Tre ud af fire kommunale institutioner samarbejder med frivillige
Når et barn bliver indlagt på hjerte-kar-afdelingen på sygehuset, vil frivillige i Hjerteforeningen kunne yde patientstøtte til den indlagte og den indlagtes familie. Det er blot et eksempel på, hvordan frivillige foreninger ofte varetager opgaver i den offentlige sektor.
Det seneste årti har kommunerne været optaget af at øge samarbejdet med foreninger og frivillige om de kommunale opgaver. Men forholdet er ikke altid let, og oplevelsen af, hvad og hvordan de frivillige kan bidrage til den offentlige sektor, er i høj grad afhængig af, hvilken offentlig institution eller forvaltning der er tale om, skriver Bjarne Ibsen og Klaus Levinsen i et kapitel i en ny bog med titlen 'Den frivillige kommune.'
Bogen er baserer sig på et stort forskningsprojekt om samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor, der foregik i perioden 2015 til 2019. Projektet blev gennemført af Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet og undersøger udbredelsen og karakteren af samspillet mellem den frivillige og den offentlige sektor i de fem kommuner Aarhus, Faaborg-Midfyn, Faxe, Odense og Rudersdal.
Lille fald i samspillet mellem kommuner og frivillige
Stik imod politiske hensigter om at øge samarbejdet mellem frivillige og kommunale forvaltninger viser forskningsprojektet, at der i perioden fra 2016 til 2018 var et mindre fald i samspillet mellem den frivillige og den offentlige sektor. Når der er tale om et fald og ikke en vækst i den undersøgte periode, skyldes det sandsynligvis, at samspillet allerede var i gang og formaliseret forud for undersøgelsen, vurderer Bjarne Ibsen og Klaus Levinsen.
Dog er det stadig næsten tre ud af fire kommunale institutioner, centre eller indsatsområder, som i 2018 havde et samarbejde med foreninger og frivillige på tværs af de fem kommuner og de forskellige fagområder.
Projektet viser også, at det er de samme fagområder og forvaltninger, der over tid samarbejder med de frivillige foreninger. Det gælder specielt folkeskolen, kulturinstitutioner og ældreinstitutioner, der alle har et indgående samspil med den frivillige sektor. Modsat oplever sundhedsområdet, at de frivillige kan være svære at samarbejde med, da de ofte ikke har fagspecifik viden.
Fælles interesser driver samarbejdet
Fælles for både de frivillige og den offentlige sektor er imidlertid, at begge parter mener, at det er vigtigt, at der er sammenfald mellem de offentlige institutioners og de frivillige foreningers interesser og målgrupper, før samarbejdet for alvor opleves som frugtbart.
Projektet viser, at samspillet mellem de to aktører ofte er et resultat af en organisk vækst, som er baseret på de fælles interesser mellem frivillige og offentlige institutioner.
Her nævner forfatterne som eksempel, at en folkeskole kan indgå et samarbejde med en fodboldklub om at stå for et fodboldforløb for piger. Her vil skolen gøre det for at fremme formålene med Åben Skole fra Folkeskolereformen af 2014, mens fodboldklubben vil gøre det for at få flere piger til at gå til fodbold. Selvom målet måske er forskelligt for de to aktører, er midlerne og processen ens.
Bogen ’Den frivillige kommune’ består af ti kapitler. Udover at fortælle om de kommunale institutioners samarbejde med foreninger og frivillige fremlægger bogen også forskningsresultater om andre samfundsområders berøringsflade med den frivillige sektor på det sociale område, idræt, flygtninge, det grønne område og udsatte boligområder.