Kulturministeren udpeger ny bestyrelse for Idrættens Analyseinstitut

30.11.2018

Af redaktionen
Kulturministeren har udpeget Carl Holst som ny bestyrelsesformand for Idrættens Analyseinstitut med virkning fra den 1. januar 2019. Carl Holst afløser Johs. Poulsen og får følgeskab af tre nye bestyrelsesmedlemmer.

Kulturminister Mette Bock (LA) har med virkning fra den 1. januar 2019 udpeget en ny formand samt tre nye medlemmer til bestyrelsen for Idrættens Analyseinstitut, herunder Videncenter for Folkeoplysning og Play the Game.

Idans nye bestyrelsesformand bliver Carl Holst (V), som kan trække på erfaringer fra både folkeoplysningen, idrætten og en lang politisk karriere.

Han er opvokset på Rødding Højskole som søn af tidligere højskolelærer, folketingsmedlem og borgmester Peter Holst og var fra 1993-1995 formand for Venstres Ungdom. I 1994 blev han medlem af Sønderjyllands Amtsråd, hvor han fra 2000 sad som amtsborgmester. I 2007 blev han regionsrådsformand i Region Syddanmark, inden han i juni 2015 blev indvalgt i Folketinget for Venstre og kortvarig også var medlem af regeringen.

Parallelt med det politiske arbejde har han desuden siddet som formand for Team Danmark fra 2004-2012.

Carl Holst, der har bebudet, at han ikke genopstiller til Folketinget, afløser Johs. Poulsen, som har været formand for Idans bestyrelse siden 2012.

De tre øvrige nye bestyrelsesmedlemmer er:

  • Christine Dartsch, leder af Centrum för idrottsforskning i Stockholm
  • Mette Trangbæk Hammer, rektor på Greve Gymnasium
  • Trine Bendix Knudsen, sekretariatsleder i Dansk Folkeoplysnings Samråd

De afløser bestyrelsesmedlemmerne Camilla Andersen, direktør i Travel Sense, Johan R. Norberg, professor i idrætsvidenskab ved Malmö Universitet, og næstformand Hans Stavnsager, borgmester i Faaborg-Midtfyns Kommune. De nyudnævnte medlemmer er udpeget for en periode af 4 år.

To siddende bestyrelsesmedlemmer, Morten Bo Andersen, direktør i GAME, samt Tine Bendix, CEO for M2Film, fortsætter.

Idans bestyrelse består pr. 1. januar 2019 herefter af:

  • Formand Carl Holst, folketingsmedlem, Venstre
  • Christine Dartsch, leder af Centrum för idrottsforskning i Stockholm
  • Mette Trangbæk Hammer, rektor på Greve Gymnasium
  • Morten Bo Andersen, direktør i GAME
  • Tine Bendix, CEO i M2Film
  • Trine Bendix Knudsen, sekretariatsleder i Dansk Folkeoplysnings Samråd

Ifølge Idans vedtægter udpeger kulturministeren instituttets seks bestyrelsesmedlemmer, der tilsammen skal repræsentere kompetencer inden for ledelse, dansk og international idrætspolitik, medievirksomhed, idrætsforskning, folkeoplysningsområdet og økonomi.

Læs mere

 
 
Læs pressemeddelelsen fra Kulturministeriet, hvor der også er en oversigt over nye bestyrelsesmedlemmer for Anti Doping Danmark, Lokale og Anlægsfonden og Sport Event Denmark.
Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.