Antallet af kommercielle fitnesscentre sætter ny rekord

(Opdateret 1. marts 2018)

Fitness-sektoren i Danmark har over de seneste 10 år været igennem en kraftig vækst. Ifølge de seneste idrætsvanetal fra 2016 har næsten hver fjerde voksne dansker sin gang i et kommercielt fitnesscenter, og tilstrømningen slår igennem på antallet af centre.

Ifølge den nye facilitetsdatabase, der er etableret af Idan med støtte fra Lokale og Anlægsfonden, var der i medio februar 2018 ikke mindre end 1.363 fitnesscentre i Danmark. De spænder fra små, foreningsdrevne centre til de store kommercielle kæders motionstempler med flere tusinde medlemmer.

Det er første gang, at der foreligger en systematisk kortlægning af fitnesscentre på tværs af alle driftsformer. Det er derfor ikke muligt at sammenligne det totale antal af centre i 2018 med tidligere år. Men det er muligt at se på udviklingen blandt de privatdrevne, dvs. kommercielle fitnesscentre, som Idan, og en periode også DIF Analyse, har lavet opgørelser over siden 2006.

Og udviklingen er entydig. En sammenligning med de historiske tal viser en endog meget kraftig og konstant vækst, kun afbrudt af et mindre fald i årene efter finanskrisen. Antallet af kommercielle fitnesscentre sætter dermed ny rekord.

Figur 1: Antal kommercielle (privatdrevne) centre i Danmark

Kilder: Facilitetsdatabasen.dk (2018), Idan (2006-2011/2015-2016), DIF Analyse (2012-2014). Justerede tal frem til og med 2014 er offentliggjort samlet i en artikel på www.dif.dk, mens tallene for 2015 og 2016 er offentliggjort på idan.dk.

Alene fra 2016 er antallet af privatdrevne centre vokset fra 663 til 803 centre – en vækst på 21 pct. Sammenligner man med 2010 er der tale om en vækst på hele 88 pct., og går man tilbage til Idans første registrering i 2006 er der tale om mere end en fordobling i antallet.

Fra 2016 til 2018 er der et markant hop i antallet af centre. En del af stigningen kan dog skyldes metodiske forskelle. Indsamlingen af data til den nye facilitetsdatabase er sket ved hjælp af den hidtil bredeste vifte af kilder, ligesom brugerne af databasen selv kan indberette oversete faciliteter. Begge faktorer kan ud over den usikkerhed, der generelt er forbundet med en afgrænsning og registrering af fitnesscentre, betyde, at en del centre, som tidligere endte under radaren, kom med i 2018.

LOOP fortsætter vækst
Mange kommercielle centre er en del af en mere eller mindre landsdækkende kæde. Alene de tre største kæder målt på antal centre tegner sig for cirka hvert tredje kommercielle center i Danmark.

Fitness World har siden slutningen af nullerne, hvor kæden overhalede Fitness dk, været landets klart største kæde målt på antal centre, og Fitness World sidder fortsat tungt på førstepladsen med sine 158 centre på landsplan. En tredobling over de seneste 8-9 år.

Men antallet af centre i kæden vokser ikke længere med samme hast som tidligere, viser sammenligningen med seneste opgørelse af de største kæder fra februar 2016. Og landets tredjestørste kæde, Fitness dk, holder sig konstant på 45 centre.

Til gengæld har LOOP Fitness i perioden cementeret sin nyvundne position som landets næststørste kæde målt på centre. På blot to år er der kommet 30 centre til, og flere står foran åbning.

Figur 2: De tre største kæder

Kilde: Facilitetsdatabasen.dk. Opgjort 12. februar 2018.

Det er vigtigt at understrege, at opgørelsen alene måler antallet af centre, og at der er forskelle på de tre kæders karakter. Den franchisebaserede kæde LOOP med dens cirkeltræningskoncept i relativt små centre møder man især i de mindre og mellemstore byer, mens Fitness World og Fitness dk’s større centre med holdtræning og udstyr til kardio- og vægttræning er koncentreret i de mellemstore og store byer.

