Nye holdspilskoncepter skal øge sundheden

Floorball. Foto: Colourbox

Center for Holdspil og Sundhed har modtaget 28,5 mio. kr. fra Nordea-fonden til at udvikle holdspilsbaserede koncepter, der kan øge sundheden i samfundet. Foto: Colourbox

20.08.2019

Af journalist Jonna Toft
28,5 mio. kr. har Center for Holdspil og Sundhed modtaget fra Nordea-fonden. De skal bruges til at udvikle holdspilsbaserede koncepter, der kan øge sundheden i samfundet.

Motionsfloorball og fodboldfitness er et par af de holdspilskoncepter, som Center for Holdspil og Sundhed ved Københavns Universitet har været med til at udvikle.

Fremover vil centret formentlig komme med flere nye holdspilskoncepter, der kan løfte sundheden i forskellige befolkningsgrupper, for det støttes nu med 28,5 mio. kr. fra Nordea-fonden. Dermed kan man fokusere specifikt på at udvikle holdspilsbaserede koncepter, der kan løse brede samfunds- og sundhedsmæssige udfordringer, skriver centret.

Siden 2012 har Center for Holdspil og Sundhed udviklet en solid viden om holdspils potentiale for at fremme sundhed og trivsel, og forskningen er gennem årene, i nært samarbejde med en lang række parter, blevet omsat til motionskoncepter via holdspilskommuner, uddannelsesmateriale, workshops m.m.

Leder Jens Bangsbo siger på centrets hjemmeside:

”Vi er med denne nye uddeling blevet tildelt et stort ansvar. Det er helt nyt, at vi nu skal adressere aktuelle og brede sundhedsdagsordener for at finde samfundsmæssige løsninger på, at idrætsdeltagelsen falder blandt de unge, at flere lever med livsstilssygdomme, dårlig trivsel og ensomhed, og at behandlingsbehovet for de ældre stiger med alderen.”

”Men vi har både viden og erfaringer der fortæller os, at der er begrundet håb om, at holdspil kan forebygge disse sygdomme og forbedre risikogruppernes helbred og livskvalitet,” fortsætter han.

Den kommende udvikling af koncepter, skal – som hidtil i Center for Holdspil og Sundhed – foregå i et nært samarbejde med adskillige aktører med samme interesser, herunder mindst 50 kommuner, patientforeninger, Ældre Sagen, Dansk Skoleidræt og idrætsorganisationer som DIF, DGI, Dansk Firmaidrætsforbund, DBU og DHF.

Uddelingen fra Nordea-fonden til Center for Holdspil og Sundhed løber fra 2019 til 2024, hvorefter centret vil blive fuldt forankret på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.

Der bliver i starten af 2020 afholdt et arrangement om de nye aktiviteter i Center for Holdspil og Sundhed. 

Læs mere

 
 

Læs mere hos Center for Holdspil og Sundhed: Holdspil og fællesskab skal løse sundhedsudfordringer i samfundet

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.