Se programmet for Vifos store folkeoplysningskonference

Vejen konference

Vifos konference indeholder masser af interessant stof for folk, som arbejder inden for den brede folkeoplysende sektor. Foto: Vifo

02.07.2018

Af redaktionen
Den 11.-12. september inviterer Videncenter for Folkeoplysning den brede folkeoplysende sektor indenfor til en konference spækket med ny viden og spændende debatter om bl.a. faciliteter, innovation og forvaltning på folkeoplysningsområdet. Se det foreløbige program.

Mere end 50 oplægsholdere står klar til at bidrage med ny viden og nye perspektiver på folkeoplysningens potentialer og udfordringer på konferencen ’Folkeoplysning i forandring III’ den 11.-12. september i Aarhus.

Tilmelding til konferencen er nu åben, og det foreløbige program er klar. Det omfatter en række centrale diskussioner på området baseret på friske undersøgelser fra Vifo og andre aktører, spændende casehistorier og aktiv medvirken fra oplægsholdere og deltagere.

Selvom programmet ikke direkte fokuserer på idrætten, er der også masser af relevant viden at hente for folk, der arbejder inden for folkeoplysningen på idrætsområdet samt med det brede folkeoplysende område i kommunerne.

Konferencen ser blandt andet nærmere på folkeoplysningens mødesteder og faciliteternes betydning, forvaltningen af folkeoplysningsloven og good governance i civilsamfundet.

Rummeligheden i folkeoplysningen kommer også til debat, når konferencen sætter fokus på flygtninge, indvandrere og udsattes deltagelse i fritidsliv og folkeoplysning, ligesom konferencen også ser nærmere på de unge og deres fritidsliv og veje ind i folkeoplysningen.

Samtidig giver konferencen også et indblik i innovationen på området, når der sættes fokus på aktører uden for folkeoplysningen, der har taget aftenskolernes kerneaktiviteter til sig og fornyet dem på hver deres måde.

Læs mere

 
 

Se det foreløbige program på Vifos hjemmeside

Læs mere om konferencen, overnatningsmuligheder, praktiske informationer og tilmeld dig på konferencehjemmesiden

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.