Den danske håndboldøkonomi har fundet et stabilt leje

Da dansk håndbold gennemlevede sin hastige kommercielle optur fra midten af halvfemserne, og frem mod finanskrisen i 2008 steg omsætningen i klubberne markant. 

Den gennemsnitlige klub i herre- eller dameligaen kunne præstere en tredobling af den årlige omsætning i perioden fra 2000 til 2008. Fra cirka 6 mio. kroner til lidt over 18 mio. kroner. 

Herefter gik det ned ad bakke frem til 2012, hvor nedturen blev bremset. En tendens til fremgang har kunnet spores frem til 2014, hvor der igen var fald. 

Nu ser det ud til, at den gennemsnitlige omsætning har stabiliseret sig på et leje omkring 10,5 mio. kroner. I 2014/15 lå den gennemsnitlig omsætning præcist på dette niveau, mens den i seneste afsluttede regnskabsperiode for sæsonen 2015/16 lå på lige under 10,2 mio. kroner, som det fremgår af figur 1.

Figur 1: Gennemsnitlig omsætning og resultat efter skat i danske dame- og herreligaklubber 1994/95 til 2015/16, 2016-priser

Hvad angår klubbernes driftsresultater, er der typisk underskud i gennemsnitsklubben, og der er ikke afgørende tegn på bedring. 

Faktisk har den gennemsnitlige ligaklub haft underskud på driften siden 2003, og ser man bort fra 2006/07, hvor underskuddet var lavest, har klubberne ikke har ændret afgørende på driftsresultatet frem mod i dag. 

Faktisk stiger det gennemsnitlig underskud frem til 2010/11, hvorefter det falder noget, men stadig et stykke under balance. I 2015/16 er underskuddet vokset en smule til 1,2 mio. kroner efter skat. I alt har 13 af de 26 klubber, som det er lykkedes at indhente regnskabsoplysninger på underskud. En del af ganske betydelig størrelse. 

Overskud i traditionsrige klubber
Det er dog - som nævnt - ikke alle klubber, der har underskud, og gennem tiden er det for nogle klubber lykkedes at holde en god balance. Det gælder særligt Skjern Håndbold, der med undtagelse af to regnskabsår har haft overskud på driften alle år, siden de rykkede op i ligaen i 1999. 

Det seneste regnskabsår er ingen undtagelse. Ganske vist faldt omsætningen med lidt over én mio. kroner, men omkostningerne blev tilpasset, så resultatet ikke fulgte med ned. Som vanligt fik de grønblusede herrer et lille overskud, denne gang på 72.500 kroner efter skat. Egenkapitalen er på over fire mio. kroner, og dermed et godt stykke over Danmarks Håndbold Forbunds licenskrav.

I Bjerringbro-Silkeborg (herrer) er omsætningen stort set uændret siden forrige afsluttede regnskabsår med en lille stigning fra 23,1 mio. kr. til 23,3 mio. kroner. Udgiftsniveauet var også nogenlunde det samme, og i alt endte klubben med et lille overskud på knapt 35.000 kroner efter skat. Selvom holdet ikke klarede sig voldsomt godt i grundspillet (5. plads) i sæsonen, lykkedes det alligevel at hjemtage guldmedaljerne.

Fynske GOG har flere år i ligaen etableret sig i den bedste danske herrerække med sportslig succes og et overskud på driften alle år. Omsætningsmæssigt har der også været en vækst, der ser ud til at fortsætte. I 2014/15 lå omsætningen på 12,6 mio. kroner og voksede til næsten 14 mio. kroner i 2015/16.

2015/16-sæsonen var den fjerde i træk for herrefusionsklubben Ribe-Esbjerg, og økonomisk blev den nydelig. Omsætningen er steget siden 2014/15 fra 9,9 mio. kroner til 11,7 mio. kroner i 2015/16. Overskuddet efter skat blev væsentligt større end i det forrige år, og endte på 1,6 mio. kroner.

For områdets kvindelige hold, Team Esbjerg, var driftsresultatet en del mindre, men endte alligevel i plus med 27.600 kroner efter skat. På positivsiden kunne klubben ydermere hente et dansk mesterskab. 

