Møde med den pressede Generation Z

Unge har altid været en vanskelig målgruppe for idrætten og i særlig grad for foreningerne.

Børn og unges idrætsdeltagelse topper i 10-12-års-alderen, hvor næsten ni ud af ti børn er idrætsaktive, primært i foreninger. Herefter går det ned ad bakke. Blandt de 20-24-årige er andelen af idrætsaktive under 60 pct., og mindre end 40 pct. dyrker idræt i en forening. Kun fitnesscentrene med deres fleksible og sundhedsrettede tilbud oplever stigende markedsandele i aldersgruppen.

Og udfordringen bliver større. Ved den seneste undersøgelse af danskerne idrætsvaner i 2016 var idrætsdeltagelsen blandt de 16-19-årige tilbage på samme niveau som i 1990’erne. Unges tilknytning til idrætslivet er blevet en stigende idrætspolitisk udfordring.

Derfor stod de unge i centrum, da Idan Forum i begyndelsen af oktober lagde vejen forbi det private Brøndby Gymnasium på Brøndby Stadion for at møde nogle af de unge på et gymnasium, der satser hårdt på at skabe idrætsvenlige rammer beliggende i et af landets stærkeste eliteidrætsmiljøer.

Brøndby Gymnasium er foruden Slagelse Gymnasium det eneste gymnasium i Danmark, der tilbyder idræt på A-niveau. Gymnasiet samarbejder med naboen Team Danmark og ligger desuden klos op ad Danmarks Idrætsforbund, specialforbund og Brøndby IF. Ifølge rektor Pia Sadolin er gymnasiet med sine 230 elever sandsynligvis også det eneste, som fysisk er placeret på et stadion.

Fokus er i vid udstrækning på eliteidrætten, men med en så markant idrætsprofil kunne man alligevel på forhånd forvente, at langt hovedparten af eleverne var idrætsaktive. Men selv på et så idrætsdedikeret gymnasium som Brøndbys er der store forskelle på de unges forhold til idræt og motion.

Udfordringen med de unge
Det var de unge selv med til at beskrive på dagens workshop med små oplæg om deres forskellige syn på idræt: Der var den dedikerede elitehåndboldspiller Magnus, som vil fortsætte med at spille foreningshåndbold efter elitekarrieren, og hans navnebror, der droppede klubfodbold på eliteplan for i stedet at satse 100 pct. på triatlon, men på egen hånd. Der var også Regin, som ikke er til holdsport, men nu går til crossfit og fitness i kommercielt regi – til dels med sin mor og far.

Sidst, men ikke mindst, var der de idrætslig inaktive elever, som sammen med deres jævnaldrende er en særlig udfordring for både idrætsorganisationer, foreninger, kommuner og andre idrætsaktører.

”Det eneste, som har sagt mig noget, var yoga, men vi fik en ny træner, der ikke var god (..) Jeg er medlem af et fitnesscenter – men kommer der ikke. Jeg er ikke motiveret,” som 18-årige Emma opsummerede sit forhold til idræt.

De inaktive unges beretninger viste dog samtidig, at der kan være mange årsager til ikke at dyrke idræt. Nogle savner tilbud, som matcher en travl hverdag eller deres niveau. Andre har andre interesser, og nogle er kun lidt aktive i fritiden. Der var dog ikke mange tegn på, at de inaktive gymnasieelever bliver mere idrætsaktive af at gå på et dedikeret idrætsgymnasium.

Ifølge Maja Pilgaard, der er konstitueret direktør i Idan, positionerer nogle af de inaktive sig snarere som den ’inaktive’ gruppe. Det er en stor udfordring for dem, der gerne vil engagere flere unge i idrætten, men måske også en mulighed:

”Det bliver interessant, hvis idrætsaktører fremadrettet formår at appellere til de inaktive ud fra en gruppetilgang, hvor de inaktive fællesskaber bliver inspireret til fysisk leg og aktivitet – eventuelt med udgangspunkt i de fysiske rammer på en uddannelsesinstitution og i samarbejde med lokale kræfter, f.eks. et festudvalg eller andre ’drivere’ uden for idrætten,” siger Maja Pilgaard.

Læs også Maja Pilgaards egen kommentar om de unge.

Den pressede Generation Z
Men selv om nutidens unge altså kan have vidt forskellige holdninger og interesser – og er meget polariserede – er der også fællestræk på tværs af Magnus, Regin og Emmas generation, den såkaldte Generation Z.

Fremtidsforsker Tanja Hall fra Fremtidsfabrik tegnede i Brøndby et portræt af en generation, der med hendes ord bl.a. er kendetegnet ved at være ’digitalt indfødte’. De har et langt mere ekvilibristisk forhold til sociale medier end de foregående generationer, men kan omvendt også have sværere ved at fastholde fokus og opmærksomhed.

Det stiller efter hendes mening i sig selv krav til foreninger og andre idrætsudbydere, dels i forhold til at fastholde de unges interesse for en aktivitet, dels i forhold til konkurrencen om opmærksomheden med Youtube, Instagram og andre sociale medier.

Samtidig er det en generation af unge, som er vokset op i skyggen af en økonomisk recession, ’fremdriftsreformer’, stor forældrebevågenhed og med et øget forventningspres. Det gør flertallet engagerede og målrettede, men også mere skrøbelige og stressudsatte. På blot ti år er antallet af piger med oplevet stres f.eks. steget fra 13 til 33 pct.

Ifølge Tanja Hall ser man hos generationens mest innovative unge, at nogle ligefrem optimerer kroppen og nærmest prøver at gøre sig selv til en målrettet ’menneskemaskine’, der kan præstere optimalt. Andre kæmper i stedet mere idealistisk for ’den store sag’, lægger smartphonen til side og søger det langsomme og fordybelsen. For sådanne unge er de mere forpligtende fællesskaber derfor stadig interessante, selv om de tilhører en generation, der set under ét er den mest digitaliserede nogen sinde.

Samlet tilhører kun cirka ti procent af Generation Z de innovative unge, men fordi de er en slags spydspidser, vil deres værdier sandsynligvis brede sig, og de er efter Tanja Halls mening derfor vigtige at have for øje – også for idrætsudbydere.

Se Tanja Halls fortælle mere om Generation Z:

Nye innovative idræts- og træningskoncepter
Ud over debatterne om de unge og deres forhold til idræt var der også i Brøndby demonstrationer af en række nye idrætskoncepter, som prøver at udvikle idrætsoplevelsen eller nå ud til helt nye målgrupper ved at blande digitale teknologier med idræt og bevægelse.

Det gælder bl.a. GOPlayDOT, der er en slags raffineret tagfat, der spilles med en smartphone på et stort areal, og som søger at gøre e-sport fysisk aktiverende. Et andet eksempel er Brøndby IF’s nye Goal Station Arena, der ved brug af ny teknologi skaber et interaktivt træningsmiljø, hvor spillere på alle niveauer kan udvikle deres tekniske færdigheder.

Brugen af digital teknologi til at skabe helt nye legende idræts- og bevægelsestilbud er stadig relativt ny og vil givetvis udvikle sig kraftigt i de kommende år. Hvor gennemslagskraftige de vil være i forhold til at engagere eller fastholde unge, er stadig et af de store og åbne spørgsmål.

Læs Maja Pilgaards kommentar 'Rummer ungdomsuddannelserne et uudnyttet idrætspotentiale?'