Hvilke håndboldklubber får mest valuta for pengene?

Det kan virke som en selvfølgelighed, at holdene med de største budgetter klarer sig bedst sportsligt. Logikken er simpel: De klubber, der har flest penge, kan ansætte de bedste spillere, hvis ellers spillermarkedet har en vis mobilitet.

Tidligere undersøgelser af dansk fodbold viser da også en relativt stærk sammenhæng mellem personaleomkostninger og sportslige præstationer.

Men hvordan ser billedet ud i håndbold, hvor økonomien og graden af professionalisering er mindre? Det undersøger denne artikel ved at se nærmere på sammenhængen i den danske herre- og dameliga i håndbold, og på hvilke hold der i sæsonen 2015/16 var mest effektive i forhold til de investerede lønkroner.

For at kunne undersøge de danske håndboldklubbers effektivitet, bliver deres ligaplacering sat op imod deres samlede personaleomkostninger, som må forventes tilnærmelsesvist at afspejle lønbudgettet til spillere.

Forholdet mellem personaleomkostninger og ligaplacering fremgår af nedenstående figurer, hvor x-aksen illustrerer personaleomkostninger (se boks for forklaring), og y-aksen er klubbernes slutplacering. De henholdsvis 14 klubber i Herreligaen og 12 klubber i Dameligaen er repræsenteret ved en blå cirkel i figur 1 og 2.

Linjen, der går fra nederste venstre hjørne til øverste højre hjørne, kaldes regressionslinjen og repræsenterer den bedste sammenhæng mellem personaleomkostninger og ligaplacering – en perfekt sammenhæng mellem personaleomkostninger og præstation ville betyde, at alle hold ville ligge på linjen. 

En klub der ligger midt på regressionslinjen har altså opnået præcis den ligaposition, som er forventelig ud fra dens budget. De klubber, der ligger over linjen, klarede sig bedre end lønbudgettet tilsagde, mens de klubber, der ligger under linjen, klarede sig dårligere.

Figur 1: Ligaplacering og personaleomkostninger i Herreligaen i håndbold i sæsonen 2015/16

Den lodrette akse viser klubbernes slutplacering i Herreligaen i håndbold, mens tallene i den vandrette akse viser den naturlige logaritme til klubbernes personaleomkostninger (ln). Jo højere personaleforbrug, desto længere mod højre står klubberne.

Figur 2: Ligaplacering og personaleomkostninger i Dameligaen i håndbold i sæsonen 2015/16

Den lodrette akse viser klubbernes slutplacering i Dameligaen i håndbold, mens tallene i den vandrette akse viser klubbernes personaleomkostninger relativt til ligaens gennemsnit. Jo højere personaleforbrug, desto længere mod højre står klubberne.

Styrken af sammenhængen i mellem personaleomkostninger og sportslige resultater måles af ´R-kvadreret´, der har en værdi på henholdsvis 0,65 for Herreligaen og 0,60 for Dameligaen. Det betyder, at personaleomkostningerne i sæsonen 2015/16 kunne forklare henholdsvis 65 pct. og 60 pct. af variationerne i ligaplaceringerne. Der er altså en moderat sammenhæng mellem personaleomkostninger og sportslig succes – klubber med høje personaleomkostninger klarer sig ikke overraskende bedre, men der var også andre forhold end forskellene i lønudgifter, som påvirkede de sportslige præstationer.

Årsager til over- og underpræstationer kan eksempelvis skyldes, at nogle spillere har en større eller mindre sportslig værdi, end deres løn indikerer. De enkelte spilleres sportslige produktivitet kan også afhænge af holdets sammensætning og kultur, og i den enkelte sæson kan skader og endda rene tilfældigheder være afgørende for slutplaceringen.

Bronzevinderne fra GOG bedst i Herreligaen
I Herreligaen var GOG det hold, der præsterede bedst, når man tager højde for de investerede lønkroner (se figur 1). På trods af kun at have ligaens sjettehøjeste budget sluttede klubben på en tredjeplads. Også TTH Holstebro som blev nummer to med det femtehøjeste budget og Skanderborg Håndbold, der endte på en niendeplads på trods af ligaens næstlaveste budget, klarede sig noget bedre end man kunne forvente på baggrund af de investerede lønkroner.

HC Midtjylland var omvendt den herreklub, der var mindst effektiv målt på det lønmæssige input. På trods af at have ligaens syvendehøjeste budget, blev det kun til en 12. plads. Også Nordsjælland Håndbold klarede sig noget dårligere end deres budget tilsagde.

Team Esbjerg og TTH Holstebro fik mest ud af lønkronerne i Dameligaen
Mestrene og bronzevinderne fra henholdsvis Team Esbjerg med ligaens fjerdehøjeste budget og TTH Holstebro, der havde det syvendehøjeste budget, var de klubber, der præsterede bedst i Dameligaen i forhold til klubbernes personaleomkostninger (se figur 2).

Odense Håndbold formåede imidlertid kun at blive nummer syv på trods af ligaens tredjehøjeste budget og var dermed den klub, som præsterede dårligst i forhold til de investerede lønkroner.

Hvad kan man bruge målingen til?
Analysen bekræfter, at der i sæsonen 2015/16 var sammenhæng mellem håndboldklubbernes input i form af lønkroner og deres slutplacering. På trods af denne sammenhæng forklares mere end en tredjedel af variansen i de sportslige præstationer af andre faktorer – og det gælder for både Dame- og Herreligaen.

Analysen kan benyttes til at benchmarke, hvor (relativt) effektive håndboldklubberne er til at forvalte ressourcerne og muligvis danne grobund for en højere grad af bevidsthed om, hvilke sportslige resultater man som klub kan forvente i forhold til sin investering.

Undersøgelsen inddrager kun en enkelt sæson, hvor tilfældigheder og (u)held spiller en større rolle end over et længere tidsperspektiv.

Klubbernes relative effektivitet er samtidig dynamisk og kan ændre sig mellem sæsonerne. Eksempelvis sluttede Team Esbjerg efter mesterskabssæsonen på en yderst beskeden syvendeplads, mens NFH og København Håndbold byttede 6. og 7. pladserne ud med henholdsvis guld og sølv i sæsonen 2016/17. På herresiden måtte KIF Kolding København, der med ligaens højeste budget endte på en fjerdeplads i sæsonen 2015/16, tage til takke med en 8. plads i den netop overståede sæson.

På baggrund af denne dynamik vil det være interessant at se, hvorvidt der er klubber, som over en længere årrække er i stand til at præstere bedre end deres lønbudget tilsiger.