Blandt klubber med overskud i 2015/16 finder vi desuden, Aalborg Håndbold (herrer), SønderjyskE Herrehåndbold, SønderjyskE Damehåndbold, Mors-Thy Håndbold (herrer), HC Odense (damer) og Nykøbing Falster Håndboldklub (Damer).

Underskud hos kvinderne
På damesiden har FC Midtjylland (FCM) fx længe forsøgt at få involveringen i damehåndbold til at løbe rundt, men det er aldrig rigtigt lykkedes. Siden håndboldprojektet i Ikast-Bording måtte kaste håndklædet i ringen og overgive projektet til FCM har FCM Håndbold A/S haft underskud. Opgjort i 2016-priser beløber det akkumulerede tab sig til 29,7 mio. kroner, der er blevet dækket af koncernselskabet bag fodboldklubben. I dette regnskabsår er der tilført endnu et koncerntilskud til klubben på to mio. kroner, hvilket har styrket egenkapitalen.

På positivsiden kan håndboldselskabet notere sig en vækst i omsætningen, der er steget fra 12,2 mio. kroner i 2014/15-regnskabet til 13,8 mio. kroner i 2015/16. Ifølge ledelsesberetningen skyldes de stigende indtægter deltagelse i Champions League. Resultatet efter skat endte dog på minus 600.000 kroner. 

Heller ikke i Randers HK (Damer) blev udgangen på den økonomiske situation som ønsket. Omsætningen faldt fra 12,4 mio. kroner i forrige afsluttede regnskabsperiode til 11,8 mio. kroner i den senest afsluttede. 

Sportsligt var en placering som nr. fem i ligaen heller ikke som forventet ifølge ledelsesberetningen. Underskuddet blev som følge heraf på lige over én mio. kroner efter skat. Der er desuden gennemført en kapitelforhøjelse i regnskabsperioden med henblik på at styrke egenkapitalen. 

En af landets gamle hæderkronede storklubber, Viborg HK, har gennem de senere år været igennem dramatiske omstillinger. Da klubben var på sit højeste omsatte man for mere end 35 mio. kroner (løbende priser), men klubben kom i vanskeligheder efter finanskrisen og præsenterede betydelige underskud flere år i træk. 

Det tærede på egenkapitalen, og håndboldaktiviteterne har skiftet hænder et par gange. I det nye selskab, der nu har ligalicensen, har første regnskabsår været blandet. Underskuddet ender på 2,2 mio. kroner efter skat, men med en nydelig omsætning på 12 mio. kroner. 

Team Tvis Holstebro, der ud over herresiden også er repræsenteret i den bedste danske dameliga, kom for damernes vedkommende også ud med et underskud på 1,5 mio. kroner. Ganske vist steg omsætningen en anelse – med godt 670.000 kroner – men det var ikke nok. Egenkapitalen er negativ, og ledelsesberetningen anfører, at der skal tilføres ny kapital til selskabet. Dette forventes muligt, blandt andet på grund af tilsagn fra moderselskabet, der også ejer herreholdet, og en kreds af sponsorer.

Blandt de øvrige klubber med underskud på damesiden skal nævnes, SK Aarhus (3,7 mio. kroner), København Håndbold (5,6 mio. kroner) og Ringkøbing Håndbold med 31.000 kroner.

Markante underskud blandt flere herreklubber
Kolding IF, der i 2012 fusionerede med resterne af det daværende AG København, er et af de mest dominerende hold i dansk håndbold gennem nyere tid. Fusionen skulle sikre en større økonomisk bredde i virksomheden, der allerede på det tidspunkt længe havde vanskeligheder med at få balance i regnskaberne. 

Det vil ikke være forkert at sige, at målsætningen ikke er blevet indfriet. Sportsligt gik det godt de første år, men økonomisk blev fusionen ingen mirakelkur. I et svært marked har det vist sig vanskeligt at opretholde indtægterne, hvilket blandt andet ses ved, at selskabet endte med endnu et kæmpeunderskud på i alt 14,2 mio. kroner i det seneste afsluttede regnskabsår og nu har en negativ egenkapital.

I revisorernes forbehold anføres det, at selskabet har behov for en væsentlig styrkelse af kapitalforholdene, og det er ikke overraskende. De sidste ti års driftsresultater summer op til et samlet tab på næsten 70 mio. kroner regnet i 2016-priser. 

