Superligaklubber er stadig afhængige af ny kapital

De danske fodboldklubber har notorisk svært ved at balancere forretningen. Ifølge Idans årlige analyse af superligaøkonomien omsatte klubberne for 2,7 mia. kroner i 2016/17, mens den samlede bundlinje viste et minus på 24 mio. kroner, heraf kom syv af Superligaens fjorten klubber ud med et negativt resultat. 

De danske klubber har altså ikke ry for at sætte tæring efter næring, og gældseftergivelse og kapitalforhøjelser er hverdagskost for danske klubber i bestræbelserne på sportslig succes og afværgelser af konkurser.

De seneste 10 år har superligaklubberne haft et samlet resultat på minus 1,1 mia. kroner, mens de i samme periode har fået tilført 2,0 mia. kroner (2017-priser) i form af aktie- og kapitalindskud. Siden 1995 har de klubber med mindst én sæson i den bedste række i alt fået tilført 4,2 mia. kroner (se figur 1).

Figur 1: Aktie- og kapitalforhøjelser per år i nuværende og tidligere superligaklubber

Alle år er opgjort i 2017-priser.

2017 er dog blandt de år, hvor klubberne samlet har fået tilført mindst kapital. Særligt årene efter finanskrisen bar præg af kapitalnød på grund af konjunkturerne, der ramte klubberne hårdt. Langt de fleste klubber kæmpede med økonomiske problemer.

Tre superligaklubber fik tilført kapital i 2016/17
I sæsonen 2016/17 fik tre superligaklubber tilført ny kapital for i alt 65,8 mio. kroner: Lyngby BK, Brøndby IF og AGF.

I seneste sæson (2017/18) var Lyngby BK på kanten af konkurs, men en ny ejerkreds sikrede klubbens overlevelse. Klubben har i de foregående fire år haft et aggregeret resultat på minus 56,5 mio. kroner. I sæsonen 2016/17 fik Lyngby BK en kapitaltilførsel på 30,5 mio. kroner, efter at klubben også i 2014/15 og 2015/16 havde fået tilført henholdsvis 16,5 og 16,6 mio. kroner.

Med den aktuelle nedrykning in mente er det spændende at følge, hvordan klubbens økonomiske situation arter sig. Det er overvejende sandsynligt, at yderligere tilførsel af midler er nødvendigt, hvis klubben skal komme tilbage og stabilisere sig i Superligaen.

Brøndby IF hentede ved aktieemissionen i 2017 et provenu på 23,8 mio. kroner til afvikling af rentebærende gæld og etablering af en fanzone. Som konsekvens af store driftsmæssige underskud har Brøndby IF siden 2013 fået tilført et provenu på 355 mio. kroner. Med de senere års bedring i de sportslige resultater er det tænkeligt, at der er bedring i klubbens økonomiske forhold i vente. Men endnu ligger såvel egenkapital som omsætning væsentligt under niveauet i årene op til finanskrisen.

AGF udvidede i 2016/17 aktiekapitalen med 11,5 mio. kroner, hvoraf 10 mio. kroner blev investeret i nye klubhusfaciliteter. AGF’s seneste kapitalforhøjelse var i 2014, hvor klubben som en konsekvens af nedrykningen i 2013/14 – og et estimeret indtægtstab på 20-25 mio. kroner – fik tilført et provenu på 53,7 mio. kroner.

FC København har fået tilført mest kapital siden 1995
FC København (Parken Sport & Entertainment) har fået tilført knap 1,1 mia. kroner siden 1995 og er dermed den klub, der har fået tilført mest kapital i perioden (se figur 2). Seneste kapitaltilførsel kom i 2010, hvor klubben var i store økonomiske vanskeligheder og foretog en kapitaludvidelse på 547 mio. kroner for at kunne fortsætte driften. Tidligere har klubben bl.a. benyttet kapitaludvidelser i finansieringen af Parken (1997/98), dets skydetag (2000/01) samt kontortårnene (2002).

AaB indtager tredjepladsen – et godt stykke efter FC København og Brøndby IF – og har siden 1995 fået tilført 387 mio. kroner. Klubbens seneste kapitaltilførsel ligger tilbage i 2014, hvor klubben som konsekvens af en negativ egenkapital fik tilført 77 mio. kroner. Klubben har gennem de senere år stabiliseret sine økonomiske forhold oven på nogle barske år efter finanskrisen, og noget tyder på, at ledelsen er blevet bedre til at sætte tæring efter næring.

FC Midtjylland indtager femtepladsen over klubber med flest tilførte midler siden 1995. I alt har klubben fået tilført 293 mio. kroner i klubbens levetid. Klubben har siden Matthew Benhams indtog i 2014 fået tilført 99 mio. kroner. På trods af sportslig succes, fx med det danske mesterskab i 2017/18-sæsonen, er driften langt fra i balance, hvilket giver forventning om fremtidige tilførsler. I såvel 2014, 2015 og 2016 fik klubben således tilført betydelige beløb.

Isoleret set har klubben haft betydelige underskud alle år siden 2009, seneste årsregnskabsperiode inkluderet. I et forsøg på at minimere omkostningerne har klubben senest skilt sig af med (kvinde-)håndboldforretningen, der alle år siden engagementets opstart har været en underskudsforretning.

Figur 2: Kapitalforhøjelser top-5 klubber siden 1995 (2017-priser)

Alle år er opgjort i 2017-priser. 

Kapitaltilførsler – et branchevilkår
Selvom kapitaltilførsler kan være en måde at finansiere langsigtede investeringer, er der i dansk fodbold oftest tale om redningsaktioner, der skal sikre klubbernes fortsatte eksistens. Der er umiddelbart to åbenlyse årsager til, at kapitaltilførsler også fremadrettet vil være et branchevilkår.

Først og fremmest opererer klubberne i et yderst konkurrencepræget miljø på inputsiden. Den vigtigste faktor i bestræbelserne på sportslig succes er kvaliteten af de spillere klubberne ansætter. Konkurrencen om mesterskabet, kvalifikation til Europa og kampen for at undgå nedrykning resulterer i et sportsligt ’våbenkapløb’, hvilket øger klubbernes sportslige budgetter betragteligt.

Det er en selvforstærkende cirkel, hvor klubberne løbende konkurrerer hinandens omkostninger op. Det bevirker løbende behov for kapital, sådan som vi ser det i dansk superligafodbold.

I en fri markedsøkonomi vil virksomheder, der kontinuerligt taber penge, ende med at gå konkurs. Konkurser er imidlertid en sjælden forekomst i fodboldverdenen, da der stort set altid står nogen klar til at redde klubberne, når det går galt. Klubberne har stor betydning lokalt, og det medvirker til, at lokale interessenter, forretningsfolk eller sågar kommuner hjælper til i redningsaktioner direkte eller indirekte, eller via konkrete kapitalindskud.

Disse forhold resulterer ofte i en situation, hvor klubberne opbygger incitamenter til at påtage sig langt højere finansiel risiko, end hvis konsekvensen havde været konkurs og medfølgende tvangsnedrykning til amatørrækkerne. På denne baggrund overinvesterer mange af klubberne i bestræbelserne på sportslig succes, da de er klar over, at de sandsynligvis vil blive reddet, hvis de fejler.

Set i dette perspektiv, er der ikke meget, der tyder på, at vi har set de sidste aktie- og kapitaltilførsler i dansk superligafodbold. Tværtimod.