Hvad betyder en professional fodboldklub for lokalområdet?

Forskningen i de effekter, som professionelle sportsklubber har på et lokalområde, er relativt entydig: Hårde økonomiske effekter i form af vækst i antallet af arbejdspladser eller tilflytning til området er enten fraværende eller marginale.

Alligevel kan et professionelt sportshold godt gøre nytte i lokalt. F.eks. ved at være en kilde til glæde og stolthed i det lokalområde, hvor det hører hjemme. Det viser internationale studier.

Men hvordan ser billedet ud her i Danmark?

Et nyt studie gennemført af Line Bjørnskov Pedersen, Syddansk Universitet sammen med Rasmus K. Storm og Christian Gjersing Nielsen, begge fra Idan, forsøger at indkredse svaret ved at afdække den betydning, som et professionelt fodboldhold har i en dansk kommune, nærmere bestemt Slagelse. 

For at undersøge den værdi, en superligaklub genererer i Slagelse Kommune, har studiet spurgt borgerne om deres betalingsvilje for at have et professionelt fodboldhold i den bedste danske række.

Det sker ud fra et hypotetisk scenarie, som borgerne i undersøgelsen er blevet bedt om at forholde sig til: I scenariet er Slagelse B&I rykket op i 1. division og ligger til at rykke op i Superligaen, men uden at kunne opfylde de økonomiske krav, der kræves for at opnå en superligalicens. For at hjælpe klubben til oprykning tegner Slagelse Kommune derfor et 1-årigt sponsorat (der revideres ved udløb), som betales via øget skat.

Spørgsmålet, som den enkelte skal forholde sig til i undersøgelsen, er derfor, hvor stort et beløb man som husstand boende i kommunen er villig til at betale om året i ekstra skat til dette.

Pæn betalingsvillighed hos nogle
Studiet når frem til, at den årlige kollektive betalingsvilje for at have en superligaklub er på 2,9 mio. kr. svarende til en årlig betalingsvilje på 76,25 kr. pr. husstand i kommunen.

Forfatterne til studiet konkluderer derfor, at det set under ét skaber en betydelig værdi for borgerne at have en superligaklub i kommunen. Studiet viser samtidig og mindre overraskende, at borgernes interesse i sport har en positiv indflydelse på, om de er villige til at betale for at have en superligaklub i lokalområdet.

Det betyder, at svaret på, hvorvidt en kommune skal agere sponsor for klubben ikke er entydigt. Ud fra et demokratisk perspektiv er det faktisk sådan, at sponsoratet ville blive nedstemt blandt borgerne, da der ikke er et flertal i kommunen, som angiver at ville betale.

Ydermere angiver mere end halvdelen (54,7 pct.) af de respondenter, som ikke angiver nogen betalingsvilje (dvs. svarer ’0 kr.’), at de er imod, at kommunen skal involvere sig økonomisk i en professionel sportsklub.

Set fra et politisk synspunkt bør kommuner således være opmærksomme på befolkningens generelle holdning til spørgsmålet og ikke blot følge et mindretals eventuelle høje betalingsvillighed i forhold til deres lokale fodboldflagskib, anbefaler forfatterne.