Mange er fysisk aktive i Grønland, men idrætsdeltagelsen er lav

Grønlands Idrætsforbund (GIF) har en vision om, at Grønland skal være det mest fysisk aktive land i verden. Fysisk aktivitet dækker både over en vifte af klassiske aktiviteter inden for sport og motion og forskellige former for bevægelse i hverdagen i forbindelse med leg, transport, arbejde og skole. GIF har derfor udarbejdet en strategi for perioden 2020-2023, hvor et af de primære mål er at øge det fysiske aktivitetsniveau i Grønland. Idrættens Analyseinstitut (Idan) har derfor kortlagt grønlændernes motions- og sportsvaner, som skal danne et udgangspunkt for det fremtidige arbejde med førnævnte målsætning.

Ser man udelukkende på det, der defineres som sport og motion, halter Grønland imidlertid lidt bagud i forhold til andre europæiske lande, viser Idans undersøgelse. Knap fire ud af ti voksne (36 pct.) dyrker normalt sport og motion, hvilket, som illustreret i figur 1, altså placerer Grønland i den lavere ende, men højere end en del syd- og østeuropæiske lande. Til sammenligning svarede 61 pct. af de voksne danskere i den seneste motionsvaneundersøgelse i 2016, at de dyrker sport og motion.

Figur 1: Sammenligning med alle lande fra Eurobarometeret Andelen, som har svaret ’Ja’ til spørgsmålet ’Dyrker du normalt sport/motion’, sammenlignes med andelen i andre lande, som har dyrket sport og motion. (Eurobarometer 2017). Andelen i andre lande er udregnet ved at sammenlægge andelen, som svarer ’regularly’ eller ’with some regularity’ til spørgsmålet ’How often do you exercise or play sport?’.

”Når Grønlands idrætsdeltagelse ligger i den lavere ende af skalaen, så kan det skyldes, at Grønland har nogle naturlige geografiske og klimatiske udfordringer i forhold til kulde og mørke, der kan gøre det vanskeligt at være aktiv udendørs. Forklaringen kan dog også ligge i, at der kan være forskel på, hvordan landene imellem definerer sport og motion,” forklarer Mette Eske, der er analytiker i Idrættens Analyseinstitut.

Flere børn end voksne er aktive
Hos de grønlandske børn er andelen af aktive højere end hos de voksne. Som det ses i tabel 1, så svarer over halvdelen (52. pct.) ja til, at de normalt dyrker sport og motion, mens hver femte svarer, at de er aktive, men ikke for tiden. Rapporten viser også, at drengene i højere grad end pigerne er aktive, mens det tyder på, at der også er en sammenhæng mellem børnenes alder og deres sports- og motionsvaner. Mens 62 pct. af de 9-12-årige er aktive, er dette tal tilsvarende kun 42 pct. for de 13-15 år.

Tabel 1: Andelen af idrætsaktive børn, pct.

Selvom kønsforskellene er udlignet mere hos de voksne, er der stadig tendens til, at mændene er mere aktive end kvinderne (tabel 2). Samtidig falder andelen af aktive voksne ligeledes med alderen. De 16-35-årige er de mest aktive (39 pct.), mens 31 pct. af de voksne over 55 år dyrker sport og motion.

Tabel 2: Andelen af idrætsaktive voksne, pct.

Fodbold er den foretrukne idrætsgren i Grønland
I Grønland er løb og gåture blandt nogle af de mest populære former for motion, men fodbold topper listen over foretrukne idrætsgrene – både for børn og voksne. Faktisk har næsten halvdelen af børnene (42 pct.) dyrket fodbold regelmæssigt indenfor det sidste år, mens det gælder 28 pct. af de voksne.

Løb er den næstmest udbredte aktivitet (19 pct.) for børn, mens futsal (14 pct.), vandreture/gåture (13 pct.) og gymnastik (10 pct.) indtager henholdsvis tredje-, fjerde- og femtepladsen. Hos de voksne er de næstmest udbredte motionsformer vandreture/gåture (26 pct.) og løb (21 pct.), som mere end hver femte voksen har dyrket det seneste år.

Der findes enkelte forskelle, hvis man sammenligner mænd og kvinders præferencer. Hvor fodbold er den klart mest udbredte aktivitet samlet set, så er der stadig flere drenge end piger, der spiller fodbold, og det samme gør sig gældende for mænd sammenlignet med kvinder. I stedet er der flere kvinder end mænd, der får deres motion fra vandreture/gåture, og samme tendens gør sig gældende hos børnene.

