Unge må vælge mellem sportskultur og festkultur

Sportskulturen harmonerer ikke særlig godt med et ungdomsliv med alkohol og fester, og mange unge skruer da også ned for de sportslige ambitioner, når de kommer i gymnasiet og gerne vil være en del af det sociale fællesskab.

Nu viser et femårigt sociologisk studie fra Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet, at idræt og sundhed somme tider bliver set som en outsiderkultur blandt eleverne på gymnasiet, fordi sportskulturen ikke harmonerer med ungdomslivet. Hvis man er en del af de sportskulturelle fællesskaber, kan det betyde, at man bliver udelukket fra ungdomsfælleskabet.

Studiet er lavet blandt elever på Rysensteen Gymnasium i København, som repræsenterer den højere middelklasse. Deltagerne fortæller, at de rigtig gerne vil prioritere deres sport, men det er også vigtigt, at der er plads til gymnasielivets sociale fællesskab, som præges af en druk- og festkultur.

Dermed bliver konkurrencesport en udfordring for gymnasieeleverne. Det er paradoksalt i et samfund, hvor den sunde og aktive krop bliver sidestillet med et godt og positivt liv.

Opsummerende viser studiet at

• Det er vigtigt for de unge at tilhøre det sociale fællesskab (præget af fester og druk).
• Gymnasiets drukkultur og konkurrenceidræt går ikke hånd i hånd.
• Den sunde og aktive krop har lavere statusværdi.

”Resultaterne kan være med til at skabe debat omkring vores forståelse af ungdommen i dag, og hvad der tilskrives værdi i denne fase af livet. Det er gavnligt, hvis vi gerne vil forbedre de unges sundhed,” skriver postdoc Stine Frydendal Nielsen, der står bag ph.d.-afhandlingen ’Gymnasieskolen som innovativt sundhedslaboratorium - et processtudie om idræt og demokrati i en ungdomskultur’. 

Resultaterne er baseret på 16 fokusgruppeinterview med 120 elever, som deltog i undervisningsforløbet henover 5 år. Derudover er der foretaget feltstudier, som bygger på aktiv tilstedeværelse og deltagelse i aktiviteter og undervisning på skolen.