Store forskelle præger foreningslivet i 11 storkøbenhavnske kommuner

Kobenhavn _skyline _rådhus. Foto: COLOURBOX

Foto: Colourbox

08.10.2018

Af journalist Jonna Toft
Foreningslivet i 11 kommuner i Storkøbenhavn er vidt forskelligt, og langt fra alle forskelle kan forklares ud fra socioøkonomiske parametre. Det viser en ny rapport fra DGI Storkøbenhavn, som lægger op til en dialog om idrættens udvikling i hovedstaden.

Man skulle måske tro, at de små geografiske afstande mellem 11 kommuner i DGI Storkøbenhavns område ville betyde, at kommunernes foreningsliv lignede hinanden.

Men der er store forskelle mellem foreningslivet i kommunerne på en række parametre. Det viser DGI Storkøbenhavns nye rapport ’State of the City - hvordan udvikler vi idrætten i hovedstaden’.

Et par eksempler:

Andelen af piger og kvinder i foreningslivet varierer kraftigt. Ser man på andelen af piger og kvinder i foreningslivet i relation til indbyggertallet i kommunerne, klarer Herlev Kommune sig bedst med 37,8 pct., mens Frederiksberg Kommune har færrest, nemlig kun 15,1 pct.

En anden forskel viser sig, hvis man gør op, hvad et foreningsmedlem i gennemsnit koster i forhold til driften af de kommunale idrætsfaciliteter i en kommune. I Dragør Kommune koster et foreningsmedlem 1.290 kr., hvilket er mindre end en tredjedel af de 4.441 kr, som det koster i Rødovre Kommune. Gennemsnittet er 2.506 kr.

Et interessant element i rapporten er en minianalyse af kommunernes evne til at bryde med deres ’sociale arv’ i forhold til idrætsvaner og sundhedsprofil. 

Analysen viser, at de kommunale indsatser har vidtrækkende konsekvenser på det lokale samfund og indbyggernes vaner. Seks kommuner rykker sig enten op eller ned i forhold til deres placering på det socioøkonomiske indeks.

Rapporten ”State of the City” er inddelt i en tema- og en kommunedel. I temadelen belyses en række af de vigtigste udfordringer, som borgere, foreninger og kommuner i Storkøbenhavn står midt i og overfor. I kommunedelen beskrives hver kommunes udfordringer og muligheder set med idrættens briller.

Formålet med sammenligningerne er at spørge: Når tilslutningen til de lokale idrætsforeninger er så forskellig, giver det så anledning til en drøftelse om, hvorfor foreningsidrætten står stærkt i den ene kommune og mindre stærkt i den anden? Hvad kan vi gøre i fællesskab i forhold til at understøtte et stærkt foreningsliv og civilsamfund? Det kommer rapporten med en række bud på.

Rapporten er primært skrevet af idrætspolitisk konsulent Kasper Lund Kirkegaard.

Læs mere

 
 
Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.