Nye tal på de ikke-kommercielle
Men de kommercielle aktører har trods væksten langt fra et svedmonopol. Der bliver også styrke- og konditionstrænet i foreningsdrevne, selvejende og kommunalt drevne centre på tværs af landet.

Som tabellen nedenfor viser, var der medio februar registreret i alt 550 centre drevet af foreninger, selvejende institutioner (f.eks. idrætsfaciliteter) og kommuner i facilitetsdatabasen ved siden af de 803 kommercielle centre. Dertil kommer 10 centre i restkategorien ’uoplyst/andet’.

Tabel 1: Antal fitnesscentre fordelt på driftsform og samlet

Kilde: Facilitetsdatabasen.dk. Opgjort 12. februar 2018.

Det er med introduktionen af facilitetsdatabasen første gang, at Idan laver en sådan samlet registrering af fitnesscentre på tværs af ejerformer, og der tegner sig et klart billede af foreningslivet som en væsentlig aktør i fitnessbranchen. Hvert fjerde center i databasen er i dag foreningsdrevet.

De selvejende institutioner – f.eks. fitnesscentre beliggende i større selvejende idrætsfaciliteter – følger efter med en andel på cirka 12 pct. De kommunalt drevne fitnesscentre er relativt få og typisk beliggende i kommuner med få selvejende idrætsfaciliteter, ikke mindst i det storkøbenhavnske område.

Overordnet er fitnessbranchen i Danmark dog stadig domineret af de kommercielle centre, som tegner sig for 6 ud af 10 centre. Faktisk finder man i dag et privatdrevet center i alle landets kommuner på nær i fire: De tre små ø-kommuner Fanø, Læsø og Samsø samt Lemvig, mens landets to største kommuner, København og Aarhus, ikke overraskende topper listen med 85 og 51 fitnesscentre.

De kommercielle centres stærke position ville givetvis stå endnu tydeligere, hvis man kunne inddrage alle centrenes medlemstal på tværs af driftsformer. Men der mangler solide og sammenlignelige data. Tidligere undersøgelser fra Idan og mere aktuelle tal på idrætsorganisationernes medlemmer og befolkningens idrætsdeltagelse indikerer dog alle, at de kommercielle centre målt på antal medlemmer ofte er væsentlig større end de foreningsdrevne – måske med en faktor tre eller fire i gennemsnit.

Mange kommercielle centre i befolkningstætte kommuner
Desuden viser fordelingen af landets fitnesscentre en klar tendens til, at de kommercielle centre står stærkest i de mere befolkningsrige områder af landet, mens man omvendt møder mange foreningsdrevne og selvejende centre i de tyndere befolkede dele.

Grupperer man således landets 98 kommuner efter befolkningstæthed, udgør de privatdrevne fitnesscentre ikke mindre end 80 pct. af centrene i de 33 tættest befolkede kommuner, mens de kun står for små 43 pct. af centrene i de 33 tyndest befolkede kommuner. Her står de foreningsdrevne og selvejende centre til gengæld relativt stærkt.

Figur 3: Fordeling efter befolkningstæthed

Kilde: Facilitetsdatabasen.dk. Opgjort 12. februar 2018. De 33 tættest befolkede kommuner har over 200 indbyggere/ km², mellemgruppen 75-200 indbyggere/km² og de tyndest befolkede under 75 indbyggere/km².

Mønstret er ikke i sig selv overraskende, da det alt andet lige er lettere for de kommercielle aktører at skabe en fornuftig forretning i tætbefolkede byområder, mens de ofte mindre ikke-kommercielle centre bedre kan finde en niche i de små samfund.

Hvordan centrene på tværs af driftsform fordeler sig i landet, vil i øvrigt være genstand for yderligere Idan-analyse.