11 trends for fremtidens idrætsfaciliteter

Behovet for idrætsfaciliteter ændrer sig hele tiden. Nye idrætsvaner og teknologier påvirker sammen med den bredere samfundsudvikling kravene til idrætsfaciliteter. Men hvilke tendenser vil i særlig grad præge fremtidens idrætsfaciliteter?

Det spørgsmål har en arbejdsgruppe under den internationale organisation for idræts- og fritidsfaciliteter, IAKS, forsøgt at besvare ved at opstille 11 trends for fremtidens idrætsfaciliteter under overskriften ’IAKS future trends 2020’.

De 11 trends er ikke prioriteret, og nogle stritter i forskellig retning. Men det er ifølge forfatterne helt bevidst og afspejler, at facilitetsområdet bliver stadigt mere komplekst og kræver flere forskellige løsninger.

1. Det offentligt rum bliver en fritidsfacilitet
Individualiseringen og de udviskede grænser mellem arbejds- og fritidsliv fører til et stærkere behov for individuelle, fleksible sportsgrene som svømning, løb og cykling. Disse idrætsgrene udføres ofte i det offentlige rum.

Der er dermed behov for multifunktionelle og sikre offentlige rum. Arbejdspladser kan integrere træningsfaciliteter, og sportsfaciliteter, især haller, kan åbnes for offentligheden, som det f.eks. sker nogle steder i Danmark.

2. Multifunktionalitet får voksende betydning
Individualiseringen i samfundet fører til en mængde nye idrætsgrene, som ofte har et element af livsstil. Eftersom disse nye idrætsgrene sjældent får deres egne, monofunktionelle idrætsfaciliteter, bør eksisterende sports- og fritidsfaciliteter prioritere multifunktionalitet.

3. Infrastruktur til blide aktiviteter
Sportens infrastruktur skal tage højde for, at de stadig flere inaktive og overvægtige i befolkningen ikke begynder at dyrke en af de traditionelle sportsgrene, men der imod har brug for blid aktivering med fysisk aktivitet i kombination med motiverende fritidstilbud.

Eksempler kan være indendørs legepladser til børn i sportshaller eller ’Der bewegte Schulweg’ i Salzburg, hvor der står legepladsudstyr på skolevejen.

Det stigende fokus på sundhed, også mental sundhed og stressreduktion, fører til holistiske, populære livsstils-’idrætsgrene’. Nye typer idræt og fritidsaktiviteter får stigende betydning, f.eks. yoga og pilates. Sports- og fritidsinfrastrukturen skal tilpasses til denne stigende efterspørgsel.

4. Behov for udvidet tilgængelighed
Betydningen af ’tilgængelighed’ udvides fra at handle om kørestolsbrugere til at gælde bl.a. den store aldrende del af befolkningen. Der opstår nye krav til faciliteter, f.eks. vedrørende trapper, belysning, skiltning og lyd, som skal have inkluderende funktion for alle brugergrupper.

5. Økonomiske udfordringer giver behov for bæredygtige forretningsmodeller
Begrænsninger i offentlig finansiering fører til prioritering af tilskud, langsigtede forretningsplaner og at faciliteter ændres og bygges om, i stedet for at der bygges nye. Sports- og fritidsinfrastruktur må kommunikere sin ’offentlige værdi’, det såkaldte sociale investeringsafkast, til regering, kommuner og andre interessenter og udvikle bæredygtige forretningsmodeller.

Nye projekter udføres ofte i partnerskaber med kommercielle virksomheder og med nye indtægtsmodeller. Økonomisk effektivitet kan øges i multikomponentfaciliteter, hvor man blander rentable livsstilsportsgrene og urentable traditionelle sportsgrene og f.eks. supplerer med fritidsfaciliteter, et fitnesscenter eller et konkurrencebassin.

Udviklingslande står over for udfordringer med overhovedet at tilbyde og vedligeholde sportsfaciliteter.

6. Alsidig udvikling af markedssegmenter
Den stigende kommercialisering af tilskuer- og mediesport resulterer i en tidligere udskilning af konkurrence- og massesport, som ofte ledsages af privatfinansierede, monofunktionelle faciliteter med plads til mange tilskuere, f.eks. fodboldstadions.

De kommercielle livsstilsidrætter har ofte private faciliteter, f.eks. fitnesscentre. Det efterlader de kommunale faciliteter og skolefaciliteter med mere ulønsomme sportssegmenter, f.eks. konkurrencebassiner og klassiske sportshaller.

7. Byernes og forstædernes faciliteter
Urbaniseringen begrænser pladsen til sportsfaciliteter, så de f.eks. skal placeres oven på andre bygninger. Samtidig er der mindre åbent rum i byerne. Derfor skal det åbne rum gøres mere multifunktionelt og tillade fysisk aktivitet af mange slags. Et eksempel er Superkilen i København. Legepladser har et vigtigt formål i at opmuntre børn til at træne.

I forstæder er sports- og fritidsfaciliteternes sociale funktion vigtig. De skal være multifunktionelle mødesteder for området. Det sker kun, hvis faciliteten integrerer alle interessenter. Sportsfaciliteter spiller også en vigtig rolle i socialt arbejde og forebyggelse af ungdomskriminalitet. Et eksempel er Street Mekka i København.

8. Bedre sikkerhed 
Risikoen for terrorisme, hooliganisme og hærværk giver behov for nye sikkerhedstiltag omkring sportsfaciliteter og tilskuerarealer. Det kan være adgangskontrol, videoovervågning, sikkerhedsteams og nye metoder til at dele information. Sikkerheden får også større betydning i forhold til bygningskonstruktion, og licenserede produkter bliver vigtigere.

9. Klimaændringer
Klimaændringer fører til øget fokus på økologisk bæredygtighed. Det bliver nødvendigt at bruge konstruktionsmaterialer med verificerbare oplysninger, ligesom der bliver fokus på lavt energi- og ressourceforbrug under drift, f.eks. varmegenvinding og en kombineret varme- og elproduktion.

I nogle regioner gør klimaændringer det nødvendigt at beskytte udendørs faciliteter mere mod sol og regn. Luftforurening skaber nye udfordringer og kan betyde begrænsninger i udendørs aktiviteter.

10. Multimediefaciliteter
Den allestedsnærværende digitale teknologi giver et behov for, at der er digital adgang til sports- og fritidsfaciliteter både før og under besøget. Virtual reality vil vinde indpas i sportsverdenen, og de første skridt er taget med Wii Sport og Pokemon Go. En anden udviklingstendens er en øget efterspørgsel efter tracking og måling af træningsfremskridt.

11. Efterspørgslen bliver harmoniseret
Globalisering, internettet og befolkningernes stigende mobilitet betyder, at forventningerne til sports- og fritidsfaciliteter bliver mere ensartede. Brugerne tiltrækkes af internationale best practise-faciliteter. Globale tendenser bør derfor følges tættere, herunder den øgede harmonisering af internationale kvalitetsstandarder.

Samtidig ansporer migrationen til kulturel mangfoldighed inden for landegrænserne. Nye idrætsgrene og træningsformer kan dukke op.

International Association for Sports and Leisure Facilities står bag.