I Team Tvis Hostebro har herreholdet gennem de seneste år klaret sig godt på den sportslige front, men økonomisk taber selskabet penge. Omsætningen lå i seneste regnskabsår nogenlunde på niveau med omsætningen i 2014/15, ca. 15,5 mio. kroner, men for andet år i træk må klubben slutte sæsonen med et underskud i millionklassen. I forrige afsluttede regnskabsår lød underskuddet på lidt over en million kroner, mens det i seneste afsluttede år godt og vel tredobles til lige over 3 mio. kroner.

Nordsjælland Håndbold måtte i 2015/16-sæsonen ud i en dramatisk afslutning, hvor klubben efter den sidste kvalifikationskamp om at blive i den bedste række måtte se nedrykningen i øjnene. Mange husker måske billederne af Ian Marko Fog, der river sin trøje i stykker i ærgrelse. Klubben måtte en tur ned i 1. division, men sikrede sig tilbagevenden efter kun et år og er igen at finde den nyligt startede 2017/18-sæson. 

Regnskabet i 2015/16 er i overensstemmelse med nedrykningen negativt. Selskabet kom ud med et underskud på knapt 130.000 kroner efter skat. Men egenkapitalen er tilsvarende negativ, og der er optaget ansvarlig lånekapital for at leve op til DHF’s licenskrav for kontraktklubber.

Af øvrige klubber med underskud blandt herreligaklubberne i 2015/16 skal nævnes Århus Håndbold (500.000 kroner) og HC Midtjylland (680.000 kroner).

Det evige spørgsmål om balance
Gennemgangen af økonomiske nøgletal for dansk ligahåndbold ovenfor viser, at håndboldbranchen økonomisk set er svær at håndtere. Der er masser af kommerciel tænkning og forretningsmæssige initiativer og engagement i klubberne, men kampen om de sportslige resultater medfører ofte overforbrug. Det er og bliver det centrale problem for håndboldøkonomien.

Den generelle økonomiske udvikling siden finanskrisen, der nu - af iagttagere - vurderes at blive afløst af en decideret samfundsmæssig højkonjunktur, synes ikke at smitte afgørende af på indtægterne, der har stabiliseret sig på det nuværende leje.

Det giver på den ene side ro, forstået på den måde, at klubberne dermed kan afstemme deres forventninger bedre i forhold til de økonomiske realiteter. 

På den anden side er det bekymrende, at der ikke er opnået balance i mange af klubberne endnu. 

Da det ikke er usandsynligt, at der på et tidspunkt kan komme en ny økonomisk afmatning, bør flere klubber søge at bevæge sig hen mod en større grad af økonomisk balance. 

Set i lyset af, at klubberne efter så mange år med professionel håndbold burde have tilpasset sig, er det ikke urimeligt at forvente, at flere klubber kan finde en balance omkring nul. Og gerne lidt over. 

Dette er udfordringen for de enkelte klubber – og håndboldøkonomien som helhed – de kommende år.   

Metode
Oversigten ovenfor viser gennemsnitligt omsætning og driftsresultat efter skat i perioden 1994/95-2015/16 for ligaklubberne i såvel herre- som damehåndboldligaerne. Tallene er, med mindre andet er opgivet, opgjort i 2016-priser.

Enkelte klubber opgiver ikke omsætning, men bruttoresultatet i deres regnskaber, og i visse tilfælde har det ikke været muligt at få oplyst omsætningen direkte hos klubberne. Derfor er den reelle gennemsnitlige omsætning en smule højere end gengivet i figuren. 

Desuden er enkelte af klubberne foreninger uden offentligt tilgængelige regnskaber. Idrættens Analyseinstitut har kontaktet alle foreninger med anmodning om at få dem tilsendt, og alle klubber har indvilliget i at fremsende det.

Af hensyn til artikellængden er ikke alle klubber gennemgået detaljeret ligesom nogle klubber er blevet lovet anonymitet i opgørelsen vedr. deres økonomiske nøgletal. I de tilfælde indgår regnskabsdata kun i beregningen af gennemsnitsværdierne for omsætning og resultat.