Stadig vækst blandt de kommercielle fitnesscentre

Fitness kvinde. Foto: Colourbox

Foto: Colourbox

Et år efter åbningen af facilitetsdatabasen.dk viser en gennemgang af landets fitnesscentre, at antallet af de kommercielle centre fortsat vokser, mens det samlede antal fitnesscentre er mere konstant.

Den årlige, systematiske gennemgang af alle landets fitnesscentre registeret i facilitetsdatabasen.dk viser en marginal stigning i det totale antal fitnesscentre inden for det seneste halve år. Hvor der ved den seneste opgørelse i februar 2018 var i alt 1.363 fitnesscentre i Danmark, er der den 1. oktober 2018 registeret 1.370 fitnesscentre.

Det næsten konstante tal dækker over, at der er blevet afregistreret 66 fitnesscentre i forbindelse med den systematiske gennemgang af databasen og de løbende opdateringer, mens der er kommet i alt 73 fitnesscentre til.

Ser man alene på udviklingen i antal privatdrevne, dvs. kommercielle, centre, ser væksten dog ud til at være fortsat gennem i 2018.

Siden seneste optælling i februar 2018 har der været en stigning på 37 privatdrevne/kommercielle fitnesscentre, mens der er tale om 49 flere centre i forhold oktober 2017, hvor facilitetsdatabasen blev offentliggjort.

Figur 1: Antal kommercielle/privatdrevne centre i Danmark

Fitness Figur1 Okt 2018Figuren viser udviklingen i antal privatdrevne, kommercielle centre i Danmark siden 2006. Kilder: Facilitetsdatabasen.dk (2018), Idan (2006-2011/2015-2016), DIF Analyse (2012-2014). 

Bemærk, at der fra 2016 til 2018 er et markant hop i antallet af centre. En del af denne stigning kan skyldes metodiske forskelle. Indsamlingen af data til den nye facilitetsdatabase er således sket ved hjælp af den hidtil bredeste vifte af kilder.

Hele to tredjedele af de kommercielle fitnesscentre indgår i større eller mindre kæder, hvoraf de tre største kæder omfatter cirka halvdelen af disse centre.

Fitness World er stadig Danmarks klart største spiller på markedet, og alene i de seneste otte måneder har Fitness World åbnet yderligere otte centre. Danmarks andenstørste kæde, LOOP, har også åbnet flere nye centre i 2018, mens Fitness dk nu er nede på 41 centre.

Figur 2: De tre største kæder

Fitness - Figur 2 - Okt -2018Fitness World er fortsat med afstand landets største fitnesscenterkæde.

Der er også forskydninger i antallet af fitnesscentre, som er foreningsdrevne, kommunalt drevne eller drevet af en selvejende institution. Disse ændringer skyldes dog primært justeringer i ejer- og driftsform snarere end oprettelse af nye fitnesscentre.

Generelt bliver databasens oplysninger løbende forbedret og justeret, og oplysninger om ejer- og driftsforhold er dermed mere pålidelige end ved facilitetsdatabasens åbning i oktober 2017.

Den geografiske fordeling
De relativt små ændringer i antallet af fitnesscentre afspejler sig også i den geografiske spredning af centrene.

Region Hovedstaden er forsat den region, hvor borgere har kortest til det nærmeste fitnesscenter, med et gennemsnitligt opland på 8,3 km² pr. fitnesscenter. Afstandene er betydeligt større i Region Nordjylland, hvor et fitnesscenter har hele 41 km² opland.

Omvendt må lidt flere borgere deles om et fitnesscenter i Region Hovedstaden (5.918 indbyggere) sammenlignet med Region Nordjylland (3.069 indbyggere).

Du kan finde mange flere tal på fitnesscentre i selve facilitetsdatabasen.

Se flere tal på fitnesscentre

 
 
Lav dine egne søgninger på facilitetsdatabasen.dk
Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.