Konference: Forskere giver 8 anbefalinger til bedre idrætsanlæg

I mange af landets kommuner har der i årevis været visioner om, at idrætsanlæg skal være mødesteder for hele lokalsamfundet, og at alle brugergrupper, uanset om de er organiseret som foreninger eller ej, skal have lige adgang til anlæggene.

Men virkeligheden er en anden, påpeger de tre forskere bag projektet ’Fremtidens idrætsfaciliteter’, som Idrættens Analyseinstitut og Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet står bag. Projektet har kørt fra 2016 til 2019, og der er afslutningskonference onsdag 11. september på Syddansk Universitet i Odense.

”Området er præget af sin historie, og forandringer tager tid. Vi har vist i projektet, at der er et spænd mellem det, man siger i kommunerne, og det, man gør,” siger lektor Evald Bundgård Iversen fra SDU.

”Idrætsforeningerne var en væsentlig faktor, da idrætsanlæggene blev skabt, og historisk set er det foreningerne, der har stået for at skabe aktivitet i anlæggene. Det præger fortsat området. Konkret er der fx nogle institutionaliserede processer for fordelingen af tider, hvor foreningslivets behov kommer først, og det kan være meget vanskeligt for anlægslederne at lave om på det,” forklarer han.

Hvis man fra kommunens og anlægsbestyrelsernes side ønsker en ændring, bliver man nødt til i langt højere grad at hjælpe dem, der er ansvarlige for driften, med at skabe forandringer, påpeger Evald Bundgård Iversen.

”Det kan ske ved at tilbyde opkvalificering i form af uddannelse og kurser og ved at give et mere tydeligt ledelsesrum til anlægslederne. Desuden kan kommunerne og anlægsbestyrelserne opstille klarere og mere konkrete, operationelle målsætninger, delmål og arbejde med opfølgning,” siger han.

Otte anbefalinger med rod i solid forskning
Forskningsprojektet ’Fremtidens Idrætsfaciliteter’ har undersøgt den generelle organisering, styring og ledelse af idrætsanlæg i 50 kommuner, indsamlet data på, hvor godt idrætsanlæg præsterer i 23 kommuner, og foretaget dybdegående casestudier af otte anlæg i tre kommuner. Projektet er gennemført med støtte fra Lokale og Anlægsfonden og Trygfonden.

Forskerne bag projektet er, ud over Evald Bundgård Iversen: Adjunkt Jens Høyer-Kruse, senioranalytiker og ph.d.-stipendiat Peter Forsberg samt professor Bjarne Ibsen. De giver på konferencen otte anbefalinger til, hvordan man kan skabe mere levende og dynamiske idrætsanlæg, som i højere grad lever op til de hensigter, der ofte angives for idrætsanlæg – nemlig at de skal benyttes mere og af flere forskellige brugergrupper.

I store træk handler anbefalingerne om at få flere brugergrupper ind i anlæggene, at skabe bedre forhold for, at lederne kan bedrive ledelse, og at tydeliggøre den offentlige værdi, der skabes i idrætsanlæg. Anbefalingerne er rettet mod tre organisatoriske niveauer: Kommuner, anlægsbestyrelser eller tilsvarende niveau i kommunalt regi samt anlægsledere.

Hør om forskningsresultater og hvordan de bruges
Ved afslutningskonferencen på SDU bliver de væsentligste resultater fra forskningsprojektet gennemgået, og der bliver blandt andet set nærmere på, hvordan idrætsanlæg præsterer hvad angår benyttelse, brugertilfredshed og fysisk tilstand.

Hedensted Kommune, Roskilde Kommune og Sport og Event Park Esbjerg vil fortælle om, hvordan de har brugt forskningsresultaterne i praksis, og hvad det har ført til. Desuden vil professor Carsten Greve fortælle om, hvordan idrætsanlæg kan bidrage til at skabe offentlig værdi.

Dagen slutter med en paneldebat om forskningsprojektets anbefalinger og det videre arbejde med dem. Her vil man bl.a. kunne møde Kim Jessing, konsulent i KL, Poul Broberg, chef for public affairs i DIF, Henrik Høy-Caspersen, formand for HI, Esben Danielsen, direktør i Lokale og Anlægsfonden, og Jane Jegind, by- og kulturrådmand for Odense Kommune og formand for Idræts- og Fritidsfaciliteter i Danmark.

Det er gratis at deltage i konferencen, men der er venteliste – tilmeld dig her