Ny bog skal bringe kroppen ind i historieundervisningen

”Der sker ikke større samfundsforandringer, uden at kroppen er med som en dynamisk faktor.” Sådan lyder en af pointerne fra bogen ’Med kroppen ind i kulturen’ af professor Hans Bonde under medvirken af Stanis Elsborg, analytiker i Idrættens Analyseinstitut.

Bogen er blandt andet skrevet til brug i gymnasiernes historie-, samfundsfags- og idrætsundervisning, for selv om kroppen har haft stor betydning for historien, har den indtil nu ikke fyldt særlig meget i de historiebøger, der henvender sig til gymnasieelever, påpeger Stanis Elsborg, der tidligere har undervist i gymnasiet.

”Jeg har studset over, at kroppen ofte er udeladt af lærebøgerne, og at man dermed skal forklare eksempelvis demokratiets opståen i det antikke Grækenland uden at komme ind på kroppen. Det er i min optik ikke muligt, da kroppen og den antikke sport var fuldstændigt sammenvævet med det antikke Grækenlands demokratiske opblomstring og religion, kunst, erotik og krig,” siger Stanis Elsborg.

”Dengang kunne alle frie mandlige borgere stille op bag startsnoren ved de antikke græske sportslege, og den idé var en vigtig forudsætning for udviklingen af det græske demokrati på folkeforsamlingerne. Sporten er derfor en nøgle til at forstå både kulturen og samfundslivet i det antikke Grækenland,” siger Stanis Elsborg.

Fra underholdning til propaganda
I kejsertidens Rom så man pompøse badeanlæg, som skød op rundt omkring i Romerriget. Her handlede det om at pleje kroppen, dyrke motion og mødes med ligesindede. Ofte fik kejserne opført badeanlæggene i eget navn, og det blev en måde til at vinde folkets gunst. I badeanlæggene kunne den politiske top mødes og diskutere, og en kejser kunne den vej igennem opnå støtte.

Samtidig kunne kejserne pacificere indbyggerne i Rom ved at underholde dem med gladiatorkampe. Den græske antikke sport mellem frie ligemænd blev forvandlet til en underholdningsindustri, hvor kombattanterne nu var slaver, typisk krigsfanger, og de såkaldte gladiatorer, der måtte kæmpe til døden.

”Fra det antikke Grækenland og frem til Romerrigets storhedstid skete der et skifte, ikke kun i sportens, men også i kropskulturens funktionsmåde. Hvor de frie mandlige græske borgere dyrkede kappestrid med hinanden, så var sporten hos romerne i højere grad til for publikums ære, måske bedst eksemplificeret med de populære gladiatorkampe i arenaen, som også blev helt central for den kejserlige magtudøvelse. Ideen var, at hvis man gav folket brød og skuespil, så forstummede kritikken.” siger Stanis Elsborg.

I Nazityskland tilhørte kroppen nationen
Han peger på, at denne brug af sporten blev videreført i det nazistiske Tyskland efter Hitlers magtovertagelse i 1933.

”Under Hitlers regime blev sporten i moderne tid igen taget som gidsel i et politisk spil. I særdeleshed blev de olympiske lege i Berlin i 1936 en fantastisk mulighed for det nazistiske regime til at påvirke en hel generation af unge eliteidrætsfolk og deres ledere. Og det virkede. Også på danske idrætsautoriteter, som etablerede et yderst intimt idrætssamarbejde med Tyskland, som fortsatte langt ind i besættelsen,” siger Stanis Elsborg.

”Danmark stillede velvilligt op og blev på den måde en del af den tyske propaganda, hvor Hitler kunne udnytte situationen til at politisere på stadion med nazistiske slagsange og heilhilsen, og desuden demonstrere kontrol og overskud i en krigssituation,” siger Stanis Elsborg.

I det hele taget havde kroppen stor betydning for Hitlers mål om at fremme idéen om den perfekte ariske race. Under nazismen skulle tyskerne ikke dyrke idræt for deres egen skyld, men for nationens – også selv om det i yderste konsekvens handlede om at ofre livet for Føreren. Sloganet var: ”Din krop tilhører nationen”.

Medaljen før mennesket
Det slogan er ikke umiddelbart gået af mode. Skeler man til Kina og Rusland, vil man genkende forestillingen om, at kroppens vigtigste funktion er at tjene statens interesser.

”Den breddeidræt vi kender til herhjemme, findes slet ikke på samme måde i hverken Rusland eller Kina. Her er der snarere tale om, at breddeidrætten først og fremmest er et udklækningssted for elitesportsudøvere. Og det er heller ikke ’bare’ elitesport, det er olympisk elitesport, og det handler udelukkende om at vinde medaljer,” forklarer Stanis Elsborg.

Som sagt har vi slet ikke samme sportssystem herhjemme, men det tætteste vi kommer på det, er Team Danmark, der arbejder for at promovere dansk elitesport og sikre rammerne for atleterne, så de kan vinde medaljer til Danmark.

Tidligere på året, i forbindelse med offentliggørelsen af ’Danske eliteresultater 2019’ sagde direktør i Team Danmark, Lone Hansen:

”Dansk eliteidræt skal ikke kun måles på resultater. Det er en hjørnesten i dansk eliteidræt, at vi arbejder ansvarligt og sætter mennesket før medaljen.”

”Omvendt spiller individet i både Rusland og Kina en meget lille rolle i forhold til statens behov for international succes, og de vil gå langt for, at medaljerne kommer til at hænge om halsen på deres atleter. Vi ved jo f.eks., at det statssponsorerede doping-program i Rusland var et decideret middel til at nå målet om at placere sig øverst på sejrsskamlen,” siger Stanis Elsborg.

Putins krop som magtmiddel
I Rusland er det imidlertid ikke kun atleternes kroppe, som er blevet en del af den førte politik. Også præsident Vladimir Putins krop er blevet en del af selve magtudøvelsen i nutidens Rusland. Det er nemlig ikke tilfældigt, når Putin i bar overkrop sidder overskrævs på en hest, forklarer Stanis Elsborg.

”Han bruger i høj grad kroppen som et magtmiddel. På den ene side handler det om at vise den her machoside af ham, hvor han begiver sig ud i den barske russiske natur i bar overkrop, og på den anden side fremstår han som en dygtig sportsmand, hvor han blandt andet optræder som skiløber, ishockeyspiller og judokæmper,” siger Stanis Elsborg.

Putins krop og måden, den bliver brugt på i magtudøvelsen, har skabt grundlaget for en helt ny styreform, som Hans Bonde kalder ”korpokrati”, der dækker over, at denne dyrkelse af Putins krop og iscenesættelse gennem store events som vinter-OL i Sotji og VM i fodbold i større og større grad erstatter den egentlige demokratiske dialog med folket.

”Han har jo fundet ud af, at sporten i høj grad kan drage og imponere folket og på den måde bruges i propagandasammenhænge og fungere ligesom i Romerriget: ’Giver man folket brød og skuespil, så forstummer kritikken’,” siger Stanis Elsborg og fortsætter:

”Simultant med denne enorme satsning på store sportsbegivenheder foregår der en omfangsrig fejring af Putins dynamiske krop, der er blevet et populistisk bånd mellem folket og lederen. Det er på mange måder en moderne variant af den franske filosof Claude Leforts beskrivelse af de enevældige herskere, hvor magten ikke udgår fra folket, men fra lederens korpus. På den måde taler Putin ikke med befolkningen, som vi kender det i demokratiske Danmark, han taler til den, og Putins krop er blevet et helt centralt symbol i den magtudøvelse,” siger han.