Idan undersøger danskernes svømmevaner

Foto: Das Büro for DIF og Team Danmark

Idan undersøger danskernes svømmevaner. Foto: Das Büro for DIF og Team DK

Hvem er brugerne af de 383 svømmeanlæg i Danmark, og hvad er deres holdninger til de svømmetilbud, der findes i dag? Det er blot nogle af de spørgsmål, som Idrættens Analyseinstitut søger svar på i en ny undersøgelse, der er bestilt af Lokale og Anlægsfonden, Dansk Svømmeunion og Dansk Svømmebadsteknisk Forening.

Svømning er en af de mest populære idrætter i Danmark – både i og uden for foreningsregi. Men hvem er det, der dyrker sporten, hvor tit gør de det, og hvordan ser deres motionsvaner ellers ud? Det skal undersøgelsen ’Faciliteter til danskernes svømme- og vandkultur’ kortlægge.

Lokale og Anlægsfonden (LOA), Dansk Svømmeunion (SVØM) og Dansk Svømmebadsteknisk Forening (DSF) har indgået et partnerskab og etableret en ’VidenHUB’ med det formål at opbygge viden, som kan bruges i udviklingsøjemed, når man i fremtiden træffe beslutninger om bl.a. renovering og opførsel af nye anlæg.

Idan bidrager til projektet i form af en kortlægning af danskernes vandaktivitets- og svømmevaner. Idan vil ud fra eksisterende undersøgelser afdække, hvor mange danskere der dyrker vandaktiviteter og svømning, og hvordan udviklingen ser ud. Undersøgelsen vil fokusere på udøverne i forhold til baggrundsforhold som bl.a. køn, alder og uddannelse samt se på, om udøverne dyrker aktiviteterne i en forening eller på egen hånd, og om de dyrker andre former for motion.

Kortlægningen skal munde ud i en identifikation af nogle overordnede typer af brugere. Projektet vil også kigge på de forskellige brugeres motiver, behov og adfærd i svømmeanlæggene samt deres holdninger og opfattelser af svømmeanlæg.

Endeligt er fokus også på, hvordan svømmefaciliteter formår at imødekomme brugernes behov. Det undersøges blandt andet ved at kortlægge svømmeanlæggene åbningstider, sæsonplanlægning, svømmetilbud og anvendelsen af bassinerne.

 

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.