DIF vil rejse flere matchfixingsager med frit lejde

Den, der først åbner munden og fortæller om konkrete tilfælde af matchfixing i dansk idræt, kan ende med at blive fritaget for straf. Det vedtog de 62 specialforbund under Danmarks Idrætsforbund (DIF) på årsmødet i weekenden som en del af en række skærpelser af DIF’s regulativ for matchfixing.

DIF var det første nationale forbund i verden, der indførte regler om matchfixing på tværs af alle idrætsgrene. Det skete i 2013, og i weekenden blev reglerne opdateret blandt andet med inspiration fra konkurrenceloven.

”Inden for konkurrenceretten har man indført en regel, som gør det muligt at slippe for straf for at have deltaget i karteller, hvis man som den første af karteldeltagerne giver myndighederne de nødvendige oplysninger om kartellet. Det har vist sig at have en utrolig forebyggende effekt. De, der laver aftaler med hinanden, begynder lige pludselig at blive usikre på hinanden, når man har en bestemmelse om, at den, der først går til bekendelse og sladrer, kan sikre sig straffrihed,” forklarede DIF’s direktør, Morten Mølholm, da han fremlagde ændringsforslaget på vegne af DIF’s bestyrelse.

Formanden for Dansk Boldspil-Union (DBU), Jesper Møller, var dog ikke enig i, at det skal være muligt at undgå straf for at have medvirket til matchfixing.

”Det med frit lejde er vi ikke så glade for. Det er ud fra nogle retssikkerhedsmæssige principper og retsbevidstheden generelt. Hvis man har begået en forbrydelse, så skal man i princippet straffes for den,” sagde han på årsmødet.

Niels Nygaard, formand for DIF, mente, at straffritagelse vil øge sandsynligheden for, at der kommer flere sager frem om matchfixing.

”Vi må erkende, at det er rigtigt, rigtigt svært at få de her sager frem i lyset, fordi folk sidder og dukker sig. Jeg vil hellere have, at vi får ti knaldet på det der og så en enkelt fritaget, end at vi fortsat ikke kan få dømt nogen som helst,” sagde han.

Forslaget om at give mulighed for frit lejde blev vedtaget, sådan at det bliver op til det enkelte specialforbund i hvert enkelt tilfælde at vurdere, om oplysningerne fra en deltager i matchfixing har værdi nok til, at det kan udløse en aftale om ikke at blive sanktioneret.

Nyt forbud mod at spille på turneringer, man selv er med i
De var også uenighed mellem DIF’s bestyrelse og DBU i forhold til et forslag om et udvidet spilleforbud, så det ikke længere er muligt at spille på hold eller spillere i samme turnering, hvor man selv deltager.

Hidtil har reglerne forbudt idrætsudøvere, dommere, støttepersonale og klubber at spille på en konkurrence, hvor de selv deltager, men DIF’s bestyrelse ønskede at udvide bestemmelsen til at gælde hele turneringer. Konkret vil det indebære, at det for eksempel bliver forbudt for en 1. divisionsspiller at spille på resultater, som relaterer sig til denne turnering.

”Baggrunden for forslaget er, at et sådan forbud vil reducere risikoen for misbrug af insiderviden, da det er væsentligt lettere at dokumentere ”væddemål på egen turnering” frem for at bevise, at insider-informationer er blevet misbrugt i betting-øjemed. Det vil også støtte budskabet om, at udøvere generelt skal afholde sig fra at bette på en sport, hvor de selv er aktive,” sagde Morten Mølholm.

DBU’s formand, Jesper Møller, mente dog ikke, at forslaget var vidtgående nok, og at det i stedet skulle gælde alle med tilknytning til klubben.

Det var Niels Nygaard ikke enig i.

”Det er vigtigt, når vi laver den slags sanktioner, at der er den største mulighed for, at det bliver respekteret derude. Hvis vi gør kredsen så bred, at den også gælder rengøringskone ude i en fodboldklub, som er ansat til at komme og gøre rent en gang imellem, er det efter vores opfattelse at skyde helt ved siden af. Samtidig vil vi være i den situation, at vi simpelthen ikke har jurisdiktion over dem, der ikke er medlemmer af en forening under DIF. Dem kan vi alligevel ikke gå ind og gøre noget ved,” sagde han.

Også i dette tilfælde faldt DBU’s ændringsforslag om mere vidtgående regler.

Skærpede sanktioner
Udover muligheden for frit lejde og udvidet spilleforbud vedtog de 62 specialforbund også at gøre det muligt at vidne anonymt i sager om matchfixing, hvis vidnet eller vidnets familie er i fysisk fare som følge af vidneudsagnet.  Og endelig blev de vejledende sanktioner for matchfixing skærpet:

• Matchfixing: Minimum 2 års udelukkelse
• Væddemål på egen konkurrence uden forsæt til manipulation: Udelukkelse i 6-24 måneder
• Misbrug af insiderviden: Udelukkelse i 6-24 måneder
• Undladelse af at underrette matchfixingsekretariatet: Udelukkelse i 1-12 måneder
• Manglende samarbejde med matchfixingnævn og -sekretariat: Udelukkelse i 6-36 måneder

Ønske om hjælp fra andre aktører
Selv om DIF nu har skærpet en række regler på matchfixing-området, efterlyste både Morten Mølholm og Jesper Møller en stærkere indsats fra aktører uden for DIF.

”Det nytter jo ikke, at vi laver skrappere strafferegler, hvis vi ikke har en ordentlig efterforskning for eksempel. Så vi kommer til at arbejde sideløbende med politisk at rejse ønsket om at få andre aktører til hjælpe os med at få bugt med det her. Her tænker jeg især på politiet og spilleselskaber,” sagde Morten Mølholm.

Jesper Møller fulgte op, da han i sit indlæg efterlyste hjælp fra politisk side.

”Vi håber på, at vores politikere nu vil tage sig sammen og anerkende, at det her et samfundsmæssigt problem, hvor der skal udvises samfundssind, og hvor vi bliver passet på, når det gælder en så alvorlig trussel mod vores idræt,” sagde han.