Fremgang i foreningsidrættens medlemstal

Efter en række år med let faldende medlemstal oplevede foreningsidrætten i Danmark i 2018 en mindre fremgang og tæller nu i alt 2.612.147 medlemmer fordelt på 11.487 foreninger. Det viser årets medlemstal fra landets tre store hovedorganisationer på idrætsområdet, Danmarks Idrætsforbund, DGI og Firmaidrætten.

I absolutte tal er fremgangen på cirka 60.000 medlemmer eller lidt over 2 pct. Medlemsvæksten er særlig markant inden for Firmaidrætten, som i år har registreret 34.000 medlemmer i den nye medlemskategori ’Motion på arbejdspladsen’ – et antal, som nogenlunde matcher forbundets samlede fremgang.

Medregner man alene medlemmerne i DIF og DGI var der i 2018 i alt 2.257.014 medlemmer fordelt på 11.330 foreninger. Det er en fremgang på 26.000 medlemmer svarende til cirka 1,2 pct.

Tallene dækker over medlemskaber, ikke enkeltpersoner, som vil være noget lavere, da mange danskere er medlem af mere end en forening. Til gengæld er tallene renset for overlap på tværs af de tre organisationer, så det samme medlemskab ikke tæller to eller tre gange.

Opgjort hver for sig ser organisationernes medlemstal sådan ud:

Tabel 1: Antal medlemmer samt absolut/relativ fremgang i DIF, DGI og DFIF

Kilde: Idrætten i tal 2018.

Fitness og de ældre trækker tallene op
Den generelle fremgang dækker over betydelige forskelle på medlemsudviklingen inden for de enkelte idrætsaktiviteter, specialforbund og aldersgrupper.

Blandt idrætterne står fitness for den markant største fremgang med lidt over 14.000 flere medlemmer – en fremgang på 6,6 pct. Særligt DGI står her stærkt. Næsten tre ud af fire blandt de i alt 231.000 danskere, som dyrker fitness i foreningsregi, er tilknyttet DGI.

Tabel 2: Mest fremgangsrige idrættter på tværs af DIF, DGI og DFIF

Kilde: Idrætten i tal 2018.

Efter fitness følger svømning og fodbold med 5.963 og 4.152 flere medlemmer svarende til en fremgang på henholdsvis 2,5 og 1,2 pct.

I svømning er fremgangen særligt markant blandt børn op til 12 år, mens fodbold har oplevet størst fremgang blandt de voksne fra 25 år og op. De to idrætsgrene er også de mest fremgangsrige specialforbund under DIF, hvor fodbolden i regi af DBU indtager positionen som landets største specialforbund med 329.922 medlemmer.

Endelig oplever den foreningsorganiserede e-sport en meget kraftig vækst, men fra et langt lavere og mindre etableret niveau, hvilket vanskeliggør direkte sammenligninger over tid. 

I den modsatte ende af skalaen er de mest medlemsudfordrede idrætsaktiviteter gymnastik, golf, dans og løb, som har mistet mellem 2.500 (løb) og 6.000 medlemmer (gymnastik).

Ser man på udviklingen inden for de enkelte aldersgrupper, er det seniorerne over 60 år, som står for hovedparten af årets fremgang. Inden for DIF og DGI alene er cirka 20.000 kommet til på et år. Også når man tager højde for, at der bliver stadigt flere ældre, er der tale om fremgang.

Foreningsidrætten vinder altså frem blandt de ældre. Til gengæld taber den markedsandele blandt de 19-24-årige, om end i begrænset omfang. I absolutte tal mistede foreningerne fra 2017 til 2018 cirka 2.000 medlemmer i aldersgruppen. 

Bevæg dig for livet
Medlemstallene har fået stigende opmærksomhed, efter at DIF og DGI lancerede satsningen ’Bevæg dig for livet’, der har som målsætning i 2025 at have gjort 50 pct. af befolkningen aktive i en idrætsforening og 75 pct. idrætsaktive uanset organiseringsform.

Publikationen ’Idrætten i tal 2018’, der er udgivet af DIF, analyserer derfor de 12 idrætter, der i 2018 indgik i satsningen. Rapporten konkluderer, at det i 2018 gik i den rigtige retning, da de 12 idrætsgrene oplevede en samlet vækst på 17.759 medlemmer. 

Dermed tegner de 12 idrætter sig for en væsentlig del af den samlede fremgang for DIF og DGI, og det er ifølge DGI’s formand, Charlotte Bach Thomassen, ikke tilfældigt.

”I ’Bevæg dig for livet’ arbejder vi målrettet for, at også klassiske idrætter kan være fleksible motionstilbud, der taler til den travle danskers hverdag. Samtidig er fitness blevet folkeeje og noget, der i høj grad dyrkes på foreningsniveau. Fremgangen er afgørende for at nå målsætningen om at blive den mest idrætsaktive nation i verden,” siger hun i en fælles pressemeddelelse fra DIF og DGI.

Tallene er dog ikke entydigt positive. Der har været tilbagegang i 5 af de 12 satsningsidrætter, herunder løb, som har mistet 5 pct. af medlemmerne på et år, trods målrettet indsats for at få flere medlemmer. 

Og beregner man foreningsidrættens samlede antal medlemskaber sat op i forhold til befolkningstallet, er det mere stabilitet end vækst, som falder i øjnene (se figur 1).

Figur 1: Antal medlemskaber pr. 100 borgere

Kilde: Idans beregning baseret på DIF, DGI og DFIF’s medlemsregistrering samt befolkningstal fra Danmarks Statistik.

Som figuren viser, har der over de seneste fem år været en mindre nedgang i det relative antal medlemskaber, selv om 2018 måske viser tegn på, at kurven er vendt. Næste års medlemstal og Idans kommende landsdækkende idrætsvaneundersøgelse vil give et mere sikkert billede af udviklingen.

De tre organisationers medlemstal registreres via Centralt ForeningsRegister, som er etableret af DGI, DIF og Dansk Firmaidrætsforbund. Bemærk i forhold til firmaidrætten, at udøvere på arbejdspladser med firmaidrætsaktiviteter, hvor der ikke er dannet en egentlig forening, også regnes som medlemmer. Læs mere om registrets medlemsdefinitioner her.