Idan undersøger, hvordan coronakrisen påvirker danskernes motionsvaner

Hjemmetræning og onlinetræning er blevet populært under coronakrisen, men er de nye vaner kommet for at blive? Det spørger Idan om i en ny undersøgelse af danskernes motions- og sportsvaner under coronakrisen. Foto: Colourbox

16.04.2020

Af Kirsten Sparre
Undersøgelsen af coronakrisens betydning er en optakt til næste runde af instituttets store motions- og sportsvaneundersøgelse, der starter til efteråret.

Idrættens Analyseinstitut (Idan) undersøger nu, hvilken effekt coronakrisen har på danskernes motions- og sportsvaner. Mens idrætsforeninger og fitnesscentre holder lukket, er hjemmetræning og onlinetræning blevet populært, men spørgsmålet er, om krisen har ført til nye vaner, der vil påvirke aktivitetsniveauet også efter krisen.

I løbet af de kommende dage gennemfører Epinion 1.000 interviews blandt et repræsentativt udsnit af voksne danskere med spørgsmål om, hvad de dyrkede af sport og motion før coronakrisen, og hvad de laver nu, hvor Danmark er lukket ned. 

“Vi vil også gerne undersøge, hvordan man har organiseret sig i forhold til at være aktiv, altså om man har lavet noget gennem en forening – for eksempel online – om man har været aktiv alene, sammen med familien eller andre, eller om man måske er gået helt i stå,” fortæller senioranalytiker Helene Kirkegaard fra Idan.

Med undersøgelsen håber Idan at finde ud af, hvordan motions- og sportsvaner har ændret sig under krisen, og om der er blevet etableret nogle nye vaner, som danskerne måske vil tage med sig ind i tiden efter coronanedlukningen.

Helene Kirkegaard er projektleder på den kommende version af Idans populære motions- og sportsvaneundersøgelse, som går i gang til efteråret. Her er det planen at følge deltagerne løbende igennem et år for at se, hvordan deres motionsvaner udvikler sig, og i den forbindelse er det også vigtigt at vide, hvilken betydning coronakrisen har haft for danskernes motions- og sportsvaner.

”Det er en lille forsmag på den store undersøgelse, men den kan stadig give os en god indikation på, hvor vi var før krisen, og hvad der skete under nedlukningen. Vores kommende undersøgelse kan så sige noget om, hvor vi havner henne bagefter,” siger Helene Kirkegaard.

Dataindsamlingen forventes at være færdig i slutningen af april 2020.

Yderligere information

 
 

Senioranalytiker Helene Kirkegaard
Mobil: +45 2310 7573
helene.kirkegaard@idan.dk

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.