Både børn og voksne dyrker oftest sport og motion på egen hånd
Når grønlænderne skal have sved på panden, så er det for både børn og voksne mest almindeligt at organisere det selv. 74 pct. af de voksne dyrker sport og motion på egen hånd – alene eller sammen med andre, mens knap halvdelen (44 pct.) angiver, at de dyrker sport og motion i en forening. (se tabel 3).

”Det er ikke overraskende set i lyset af, at nogle af de mest populære aktiviteter blandt voksne er vandreture/gåture og løb, som meget ofte foregår netop på egen hånd,” forklarer Mette Eske.

Tabel 3: Organiseringsformer, pct.

Bemærk, at respondenter har kunne angive flere svar, hvorfor procentsatsen overstiger 100 pct.

Samme mønster ses hos børnene, hvor 59 pct. dyrker motion på egen hånd, mens 49 pct. dyrker det i en forening.

Størstedelen af den voksne befolkning er fysisk aktive minimum fem gange om ugen
Idan har også undersøgt, hvor aktive børn og voksne er i forbindelse med andre bevægelsesformer, som f.eks. fysisk aktivitet i forbindelse med transport til og fra arbejde eller fysisk krævende husarbejde.

Overordnet set viser resultaterne, at størstedelen af den voksne befolkning er fysisk aktive fem gange om ugen eller mere. To tredjedele (64 pct.) anvender gang som transportmiddel, mens 62 pct. laver fysisk krævende husarbejde. Lidt færre (61 pct.) har et fysisk krævende arbejde, mens 38 pct. er fysisk aktive i løbet af deres arbejdsdag mindst fem gange om ugen.

Figur 2: Andelen af voksne, som er fysisk aktive i hverdagen, pct.

Figuren bygger på spørgsmålet ’Er du aktiv i nogen af disse sammenhænge i din hverdag?’.

For børnene gælder det, at en stor andel som transportmiddel enten går (59 pct.) eller cykler (34 pct.) minimum en gang om ugen. I løbet af skoledagen er næsten halvdelen af børnene (48 pct.) fysisk aktive. Når børnene får fri, er der desuden mange, som er aktive, enten i form af indendørs aktiviteter (39 pct.) eller udendørs aktiviteter (43 pct.).

Her er det dog vigtigt at pointere, at der samtidig er en stor andel af børnene, der oplyser, at de er fysisk aktive sjældnere end én gang om ugen i hverdagen. F.eks. angiver mere end hvert tredje barn (37 pct.), at de sjældnere end én gang om ugen er fysisk aktive i løbet af deres skoledag.

Der er potentiale for flere aktive
Det grønlandske idrætsforbund vil gerne have flere idrætsaktive, og at dømme ud fra Idans undersøgelse, så er der potentiale for, at det kan komme til at ske. Spørger man de voksne, der ikke i forvejen dyrker sport og motion, svarer 51 pct., at de har et ønske om at komme i gang.

I den forbindelse er de inaktive voksne blevet bedt om at pege på de tre vigtigste faktorer, som kunne motivere dem til påbegynde en sports- eller motionsaktivitet.

Som det kan ses af figur 3, er den største motivationsfaktor at få trænet sin krop (29 pct.). Derudover angiver ca. hver femte, at fleksibilitet er vigtigt, så de kan dyrke aktiviteten, når det passer dem, og aktiviteten kan tilpasses en travl hverdag.

Figur 3: Motivationsfaktorer til at påbegynde sport/motion, pct. 

Bygger på spørgsmålet ’Vælg de tre ting, som er vigtigst for dig, hvis du skulle starte på en sports-/motionsaktivitet.

”Det stemmer godt overens med, at vi i undersøgelsen også spørger ind til barrierer for at dyrke sport og motion, og her er manglen på tid den hyppigste årsag til, at de voksne ikke har dyrket sport eller motion inden for de seneste 12 måneder. Et fokuspunkt kan derfor være at få skabt flere fleksible træningstilbud,” siger Mette Eske og forsætter:

”I forhold til barrierer og motivationsfaktorer er det dog bemærkelsesværdigt, at kun 4 pct. synes, at det er vigtigt, at aktiviteten ligger tæt på, hvor de bor, arbejder eller går på uddannelse, da man må formode, at det ville gøre det nemmere at tilpasse aktiviteten til en travl hverdag. Forklaringen kan være, at ting opleves ’tæt på’ i de fleste grønlandske byer og bygder,” forklarer hun.