Markant færre har dyrket sport og motion under coronanedlukningen

I marts 2020 satte coronapandemien en brat stopper for mulighederne for at mødes og dyrke sport og motion sammen med andre. Idrætsforeninger, fitnesscentre og aftenskoler blev lukket fra den ene dag til den anden, og de fleste danskere har skullet finde andre måder at være aktive på og gøre plads til sport og motion i en meget forandret hverdag.

I slutningen af april gennemførte Idrættens Analyseinstitut (Idan) med hjælp fra Epinion en repræsentativ surveyundersøgelse for at finde ud af, hvor meget danskernes sports- og motionsvaner er blevet påvirket af nedlukningen.

Den viser, at mange er stoppet med at være idrætsaktive siden nedlukningen i marts. Andelen af danskere, der normalt dyrker sport og motion, er faldet markant fra 55 pct. før nedlukningen til 39 pct. under nedlukningen. Blandt de voksne danskere, der normalt var idrætsaktive før nedlukningen, er 38 pct. stoppet med at dyrke sport og motion, mens 62 pct. er fortsat med at være aktive – dog ikke på samme niveau som før. Det gennemsnitlige tidsforbrug er faldet fra 5 timer og 21 minutter om ugen til 4 timer og 47 minutter.

Lidt overraskende viser undersøgelsen dog også, at 10 procent af de danskere, der ikke var idrætsaktive før coronanedlukningen, nu er startet med at dyrke sport og motion.

Flere går tur, men der er ikke kommet flere løbere
Undersøgelsen har også spurgt ind til, hvilke idrætsaktiviteter danskerne har dyrket under coronanedlukningen sammenlignet med tiden før, og hvor meget digitale muligheder som for eksempel online træning har betydet.

Tallene viser, at der er flere danskere, som er begyndt at vandre eller gå ture under nedlukningen, mens andelen af løbere og cykelryttere er den samme både før og under nedlukningen. Til gengæld har aktiviteter, der kræver adgang til bestemte faciliteter som styrketræning, fitness og svømning, oplevet tilbagegang.

På trods af de sociale restriktioner under coronanedlukningen er hver femte aktive dansker også fortsat med at være aktiv sammen med andre. Det er primært sket på gåture, men også ved løbe eller cykle sammen, individuelle boldspil (f.eks. badminton, tennis, golf) og dyrke yoga eller pilates.

Mange idrætsaktive – især de unge – har i højere grad gjort brug af apps, online streaming og andre digitale tilbud under coronanedlukningen, end de gjorde før.

Det mest populære redskab til træning er apps eller ure, som tracker træningen, men træningsapps og hjemmesider med tips og træningsprogrammer har også været flittigt brugt. I alt 13 pct. af de idrætsaktive har benyttet denne mulighed, og blandt de 18-29-årige er det hver tredje. Hver femte i alderen 18-29 år har også deltaget i online streaming af live træning, mens tallet for alle idrætsaktive er 9 pct.

Nogle er dedikerede til en bestemt aktivitet
Set fra et videnskabeligt synspunkt har perioden siden marts fungeret som et naturligt eksperiment, hvor udefrakommende omstændigheder har gjort det muligt at undersøge et fænomen, som man normalt ikke har adgang til – nemlig hvad der sker med danskernes motivation for at deltage i motions- og sportsaktiviteter, når hele den organiserede idræt, de faste rammer og de kendte fællesskaber omkring idræt ikke er tilgængelige.

Steffen Rask er analytiker i Idan og har været med til at lave Idans seneste motions- og sportsvaneundersøgelse. Han er overrasket over, at der ikke er flere, der har erstattet deres normale idrætsaktiviteter med andre former for motion.

“Vi forventede, at mange flere ville begynde at løbe. Men undersøgelsen antyder, at mange er dedikerede til en bestemt aktivitet og ikke til idræt mere generelt. De ser sig selv som for eksempel fodboldspillere og kan finde på at stoppe, hvis ikke deres aktivitet findes. De erstatter den ikke nødvendigvis med noget andet,” siger Steffen Rask.

Sammenligningsgrundlag for kommende undersøgelse
Senioranalytiker i Idan, Helene Kirkegaard, har været projektleder på undersøgelsen og peger på en anden værdi ved at lave en undersøgelse af folks sports- og motionsvaner i en så speciel periode, som coronanedlukningen har været.

“Til efteråret går vi i gang med en ny udgave af instituttets store undersøgelse af danskernes motions- og sportsvaner, hvor vi gerne vil forstå mere om, hvad der får folk til at ændre motions- og sportsvaner. Nedlukningen har vendt op og ned på alt, og hvis vi skal forstå, hvordan danskernes motions- og sportsvaner har ændret sig siden 2016, er det vigtigt, at vi ved, hvordan nedlukningen har påvirket vores idrætsdeltagelse og måden, vi er aktive på,” fortæller Helene Kirkegaard.

Hun er overbevist om, at coronanedlukningen kommer til at betyde noget for den fremtidige idrætsdeltagelse, men det er endnu meget usikkert, hvad de blivende effekter er, og om de er negative eller positive. Blandt andet derfor er det vigtigt at have data på, hvad der egentlig skete under coronanedlukningen.