Stier og ruter bør bindes bedre sammen

Gåtur, natur. Foto: Colourbox

Stier og ruter bør bindes bedre sammen, anbefaler ny rapport. Foto: Colourbox

12.06.2019

Af journalist Jonna Toft
Ny rapport anbefaler, at rekreative stier og ruter koordineres på landsplan, at der indføres fælles kvalitetsstandarder, og at formidlingen af stierne samles, så det bliver lettere at få overblik for bl.a. ryttere, cyklister og vandrere.

Det skal være nemmere for løbere, vandrere, cyklende og andre, der kan lide at færdes i naturen, at finde ud af, hvor der er stier og ruter. Desuden skal stierne bindes bedre sammen, så man lettere kan komme fra et sted til et andet.

Det anbefaler en ny rapport, ’Fremtidens stier og ruter’ fra BARK Rådgivning og Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet. En række aktører har bidraget i arbejdet med rapporten, og danske og internationale erfaringer er inddraget som baggrund for rapportens anbefalinger. Rapporten er støttet med udlodningsmidler til friluftsliv.

Fællesnævneren for rapportens 10 anbefalinger er, at en national koordinering og organisering af stier og ruter vil styrke området markant. Ifølge tal fra Idrættens Analyseinstitut bruger 64 pct. af danskerne afmærkede stier og ruter og 41 pct. gør det mindst et par gange om måneden.

Rapporten foreslår også, at der indføres fælles kvalitetsstandarder for stier og ruter.

En samlet platform, hvor alle stier og ruter er med, vil give området et løft, anbefaler rapporten. I dag bruger kommuner, turismeaktører og organisationer ressourcer på at formidle på forskellige platforme, og for brugerne er det vanskeligt at vide, hvor man skal søge efter information om de enkelte lokalområders stier og ruter.

På Naturmødet i Hirtshals i maj var der ifølge Friluftsrådet bred enighed blandt fem af friluftslivets organisationer om, at stier og ruter bør koordineres og formidles bedre.

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.