Socialt samvær tiltrækker motionsfrivillige til Ældre Sagen

Hård motion og kaffe på kanden rimer i de flestes ører ikke på hinanden. Men for Ældre Sagens motionister er det kernen i, hvorfor de bliver ved med at vende tilbage til Ældre Sagens motionstilbud. I hvert fald, hvis man spørger 73-årige Margit Brink, der har været aktiv frivillig hos Ældre Sagen i otte år. For hende er det sociale hjerteslag vigtigere for sundheden end en ensom løbetur. Hun er blot en af de knap 2.700 frivillige i Ældre Sagen, der er med til at drive foreningens motionstilbud og -aktiviteter.

”Det sociale er meget værd. Der er altid kaffe på kanden efter en fitnesstime. Hvis man ikke er social, bliver man syg,” fortæller Margit Brink.

Idrættens Analyseinstitut (Idan) og Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) afdækker i en undersøgelse Ældre Sagens motionstilbud. Ifølge undersøgelsen har mange af Ældre Sagens motionsfrivillige det til fælles, at de har mange bolde i luften og ikke lader sig begrænse af hverken fødselsår eller status som pensionist. Margit Brink er ingen undtagelse. Hun er medlem af Ældre Sagens lokalbestyrelse i Hedensted og tovholder på flere aktiviteter.

”Jeg er tidligere bogholder, og jeg har altid haft et arbejde. Da jeg holdt med at arbejde, blev jeg prikket på skulderen og spurgt, om ikke jeg havde lyst til at engagere mig i Ældre Sagen. Nu er jeg i lokalbestyrelsen, i en læsekreds, jeg har tre motionshold, og så er jeg aktiv i den lokale idrætsforening. Jeg kan godt lide at have noget at se til,” fortæller hun.

De frivillige skaber rammerne
Undersøgelsen af Ældre Sagens motionsaktiviteter viser en tydelig tendens til, at de frivillige engagerer sig i en bred vifte af aktiviteter, fra at koordinere og etablere motionshold og -tilbud til at arrangere kaffen og det sociale samvær eller blot hjælpe til med det praktiske.

Men det er ikke kun ønsket om at have noget at se til, der driver de frivilliges engagement. I rapporten fortæller 72 pct. af de adspurgte frivillige, at de har fået nye venner af at deltage i Ældre Sagens motionstilbud.

Det gælder også 67-årige Lisbeth Rasmussen. Hun gik på pension i 2018, og som ny frivillig i Ældre Sagen har hun allerede lagt mærke til, at det sociale fylder meget.

”Jeg er frivillig, fordi det er hyggeligt at være sammen med andre mennesker. Det er dejligt at være en del af fællesskabet. Her får jeg lov at planlægge og udføre arbejdet selv. Det får jeg meget glæde ud af, og det gør deltagerne også,” fortæller hun.

Mangel på frivillige
Selvom både Margit Brink og Lisbeth Rasmussen som motionsfrivillige påtager sig flere opgaver, er det langt fra nok. Der er stor efterspørgsel på de forskellige motionstilbud, og mange lokalafdelinger ser sig nødsaget til at oprette ventelister, indtil flere frivillige melder sig under Ældre Sagens faner.

Ifølge undersøgelsen oplever 75 pct. af de lokalafdelinger med motionstilbud, som ikke har planer om at oprette nye tilbud, at det er svært at finde frivillige, så de kan udbyde endnu flere aktiviteter. Hvor de frivillige skal komme fra, kan være svært at få øje på, men ifølge Margit Brink kan frivilligt arbejde på skoleskemaet være en mulighed for at tiltrække flere unge.

”I USA skal man tage et frivilligjob i skolen. De har det mere organiseret derovre. Det er måske en god idé at tage fat i ungdommen på samme måde herhjemme og ad den vej inspirere dem til at udøve mere frivilligt arbejde,” vurderer hun.

Også Lisbeth Rasmussen synes, at der kan gøres mere for at få ungdommen ind som frivillige.

”De unge er fuldstændig afkoblet fra de gamle. Så samarbejdet skal formaliseres, måske af kommunen, så der er et helt klart mål for, hvorfor de unge er med. For eksempel igennem en frivilligkontrakt,” mener hun.

Helt uvant er det ikke at have unge mennesker som frivillige i Ældre Sagen. Den yngste deltager i undersøgelsen er 22 år, mens den ældste er 93. Men med et aldersgennemsnit på 72,6 år blandt de frivillige er der plads til at lade de unge trække gennemsnittet ned. Hvordan de unge rent praktisk kan forbindes som frivillige med Ældre Sagen, foreslår Lisbeth Rasmussen, at uddannelsesinstitutionerne skal involveres i i langt højere grad.

”Det kan kobles med pædagog- eller læreruddannelsen. Jeg er sikker på, at de unge vil vokse både personligt og fagligt. De kan være med i planlægningen og udførslen af aktiviteter. Jeg synes, det kunne være sjovt at have en ung med på mit motionshold. Det vil give livsglæde og livsmål; det findes på tværs af alle aldre,” siger hun.