Anerkendelse er vigtigt for eliteatleter fra generation Z

Generation Z er de unge, som er født fra 1995 til 2010, og som generation er de præget af at stræbe efter det perfekte. Netop derfor er Team Danmarks dual career-ordning vigtig for unge atleter, forklarer kultursociologen Emilia van Hauen i en episode af podcasten ’Tillægstid’ fra Idrættens Analyseinstitut (Idan).

Ordningen udbreder ifølge hende et snævert fokus på det meget elitære til også at fokusere på andre aspekter af livet.

”Kvaliteten ved Team Danmark-ordningen er jo netop, at man ser på mennesket som et helt menneske. Så kan det godt være, at man ikke bliver verdens bedste hver eneste gang, men man bliver et mere helt menneske. Det vil sige, at man tænker i et meget større perspektiv om et helt liv, der også skal være efter endt karriere. Dem, der er dygtige i dag som atleter, kan altså blive de bedste trænere senere,” siger Emilia van Hauen.

Podcast-afsnittet sætter fokus på Team Danmarks dual career-ordning, og hvordan den virker for de atleter, der tilhører generation Z. Med i studiet er også Christina Teller, dual career konsulent hos Team Danmark og Mette Eske, analytiker ved Idrættens Analyseinstitut og medforfatter på en helt ny evaluering af Team Danmarks tilbud og ordninger for erhvervsuddannelser.

Ifølge Christina Teller forsøger Team Danmark også at arbejde med det hele menneske. Derfor arbejder de aktivt med at sprede de unges identitet ud på flere områder.

”Det her med at sprede sin identitet ud på flere arenaer giver en god balance, når atleterne møder modgang. Hvis du har flere ben at stå på, når du møder modgang – uddannelse, sport, familie og venner – så har du de andre ben til at opretholde balancen,” siger hun.

Der er da også grund til at arbejde aktivt med netop identiteten, sådan at de unge elitesportsudøvere føler sig værdsatte for andet end sporten. Med et gennemsnitligt tidsforbrug på næsten 90 timer om ugen på både sport, uddannelse og arbejde, har unge elitesportsudøvere i dag et meget højt arbejdspres, fortæller Mette Eske.

De unge atleter har især skruet markant op for den tid, de bruger på sport i forhold til en tilsvarende evaluering på gymnasieområdet fra 2009.

”I 2009 havde atleterne et samlet tidsforbrug på lidt over 70 timer om ugen. Særligt er det timerne brugt på sport, der er steget. Dengang brugte de 25 timer om ugen. Det er i dag steget til 40 timer om ugen,” siger hun og tilføjer, at der blandt de unge atleter, der har deltaget i evalueringen, er udpræget enighed om, at Team Danmark-ordningen i høj grad gør det muligt at bruge flere timer på sporten.

Anerkendelse er en vigtig drivkraft
Forskere forventer, at mange fra generation Z kan leve over 100 år og derfor vil have mange karrierer i løbet af et liv. Det cirkulære syn på livet, hvor man når at leve mange forskellige liv i løbet af 100 år, kan dog være uoverskueligt og ikke i første omgang virke som den gulerod, der får de unge elitesportsudøvere til at knokle på.

Ifølge Mette Eske kan anerkendelse i stedet have en mere umiddelbar og positiv effekt på de unges vedholdenhed både i forhold til sport og uddannelse. Hun fortæller, at anerkendelse af de unges præstationer inden for sport og uddannelse giver dem en følelse af at blive hørt og forstået. Også langt ud over sportens rammer.

”Anerkendelse har betydning på den måde, at det kan have en positiv indvirkning på atleternes motivation til at blive i sporten. Det gælder både eksternt, hvor der er behov for, at omverdenen anerkender det hårde arbejde, som atleten lægger i sin karriere, men også internt hvor det blandt andet er vigtigt, at både trænere, familie, lærere, studievejledere og rektorer ude på uddannelserne viser forståelse for de valg, som eleven træffer,” siger hun.

I spørgsmålet om hvorvidt generation Z skal have pisk eller gulerod, gør Emilia van Hauen opmærksom på, at man skal huske, hvem der har skabt rammerne for de vilkår, som generationen er vokset op i. For på trods af, at kravet om feedback og evaluering kan synes uendeligt, er rådet fra hende entydigt.

”Hvis man gerne vil have deres energi, så skal man give dem sin sympati,” siger hun.