

Hver sjette danske eliteatlet har eller udviser symptomer på en spiseforstyrrelse, viser en undersøgelse fra Syddansk Universitet, Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund. Det kalder ifølge Laila Walther, direktør i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), på handling, og hun inviterer derfor både DIF og Team Danmark til et samarbejde om, hvordan problemerne måske kan løses, baseret på erfaringer fra landsforeningens arbejde med modeller i modeverdenen.

”LMS vil meget gerne samarbejde med idrættens verden i udviklingen af et tilbud, som vi kalder et ’Sundhedstjek.’ Her tjekker man den mentale sundhed hos atleten ud fra nogle internationale standarder, som vi bruger i en dansk form. I samarbejdet kunne alle idrætsudøvere, der har et ønske eller en forventning om at være en del af idrætsverdenen på et mere professionelt niveau, blive tilbudt psykologsamtaler hos os i et interval, og som minimum en gang om året,” siger hun.

LMS har i flere år samarbejdet med Copenhagen Fashion Week om et sundhedstjek, der skal sikre, at de modeller, der går catwalk på de officielle shows, ikke har eller udviser symptomer på en spiseforstyrrelse. Samarbejdet sikrer, at både modellerne og Copenhagen Fashion Week kan se sig selv i spejlet.

”LMS har en fælles styregruppe med modebranchen, der fastlægger, hvornår modellerne skal til sundhedstjek hos os. Hvis alt går, som det skal, får de et stykke papir med fra os om, at de må gå catwalk. Så ved både vi og modebranchen, at der ikke er en risiko for spiseforstyrrelse ved at være model, og det er jo godt for alle,” fortæller Laila Walther.

Hos Team Danmark er man ikke afvisende over for et lignende initiativ, men er endnu kun ved at kridte banen op for mulige fremtidige samarbejder som det, Copenhagen Fashion Week og LMS har indgået.

”Vi kigger hele tiden på, hvor vores arbejde og procedurer kan optimeres. Vi har netop nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe, som er i gang med at kigge på, hvor vi kan gøre endnu mere, og her kommer vi også til at række ud til eksterne eksperter for sparring,” siger Lone Hansen, direktør i Team Danmark.

Også DIF er meget opmærksomme på, hvordan man kommer spiseforstyrrelser til livs. Men i stedet for løbende psykologsamtaler, satser DIF på åbenhed og endnu bedre træneruddannelse.

”Vi frygter, at løbende psykologsamtaler med flere tusinde atleter vil være praktisk svært at håndtere, når man kigger på det med de økonomiske og logistiske briller på. Vi vil hellere – på forskellige måder - bruge vores ressourcer på at aftabuisere området. Vi tror nemlig, at nøglen til at forebygge problemer ligger i åbenhed og i at klæde trænere, forældre og udøvere endnu bedre på i forhold til, hvordan man kan forebygge spiseforstyrrelser, og hvor man kan få hjælp,” siger Morten Mølholm, administrerende direktør i DIF.

Frygt for at tilstanden er værre blandt subeliten
Undersøgelsen afdækker kun tilstanden hos landsholdsatleter fra 15 forskellige sportsgrene. Det bekymrer Laila Walter, der er nervøs for, at tilstanden hos subeliten, som er laget under de absolut bedste, er meget værre end hos eliteudøverne. Hun ønsker derfor øget opmærksomhed på dem, da de ofte er efterladt til sig selv.

”En ting er topidrætten, men hele subeliten er jo et meget konkurrencepræget miljø, hvor der er et stort ønske om at høre til blandt de bedste. Fokus har ikke været nær så stort på at støtte de idrætsudøvere, der er i subeliten, og derfor er vi optaget af at få opmærksomhed på, hvor følsomt og sårbart det er at være der, hvor man ønsker at blive en af de absolut bedste idrætsudøvere,” siger hun og tilføjer, at indsatsen skal ske tidligt.

”Det er specielt de unge i alderen 12-20 år, der er i en særligt sårbar fase for at udvikle spiseforstyrrelser. Alle trænere skulle have den viden og uddannelse, det kræver til at tale med de unge frem for kun at være optaget af resultater og vægt. Det ved vi er væsentlige parametre, men det er vigtigt, at trænerne også bakker op om, at der er et liv ved siden af idrætten.”

Team Danmark håber, eliteatleter kan vise vejen
DIF vil ikke kommentere konkret på tilstanden hos subeliten, fordi den endnu ikke er undersøgt. De oplyser, at de allerede har udpeget trivselsansvarlige i samtlige 62 forbund, at de vil søsætte initiativer til gavn for trænerne, og at de lancerer en kampagne, der blandt andet skal bryde med de tabuer, der kan være omkring spiseforstyrrelser.

Hos Team Danmark er holdningen, at de tager sig af eliten, mens håbet samtidig er, at de kan føre an som det gode eksempel.

”Team Danmarks arbejde er centreret omkring eliten. Arbejdet med subeliten hører til hos forbundene under Danmarks Idrætsforbund. Vores fokus er derfor at passe godt på dem, vi tager vare på, og at vise vejen for de andre. Derfor er det også væsentligt, at eliteatleter og deres trænere tør tale åbent om spiseforstyrrelser, og hvordan de kan blive hjulpet, så også subeliten og dens trænere ved, at man kan og skal gøre noget,” fortæller Lone Hansen.