Gamle strukturer spænder ben for idrætsanlægs udvikling

Forældede tilskudsmodeller, stive bookingsystemer og et behov for nye kompetencer hos halledere er nogle af de udfordringer, der er i spil, når idrætsfaciliteter skal udvikles, så de følger med tiden.

Idrætsfaciliteterne skal – nu som tidligere – udgøre rammerne for aktiviteter, som foreninger organiserer. Det er denne opgave, som folkeoplysningsloven, tilskudsregler mv. er funderet omkring. Men nye opgaver er kommet til i takt med, at danskernes idrætsvaner har ændret sig.

Dels dyrker vi mere selvorganiseret idræt. Mange vil gerne kunne låse sig ind i hallen og bruge en bane til fx en hurtig omgang badminton. Andre vil bruge idrætsanlægget som et mødested, hvor man kan låse værdisagerne inde inden mountainbiketuren og mødes om en kop kaffe bagefter.

Vi er også aktive langt op i alderen, og der er et stort behov for lokaler og haller til ældreidræt i dagtimerne.

Desuden har det øgede fokus på sundhed medført et behov for, at en facilitet ikke bare stiller rammer til rådighed, men også skal være igangsætter og lukke nogle af de brugergrupper ind, som ikke sætter fødderne i foreninger.

Idrætsfaciliteterne er altså midt i en omstillingsproces, og dén var i fokus på et af de fem spor på Idans konference i Vejen 10.-11. april 2018. Her gav forskerne bag Idan og SDU’s forskningsprojekt ’Fremtidens Idrætsfaciliteter - organisering, styring og ledelse’ et overblik over resultater indtil nu og udfordrede sammen med andre oplægsholdere deltagerne til debat.

At brugen af hallerne er en kampplads, vidnede Anni Frisk Carlsens indlæg ved en af debatterne om. Hun er formand for Fællesrepræsentationen for idrætsforeninger i Lyngby-Taarbæk Kommune:

”Jeg repræsenterer 19.000 aktive. Hvornår får vi et bookingsystem til hallerne, som fungerer? Skolerne vil gerne kunne afmelde tider om dagen. Vi har masser af ældre, som gerne vil dyrke idræt i dagtimerne, og vi har foreninger, som vil organisere det, men der mangler lokaler. Hvornår kommer det til at virke?” spurgte hun.

Bookede haltider benyttes kun delvist
Stive bookingsystemer er nemlig et af de store bump på vejen hen mod en mere tidssvarende drift af idrætsfaciliteter. I det attraktive tidsrum mellem kl. 16 og 22 på hverdage står idrætshaller landet over tomme i en fjerdedel af den bookede tid.

På landsplan er det gennemsnitligt kun 61 pct. af haltiden, der rent faktisk benyttes. Og 82 pct. af tiden er booket til foreningernes aktiviteter. (Læs mere i artiklen ’Hver fjerde bookede haltid bliver ikke brugt’).

Gabet mellem booket tid og benyttet tid bliver der arbejdet med i kommunerne. I Glostrup Kommune har man regler for mislighold, fortalte idrætschef Allan Brink Christensen:

”Foreningerne har otte chancer. Hvis der ikke meldes nogen form for afbud, koster det to. Det betyder, at foreningerne nu melder afbud,” sagde han og tilføjede, at kommunen dog ikke har smidt foreninger ud af hallerne på grund af manglende afbud.

I Holbæk Kommune har en arbejdsgruppe med repræsentanter fra otte anlæg netop nu til opgave at undersøge, hvordan gabet mellem booket og benyttet tid kan mindskes, samt at komme med forslag til, hvordan nye brugergrupper kan inviteres ind i hallerne. Fritidschef Brian Worm Ahlquist forklarede:

”Vi vil gerne have flere forskellige brugere ind. Tidsrummet kl. 8-16 skal fx ikke kun være til skoler. Vi har masser af +60’ere, der gerne vil ind i hallerne. Jeg forventer også, at foreningerne bliver mere opmærksomme på problemstillingen med at melde afbud nu, hvor vi arbejder med området.”

Kommercielle aktører giver nye muligheder
Mange steder er det vanskeligt for foreningerne at melde afbud til en træningstid, fx hvis et hold skal spille udekamp. Måske er der heller ikke kultur for at gøre det. Og næste problemstilling er: Hvordan sikrer man, at en ledig tid stilles til rådighed for andre?

Det område er en række kommercielle aktører i gang med at udvikle. En af dem er WannaSport. Deres system læser automatisk ledige tider og booker automatisk i et eksisterende bookingsystem. De understøtter lige nu 26 forskellige bookingsystemer.

”Hvis ikke-aktive skal begynde at dyrke idræt, er det vigtigste for 53 pct. af dem, at de kan dyrke aktiviteten, når det passer dem. Mellem 49 og 68 pct. af de voksne ønsker direkte adgang til kommunens idrætsfaciliteter, og mange er villige til at betale for adgang,” forklarede direktør og stifter Jacob Lau Larsen og gav et eksempel på effekten:

En hal i Roskilde var i januar 2016 booket i 24 pct. af tiden udenfor skoletiden. I de samme uger i 2017, hvor man brugte WannaSport, var den booket i 70 pct. af tiden.

