Ny metode giver ensartede vurderinger af faciliteters fysiske tilstand

Mange kommuner får løbende lavet et eftersyn af deres idrætsfaciliteter og idrætsanlæg. Ofte sker det for at kortlægge tilstanden og behov for renovering, så man kan prioritere vedligeholdelses- og renoveringsindsatserne.

Men ofte har metoderne haft mere fokus på at beskrive bygningens overordnede tilstand, end på at beskrive de forhold, der har relevans for, hvordan brugerne oplever bygningen.

Derfor har vi i forskningsprojektet ’Fremtidens Idrætsfaciliteter - organisering, styring og ledelse’ udviklet en metode til at registrere idrætsfaciliteternes fysiske tilstand på de områder, der har betydning for brugernes oplevelse af bygningen (se også boksen til højre).

Læs også artiklen: 'Idrætsfaciliteter er i bedre form end ofte antaget'.

En løftestang til dialog
De første tilbagemeldinger fra de deltagende kommuner viser, at værktøjet kan være en stærk løftestang til at sætte dialoger i gang om prioriteringer på tværs af anlæg. Det ser desuden ud til, at man bedre kan komme til at ’tale sammen’ på tværs af forskellige dele af kommunen, typisk fritidsafdelingen og teknisk afdeling.

Endelig oplever flere, at registreringerne giver bedre argumenter for, at der skal investeres i idrætsanlæg på lige fod med andre offentlige bygninger.

Metoden til at registrere idrætsanlægs fysisk tilstand er udviklet med inspiration fra:

• Metoder med fokus på at beskrive bygningers fysiske tilstand
• Forskning i ’bygningspsykolo­gi’
• Ekspertbidrag fra forskere fra SDU Byggeri og Anlæg
• Kommentarer til udkast til spørgeskemaet fra bygningsansvarlige i tre kommuner.

Bygger på mere ensartede vurderinger
Tidligere har undersøgelser af idrætsanlægs fysiske tilstand været baseret på halinspektørernes vurderinger af idrætsanlægs tilstand. Fordelen er, at halinspektøren kender sit anlæg godt, men det er en ulempe, at halinspektører ikke er uddannet til at foretage denne type vurderinger. De har meget forskellige uddannelsesmæssige forud­sæt­ninger.

I den nye metode er vurderingerne foretaget af personer, der har en uddannelsesmæssig baggrund som konstruktør eller tilsvarende bygningsmæssig faglighed. Det sker for at sikre en ensartet vurdering fra anlæg til anlæg, så vurderingerne bliver sammenlignelige.

De spørgeskemaer, som bruges til vurderingen, fokuserer på de enkelte idrætsfaciliteter. I et større anlæg kan der være flere forskellige enkeltfaciliteter, f.eks. svømmehal og idrætshal. Når de enkelte faciliteter vurderes hver for sig, kan det registreres, at de kan være opført i forskellige årstal og have meget forskellig fysisk tilstand.

På den måde bliver der altså mulighed for at registrere den diversitet, der kan være i et stør­re idrætsanlægs fysiske tilstand, samtidig med at delvurderingerne gør det muligt at udregne et gennemsnit for hele idrætsanlægget.

Åbner for udviklingsmuligheder
Vi er nu igennem første runde af registreringerne af idrætsfaciliteters fysisk tilstand. På baggrund af erfaringerne herfra tegner der sig nu en række udviklingsperspektiver, som vi i den kommende tid vil udforske yderligere i samarbejde med kommuner og andre parter, som har interesse for området.

For det første vil vi se nærmere på, hvordan vi kan inkludere nye temaer og gøre de eksisterende temaer mere nuancerede. For eksempel ser det ud til, at der er behov for at kunne registrere opholdsmulighederne i anlægget på en mere fintmasket måde.

En anden mulighed er at vurdere bygningernes tilgængelighed for personer med nedsat bevægelighed af forskellig karakter.

Vi vil også gerne se nærmere på, om det er muligt at koble økonomi på de forskellige registreringer. Det vil gøre det muligt at forholde sig til, hvad det vil koste at løfte standarden af forskellige dele af den fysiske tilstand.

Det er desuden en ambitionen at undersøge, hvordan metoden kan udvikles til at inkludere andre typer faciliteter end dem, som vi har set nærmere på, nemlig almindelige idrætshaller og svømmehaller

Vi hører gerne fra organisationer (fx kommuner), som overvejer at benytte den nye metode, eller som gerne vil være med til at udvikle den.