Geografi og lavt befolkningstal er udfordringer for grønlandsk idræt

Rapporten rummer blandt andet den første selvstændige analyse nogensinde af det grønlandske eliteidrætssystem og dets resultater. Den viser, at den grønlandske konkurrenceevne umiddelbart betragtet er lavere end forventet i forhold til de midler, der tilføres det grønlandske eliteidrætssystem målt pr. indbygger.

En forklaring på den dårligere konkurrenceevne er de store afstande mellem byer og bygder og Grønlands geografiske placering langt fra andre lande, som betyder, at det er nødvendigt at bruge mange penge på transport i forbindelse med deltagelse i turneringer eller stævner.

En anden forklaring er, at der er en forholdsvist lav andel af idrætsaktive, fordi der inden for de fleste sportsgrene er dårlige muligheder for at afholde og deltage i løbende konkurrencer, og fordi det er svært at rekruttere og udvikle trænere og skabe gode træningsmuligheder for de grønlandske atleter set i forhold til andre nationer.

Der findes dog eksempler på, at grønlandske udøvere laver flotte præstationer på internationalt niveau. Blandt andet har grønlandske atleter repræsenteret Danmark ved vinter-OL, og de grønlandske landshold inden for futsal og håndbold er tæt på at være konkurrencedygtige på internationalt niveau. Der er også gode resultater inden for taekwondo.

Idrætten lever af offentlige tilskud
Rapporten er bestilt af Grønlands Idrætsforbund, som dermed får et overblik over de grønlandske idrætsfaciliteter, og hvem der finansierer grønlandsk idræt. Rapporten viser, at idrætten i Grønland – som i Danmark - i høj udstrækning er baseret på offentlige tilskud. F.eks. i form af bevillinger fra det grønlandske selvstyre (17 pct. af de samlede offentlige tilskud til idrætten i Grønland), udlodningsmidler fra Danske Spil A/S (23 pct.) og kommunale tilskud til drifts- og anlægsudgifter. Det samlede offentlige tilskud i perioden 2012-2107 beløb sig til 449 mio. kr. i 2017-priser.

I forhold til idrætsfaciliteter viser rapporten, at den kommunale dækning af idrætsfaciliteter er højest i Kommuneqarfik Sermersooq, der også har det højeste indbyggertal som hjemkommune for blandt andet Nuuk. Der er færrest indbyggere pr. idrætsfacilitet i Qeqqata Kommunia på vestkysten, mens der er flest indbyggere pr. facilitet i Avannaata Kommunia længere mod nord.

Siden den seneste registrering af idrætsfaciliteter i 2015 er der anlagt en række kunstgræsbaner, som udgør den primære ændring i antallet af faciliteter siden dengang.

Handlingsforslag til at styrke indsatsen
Rapporten rummer tre overordnede handlingsforslag, der har til formål at styrke indsatsen i forhold den grønlandske idræt.

Det første handlingsforslag anbefaler at systematisere strategiarbejdet for både bredde- og eliteidræt med konkrete målsætninger og løbende opfølgninger, så kommende indsatser for at styrke de to områder fokuseres bedst muligt. 

Det andet handlingsforslag foreslår, at der udvikles en klarere strategi for facilitetsområdet, da idrætsfaciliteterne – særligt i Grønland – er forbundet med store omkostninger til etablering.

Det tredje handlingsforslag handler om at høste lavthængende frugter i form af fokus på idræt og bevægelse, der udnytter de muligheder for fysisk aktivitet, som den grønlandske natur og de eksisterende idrætsfaciliteter tilbyder.

Rapporten og dens anbefalinger har indgået i arbejdet med udviklingen af en ny vision og strategi for grønlandsk idræt, der blev præsenteret på en konference arrangeret af Grønlands Idrætsforbund i Nuuk i november 2019.