Konference om unges fællesskaber

Unge. Foto: Colourbox

Foto: Colourbox

24.04.2019

Af journalist Jonna Toft
Både de nære fællesskaber blandt unge og de store fællesskaber på tværs af lande og kontinenter er i fokus, når Center for Ungdomsforskning holder konference 22. maj 2019 i København.

22. maj 2019 kan man blive klogere på unges fællesskaber, når CeFU, Center for Ungdomsforskning, holder konferencen ’Spirende globalt fællesskab, men alene i skolen?’ i København.

Konferencen undersøger blandt andet, hvordan fællesskaber kan skabe trivsel og tilhørsforhold for marginaliserede unge, men hvordan ungdomsfællesskaber kan være katalysator for radikalisering og ekstremisme, og hvordan nogle lukkes ind i fællesskaber og andre lukkes ude.

Der vil blive set på fællesskaber, der har forskelligt indhold, og som dannes på forskellige arenaer: Digitaliserede fællesskaber og fællesskaber på uddannelserne og i foreningslivet. 

En række spørgsmål vil blive diskuteret med eksperter og unge, blandt andet: Hvad er gode og dårlige fællesskaber? Og hvordan kan vi understøtte gode fællesskaber for alle unge?

Blandt oplægsholderne er professor Hilary Pilkington fra University of Manchester, Anne Mette Thorhauge fra Københavns Universitet, Knud Ryum fra Aarhus Universitet, Helle Rabøl Hansen fra NO!SE, Network Of Independent Scholars in Education samt Maria Bruselius-Jensen og Anne Mette W. Nielsen fra CeFU.

Læs mere

 
 

Læs mere om oplægsholderne, programmet, pris og tilmelding i konferenceinvitationen.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.