Kun seks ud af ti folkeskoler efterlever lovkrav om bevægelse

Det er kun seks ud af ti folkeskoler, som efterlever lovkravet om 45 minutters bevægelse i løbet af skoledagen, viser rapporten ’Bevægelse i Skoledagen 2019'.

Mere bevægelse var en grundsten i skolereformen fra 2014, og at kun 58 pct. af skolerne efterlever lovkravet, er en problemstilling, som Dansk Skoleidræt nu forelægger Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg. Formålet er at drøfte og udarbejde mulige løsninger til, hvordan flere elever i fremtiden får mere bevægelse ind i skoledagen.

Tilbagegang trods videreuddannelse af skoler
’Bevægelse i Skoledagen 2019’ er en del af Dansk Skoleidræt og Trygfondens samarbejdsprojekt ’Sunde Børn Bevæger Skolen’ og kortlægger folkeskolernes initiativer i forhold til at øge elevernes bevægelsesniveau i løbet af skoledagen. Rapporten er den fjerde inden for projektområdet, og at 45 minutters bevægelse kun er en realitet på 58 pct. af folkeskolerne, er det laveste antal siden den første opgørelse i 2016.

Tilbagegangen er sket, til trods for at Dansk Skoleidræt og Trygfonden via ’Sunde Børn Bevæger Skolen’ har videreuddannet to tredjedele af danske folkeskoler i bevægelse i skoletiden, og at kendskabet til samarbejdsprojektet er steget ude på skolerne i 2019.

Dansk Skoleidræt fremhæver på sin hjemmeside, at en årsag til faldet i andelen af skoler kan være mangel på struktur og kulturændring i forhold til at gøre bevægelse til en naturlig del af skoledagen. Det ligger i tråd med rapportens konklusion om, at flere skoler overlader ansvaret for bevægelse til enten den enkelte medarbejder eller et team, hvilket bidrager til en ustruktureret indsats.

Jo højere klassetrin, desto mindre bevægelse
Der er tendens til, at bevægelse fylder mindre på skoleskemaet, desto højere klassetrin eleverne befinder sig på. Ud af de skoler, som gør en indsats på området, angiver 94 pct., at der i indskolingen arbejdes med bevægelse mindst én-to gange ugentligt. Tilsvarende er det på mellemtrinnet og i udskolingen henholdsvis 90 pct. og 56 pct.

Kortlægningen viser desuden, at bevægelse hyppigst – og mest naturligt – bliver inkorporeret i frikvartererne, men implementering af bevægelse i boglige fag er også højt rangeret. Desuden er der et ønske fra skolernes side om at inddrage eleverne mere i at tilrettelægge bevægelse og gøre det til en del af undervisningen.

Skolernes primære årsag til at arbejde med bevægelse er at fremme motivation og trivsel (79 pct.), mens målsætningen om at fremme sundheden hos eleverne er angivet af 40 pct. af skolerne. Dette er en lille stigning sammenlignet med resultaterne fra de første tre rapporter.