Idrætsfællesskaber skal løse sociale problemer i Grønland
Grønlands Idrætsforbund (GIF) har en vision om at blive verdens mest fysisk aktive land i 2030. For at nå det ambitiøse mål kræver det, at GIF får endnu flere grønlændere til at være aktive, og her spiller idrætsforeningerne en vigtig rolle. Som en sidegevinst håber GIF på også at løse nogle af Grønlands sociale problemer.
Det fortæller Ella Grødem, der er kommunikationschef i GIF. Sammen med Christina Viskum Lytken Larsen, seniorrådgiver og leder af Center for Folkesundhed i Grønland ved SDU, og Peter Forsberg, senioranalytiker i Idrættens Analyseinstitut er hun gæst i en episode af podcasten ‘Tillægstid’ fra Idrættens Analyseinstitut, som sætter fokus på idrætsvanerne og folkesundheden i Grønland.
”Vi har et mål om at få flere medlemmer i idrætsforeningerne. Vores fokus er på at få flere til at blive en del af aktive fællesskaber - det gælder både organiserede og selvorganiserede,” siger Ella Grødem.
Hun peger på, at rammerne i idrætsforeninger kan være med til at skabe kontinuitet og stabilitet for børn, som måske ikke får den tryghed hjemmefra, som de bør.
”For de børn er det bare supervigtigt, at der er noget stabilitet og nogle voksne, der kommer hver gang. Og i det regi er det vigtigt for os at få flere medlemmer i idrætsforeningerne,” siger hun.
Idrætsforeningerne kan gøre en forskel for udsatte børn og unge
Alkoholmisbrug er stadig et stort problem i Grønland, og ifølge Christina Viskum Lytken Larsen er en opvækst med alkoholproblemer årsag til dårlig mental sundhed og selvmordstanker i det voksne liv. Seksuelle overgreb er også et hyppigt fænomen, hvor 20 pct. af de børn, der er født i 1995, har været udsat for seksuelle overgreb i deres barndom.
”Det har selvfølgelig betydning for, hvilke fællesskaber børnene kan indgå i, men det er jo også i idrætsforeningerne, at der er mulighed for at skabe nogle muligheder for børn, der vokser op i udsatte hjem. Der skal sjældent mere end en god voksen til at gøre en forskel og støtte et barn, og det kan jo være i skolen eller i idrætsforeningerne,” siger Christina Viskum Lytken Larsen og forsætter:
”Ella har en vigtig pointe i, at den organiserede idræt kan noget i forhold til at sikre adgang for børn, som ikke nødvendigvis har den støtte. Det kan både være social ulighed, der skaber forskel, eller det kan være på grund af forældre, der arbejder rigtig meget. Der tænker jeg, at det organiserede fællesskab kan noget.”
Skolen er en central medspiller
Spørger man Peter Forsberg, der blandt andet har været med til at lave undersøgelsen 'Grønlandsk idræt i bevægelse: Analyse af de grønlandske idrætsvaner 2019', så er han enig i, at den organiserede idræt kan noget helt særligt.
”Hvis man vil fremme idrætten, skal man have nogle at arbejde sammen med. Der er nogen, der skal ud at lave nogle aktiviteter for børnene, og der kan den organiserede idræt og foreningerne noget, fordi de har en formel struktur, og man kan tilmed ringe til formanden eller træneren for det enkelte hold, og nogle gange kan man få dem til at lave nogle tilbud til helt særlige målgrupper. Så der er helt sikkert værdi i den organiserede foreningsidræt,” siger Peter Forsberg.
Peter Forsberg fremhæver samtidig skolen som et sted, man bør kigge i retning af, og som GIF bør samarbejde med, hvis de vil i mål med strategien.
”Skolen har jo faktisk adgang til alle børn og unge. Det er ikke alle, der melder sig ind i en idrætsforening. Så derfor er skolen for mig at se helt central, hvis man skal arbejde med at fremme sunde vaner og idræt, sport og motion,” siger Peter Forsberg.
Grønland - verdens mest fysisk aktive land 2030?
Grønlands Idrætsforbund (GIF) har lavet en ambitiøs vision om at blive verdens mest aktive land i 2030. Men kan det overhovedet lade sig gøre, når en stor del af befolkningen fortsat er inaktive og andelen af overvægtige stiger fra år til år? Det ser vi nærmere på i denne episode af Tillægstid, hvor vi også dykker ned i GIF's strategi for at opnå visionen.
Vi kigger på folkesundheden og idrætsvanerne, og panelet debatterer, hvordan idrætten kan være med til at løse sociale problemer og ændre på, at det ikke er alle børn og unge, der vokser op i trygge rammer.
Panel:
- Christina Viskum Lytken Larsen, seniorrådgiver og leder af Center for Folkesundhed i Grønland, Syddansk Universitet
- Ella Grødem, kommunikationschef i Grønlands Idrætsforbund
- Peter Forsberg, senioranalytiker i Idrættens Analyseinsitut
Vært: Cecilie Hedegaard Bak