”Det er især de 18-30-årige, der bruger WannaSport. Altså dem, der har faldende idrætsdeltagelse. Folk booker tider med kort varsel: 50 pct. booker en tid inden for to dage. Vi kan se, at kun 40 pct. af bookingerne ligger i prime time mellem kl. 17 og 21 på hverdage,” sagde han og tilføjede, at WannaSport nu også er på vej i Sverige.

Området omkring booking og afmelding er en stor, fælles udfordring for hallederne, og et fælles samarbejde om metoder og erfaringer blev efterlyst.

Afmeldinger kan koste penge
Men en ting er, at det kan være svært at få foreninger til at give afbud. Noget andet er, at afmeldinger kan koste penge.

”Hvis foreningerne afmelder 100 timer hos os, mangler de 100 timer altså i kassen. Vi bliver ramt på økonomien,” sagde halinspektør Henning Aaskov fra det selvejende idrætscenter Medius Holsted i Vejen Kommune.

”Konsekvensen bliver, at vi får tilskud til færre timer næste år – og så er vi nødt til at sætte timeprisen op. Det er ikke i nogens interesse.”

Dermed satte han fokus på en anden problemstilling: Nemlig at folkeoplysningsloven og mange steder også de kommunale tilskudsregler er baseret på, at tilskud skal gives til foreningers aktiviteter. Dermed kan reglerne for tilskud modarbejde ønsket om udvikling.

”Der er ikke et incitament til at afmelde tiderne i vores tilskudsstruktur, og vi har heller ikke en efterspørgsel på ledige tider,” forklarede han bagefter. ”Så hvis området skal fungere på en anden måde, skal der tænkes bredt, og kommunen skal med i arbejdet.”

Hans eksempel viser også, at hallederne i selvejende anlæg kan stå i et loyalitetsproblem: Hvis bestyrelsen består af foreningsledere, hvilket ikke er unormalt, skal hallederen balancere mellem kommunens ønsker – de giver jo pengene – og bestyrelsens ønsker, som ofte vil afspejle foreningernes interesser.

”Der er en loyalitetsudfordring i de selvejende anlæg, som er svær at navigere i,” sagde Henrik Høy-Caspersen, næstformand i Halinspektørforeningen. ”Den betyder, at ledelsesrummet for den daglige leder kan blive meget lille. Det kan blive det rene anarki.”

Rolleskifte giver behov for nye kompetencer
Lederne i idrætsanlæg står altså midt i et rolleskifte. De skal ikke blot holde bygninger i orden og sikre foreninger gode rammer, men også være igangsættere og bakke op om forskellige nye brugergruppers ønsker.

Desuden er der den bagvedliggende udfordring, at mange teenagere og unge voksne dropper ud af foreningsidrætten, og dermed også de traditionelle idrætsfaciliteter, for i stedet at søge hen mod fitnesscentre og selvorganiseret idræt. Der er derfor et behov for åbne, inkluderende mødesteder i og omkring faciliteterne, pointerede Esben Danielsen fra Lokale og Anlægsfonden i åbningsdebatten på konferencen.

Det er dog de færreste halledere, der har uddannelse til at arbejde med disse nye typer af udfordringer. Størstedelen har ikke en lederuddannelse, hvilket kan være en udfordring, når opgaverne ændrer sig. (Læs også artiklen ’Ledere i idrætsanlæg har vidt forskellige uddannelser’).

”Før skulle man være håndværker. Nu skal vi også hjælpe foreninger og selvorganiserede, der vil dyrke idræt. Branchen rykker sig, og det gøre behovet for kompetencer også. Jeg kunne godt tænke mig, at der kom mere fokus på: Hvad er det egentlig, vi skal kunne,” sagde idrætsfaglig leder Kaare Jakobsen, Frederikssund Kommune.

De mange forskellige kompetencebehov bliver der taget hånd om på forskellig vis i en håndfuld nye uddannelsestilbud, som Idrættens Kompetencecenter står bag med Klaus Frejo fra konsulentfirmaet Frejo & Steen i spidsen. 16 personer er tilmeldt uddannelsens første hold. (Læs mere i artiklen ’Nyt uddannelsestilbud skal løfte idrætsfaciliteterne').

”Idrætsfaciliteter er blevet en branche. Der er brug for et kompetencegivende uddannelsessystem, som kan give lederne flere kompetencer og give unge lyst til at komme ind på området. Vi skal skabe nogle mere robuste organisationer med flere ledelses- og udviklingskompetencer, samtidig med at de bevarer kontakten til det lokale,” sagde Klaus Frejo.

Uagtet de mange udfordringer, der ligger på vejen mod at udvikle landets idrætsfaciliteter, er brugerne faktisk godt tilfredse med faciliteterne, viser forskningsprojektet ’Fremtidens idrætsfaciliteter’. 70 pct. af de voksne er i høj grad eller i nogen grad tilfredse med faciliteterne i nærområdet. Blandt børn og unge gælder det 85 pct.

”Det er måske fordi, respondenter ikke har oplevelsen af, hvad de kunne have fået,” påpegede Klaus Frejo. ”Der er målt på tilfredshed med det eksisterende. Men vi skal måske begynde at interessere os for, hvad det er, folk gerne vil have. Så får vi flere dimensioner med.”