BROEN holder konferencer i anledning af 10-årsjubilæum

Det er vigtigt for børn og unge at have et aktivt fritids- og foreningsliv. Foto: Colourbox.

10.10.2019

Af Anne la Cour Thysen
BROEN fejrer i år 10-årsjubilæum, hvilket foreningen markerer med to konferencer i henholdsvis Guldborgsund og Vejen. Omdrejningspunktet på begge konferencer er fremme af børn og unges fritidsaktiviteter samt deres engagement i foreningslivet.

I anledningen af at BROEN i år har 10-årsjubilæum, inviterer foreningen til konferencen ’Alle børn og unge har ret til en aktiv fritid’ i Guldborgsund og ’Aktiv fritid er kvalitetstid’ i Vejen. På begge konferencer bliver der gennem en række oplæg fra forskellige aktører inden for idræts- og foreningsområdet sat fokus på, hvor vigtigt det er for børn og unge med et aktivt forenings- og fritidsliv.

BROEN Guldborgsund: ’Alle børn og unge har ret til en aktiv fritid'
BROEN Guldborgsund inviterer i samarbejde med Guldborgsund Kommune til konferencen ’Alle børn og unge har ret til en aktiv fritid’. Konferencen er opdelt i to sektioner, og om formiddagen er børn og unges behov for fællesskab og rollemodeller på dagsordenen. Til at belyse dette tema holder flere med tilknytning til BROEN og Søren Østergaard, leder af Center for Ungdomsstudier, oplæg.

Om eftermiddagen giver andre aktører inden for området deres perspektiver på, hvordan kommuner, civilsamfundet og det private erhvervsliv sammen kan sætte rammer og skabe muligheder for et aktivt fritidsliv blandt udsatte børn og unge.

Konferencen i Guldborgsund finder sted den 12. november 2019 hos Brydeklubben Thor. Tilmeldingsfristen er fredag den 1. november, og det er gratis at deltage.

BROEN Vejen: ’Aktiv fritid er kvalitetstid’
I samarbejde med blandt andet Red Barnet, Huset Vejen, Rotary Vejen og Vejen Kommune inviterer BROEN Vejen til konferencen ’Aktiv fritid er kvalitetstid’. Gennem følgende oplæg sætter arrangementet fokus på, at fritidsaktiviteter er rammesættende for kvalitetstid blandt børn og unge:

  • Søren Østergaard, leder af Center for Ungdomsstudier, om dansk ungdomskultur samt familiers økonomiske og sociale barrierer i relation til et aktivt fritidsliv
  • Lene Willumsen og Jakob Vejlø, Børn og ungeenheden/Sundhed og Familie i Vejen Kommune, om tilbud og samarbejde med frivillige
  • Emilie Nygaard Brix, LEGO Foundation, om kompetencer og færdigheder for børn i en foranderlig verden.

Konferencen bliver holdt onsdag den 27. november 2019 på Basen (Vejen Ungecenter). Tilmeldingsfristen er onsdag den 20. november, og det er gratis at deltage.

 

Læs mere

 
 

Læs mere om og se programmet for BROEN Guldborgsunds konference

Læs mere om og se programmet for BROEN Vejens konference

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.