COVID-19 har skabt mere bevægelse og udendørs undervisning i skoletiden
'Bevægelse i skoledagen' viser, at 78 pct. af skolerne afviklede bevægelse udenfor i større omfang end før nedlukningen for elever i indskolingen og på mellemtrinnet. Foto: Colourbox
23.11.2020
Af Cecilie Hedegaard Bak16. marts blev alle landets folkeskolelever sendt hjem på grund af coronapandemien, og først en måned senere kunne de mindste børn fra 0.-5. klasse få lov at komme tilbage i klasselokalerne, mens de ældre elever måtte vente yderligere en måned. Skoledagen blev ændret for både lærere og elever, og det afspejler sig også i den femte udgave af Dansk Skoleidræts årlige undersøgelse ’Bevægelse i skoledagen’.
Hjemsendelsen resulterede i, at eleverne i stedet modtog fjernundervisning, og i den periode var det kun to ud af ti skoler, der vurderer, at bevægelse blev inddraget i samme eller større omfang end før nedlukningen. Til gengæld er der en stor del af disse skoler, der formåede at inddrage bevægelse i større omfang end før nedlukningen (indskoling: 17 pct., mellemtrin: 18 pct., udskoling: 13 pct.).
Omtrent halvdelen af skolerne vurderer, at bevægelse ikke blev inddraget eller blev inddraget i mindre omfang end før nedlukningen, og en relativt stor del af skolerne svarede ’ved ikke’ på spørgsmålet især i forhold til de ældste klasser.
Mere bevægelse efter genåbningen
Mens coronapandemien for de fleste skoler har haft en negativ indflydelse på, hvor meget eleverne bevægede sig under selve nedlukningen, viser undersøgelsen til gengæld positive effekter efter, at eleverne er vendt tilbage til en mere almindelig hverdag.
Efter genåbningen af skolerne har mange skoler skruet op for bevægelse i undervisningen. I forhold til tiden før COVID-19 bliver der brugt mere tid på bevægelse i løbet af skoledagen hos 56 pct. af skolerne i indskolingen, 55 pct. skolerne i mellemtrinet og 36 pct. af skolerne i udskolingen. Kun 14 pct. af skolerne, på tværs af klassetrin, svarer, at de har inddraget bevægelse i mindre grad.
”Det tyder på, at skolerne i denne periode har skabt gode erfaringer med bevægelse og undervisning i uderummet, som de kan drage nytte af i fremtiden,” siger videnskonsulent i Dansk Skoleidræt, Jacob Have Nielsen i en artikel på Dansk Skoleidræts hjemmeside og henviser i den forbindelse til, at uderummet i høj grad er blevet brugt i forbindelse med bevægelsesaktiviteterne.
Faktisk viser undersøgelsen, at 78 pct. af skolerne afviklede bevægelse udenfor i større omfang end før nedlukningen for elever i indskolingen og på mellemtrinnet, mens det tilsvarende tal for de ældste klasser er 57 pct.
Tak for et relevant indspark. Vi begrænser os ikke til kun at omtale forskningsresultater, der har undergået peer review og er publiceret i videnskabelige tidsskrifter, da det vil indsnævre feltet af det, vi kan beskæftige os med, ganske meget.
Vi udvælger i stedet nyheder, som vi vurderer som relevante for vores målgrupper, uden at det skal opfattes som en ’blåstempling’ af de ting, vi omtaler. I udvælgelsen stirrer vi os i øvrigt ikke blinde på tal, da vi også omtaler mange kvalitative studier.
Indvendingerne til den konkrete undersøgelse er helt rimelige, men de giver ikke anledning til at konkludere, at der nødvendigvis er en væsentlig bias i undersøgelsen (der kan være mange forklaringer på skolelederbesvarelserne, og en lav svarprocent er ikke i sig selv et bevis for et skævt frafald). Hvis der er anden forskning, som vi kan have forsømt at omtale, hører vi det naturligvis meget gerne.
Mvh, Kirsten Sparre, redaktør, Idrættens Analyseinstitut
Herligt at IDAN formidler viden om bevægelse i skolen. Det kunne imidlertid være interessant at høre om IDAN forholder sig til kvaliteten af de undersøgelser de refererer inden de videreformidler information. Kan IDAN således så inde for den metodiske og analytiske kvalitet i den fremlagte undersøgelse? Dernæst kunne det være interessant at høre hvilke kriterier IDAN bruger, når de vælger at videreformidle andres viden/forskning. Der er de seneste år publiceret meget interessant forskning om bevægelse i skolen, men hvorfor er det så lige en undersøgelse på et metodisk spinkelt grundlag der finder vej til jeres nyhedsfeed? Det er svært ikke at få den tanke at I - ligesom mange andre medier - lader jer forføre af tal. Tal er taknemmelige, idet de kan pege på entydige udviklinger i den ene eller anden retning. Det giver gode overskrifter, men er I reelt med til at skabe oplysning eller vildledning? Lad mig ganske kort give tre eksempler på undersøgelsens kvalitet. 1. De udsendte spørgeskemaer er besvaret en en person på hver skole - den person der har størst indsigt i bevægelse på skolen. Hvis man kender noget til skoleverdenen, så ved man hvor svært det er at danne sig et overblik over, hvad der foregår rundt i klasserne. 2. Undersøgelsen påpeger flere steder at på de skoler hvor det er en skoleleder der har besvaret spørgeskemaet, så er resultatet signifikant anderledes (mere positivt). På de skoler hvor det er skolelederen der har besvaret spørgeskemaet må man i følge undersøgelsens logik antage at det er skolelederen der har den største indsigt i bevægelse på skolen. Hvis det er tilfældet er det nærliggende at antage at det hænger sammen med at skolelederen netop har prioriteret feltet og ikke et udtryk for at forskellige personalegrupper oplever bevægelse forskelligt. 3. Undersøgelsen har en svarprocent på 17! Og der er ikke foretaget nogen frafaldsanalyse. Afslutningsvist skal udtrykkes et ønske om at IDAN prioriterer nyhedsstof ud fra kriterier om kvalitet i undersøgelsen og ikke blot fordi en undersøgelse indeholder tal.